Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
18/10-04   -   Pressemeddelelse

Tre idrætshaller udvalgt til ombygning

Lokale- og Anlægsfonden valgte idrætshallerne i Harboøre, Jyderup og Hørning, til at blive ombygget til 'fremtidens idrætshal'. De udvalgte blev offentliggjort ved fondens 10-års jubilæum i dag, mandag den 18. oktober, hvor kulturminister Brian Mikkelsen roste fondens betydning for udviklingen af progressivt, moderne idræts- og kulturbyggeri.

Fonden har udskrevet en arkitektkonkurrencen, 'Fremtidens Idrætshal', hvor tolv arkitekter nu bliver udvalgt til at byde på ombygningen af de tre udvalgte haller i Jyderup, Hørning og Harboøre. Danske idrætshaller skal ifølge Lokale- og Anlægsfondens vurdering ombygges og moderniseres for milliarder i de kommende år - hallerne er nedslidte og passer ikke til danskernes behov. 37 ud af landets 1.400 haller meldte sig til at udsætte deres hal for arkitekternes fantasi.

"Det var et svært valg, for de fleste ansøgere afleverede et godt projekt med mod på at gå ind i en kreativ proces og lovning på økonomisk støtte fra anden side. Men fravalgte projekter kan jo køre videre med deres projekt alligevel og søge fonden om penge på almindelig vis," siger direktør for Lokale- og Anlægsfonden, Torben Frølich.

De tre udvalgte haller er fra 60'erne og 70'erne. De er alle bygget i en lukket konstruktion med saddeltag omkring en håndboldbane, og tiden har stået stille i de seneste 30-40 år - ligesom i de fleste andre af Danmarks idrætshaller.

"Vores jubilæum er en velegnet mulighed til at ruske op i de 1.400 lokalsamfund, hvor hallen trænger til en modernisering. Det kommer nok til at koste 4-6 mia. kr. i løbet af de næste fem år, men skal hallerne tilpasses den måde, hvor på danskerne dyrker idræt i dag, så er investeringerne nødvendige," siger Torben Frølich.

Ombygningerne skal tage hensyn til udviklinger på tre områder. Langt flere ældre dyrker idræt i dag, langt flere dyrker idræt udenfor idrætsklubberne, og danskerne dyrker langt flere forskellige idrætsgrene end tidligere.
Kulturminister Brian Mikkelsen (K) fremhævede i sin tale fondens betydning for udviklingen af progressivt idræts- og kulturbyggeri, der passer til det moderne menneske.

"Jeg synes, det er umådelig spændende, at Lokale- og Anlægsfonden i sin støtte til anlægsvirksomhed i så høj grad har været med til at tage højde for nye arbejds-, bolig- og fritidsmønstre, som skaber andre behov og rammer for borgernes idrætsudfoldelse. Man har taget førertrøjen på, og vist vejen frem med nye initiativer til inspiration for andre," sagde Brian Mikkelsen.

Foto
På billedet ses fra venstre bestyrelsesformand Hans Toft, kulturminister Brian Mikkelsen og Fondens direktør, Torben Frølich.
Flere billeder kan hentes på www.loa-fonden.dk. Kig under "Nyt fra Fonden", hvor mappen pressebilleder ligger.

Flere oplysninger
Torben Frølich, direktør Lokale- og Anlægsfonden: 3283 0330, 2129 6856.
Torben Gandrup, kontaktperson Jyderup Hallen: 5927 8712, 5122 6895.
Michael Lodahl, næstformand Harboøre Hallen: 9783 4467, 2028 0067.
Knud Stange, fritids- og skolekonsulent, Hørning Kommune: 8968 1550, 2964 1462.


Relevant information

http://www.loa-fonden.dk


Pressekontakt


Firma

Lokale- og Anlægsfonden
Kanonbådsvej 12
1437 København K, Danmark

  40752686
  40752686

http://www.loa-fonden.dk

Modtag nyheder fra Lokale- og Anlægsfonden på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire