Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
10/12-04   -   Pressemeddelelse

Flere kan få støtte fra Lokale- og Anlægsfonden i 2005

Den samlede anlægssum i "Klublokale- og Værestedspuljen" sættes op til 800.000 kr., og samtidig afsættes der over 4 mio. kr. mere til støtteordningen i 2005.

Fra den 1. januar 2005 ændrer Lokale- og Anlægsfonden strategi på en række områder. Disse ændringer betyder bl.a. flere penge til den såkaldte 'Klublokale- og Værestedspulje', og at den samlede anlægssum i puljeordningen fremover må andrage 800.000 mod tidligere 600.000 kr.

"Vi har oplevet eksempler på projekter, der er kommet i klemme på grund af beløbsgrænsen i 'Klublokale- og Værestedspuljen'," siger direktør i Lokale- og Anlægsfonden, Torben Frølich.

Hvis den samlede anlægssum har været på lidt over 600.000 kr., har Lokale- og Anlægsfonden ikke kunnet tildele støtte via 'Klublokale- og Værestedspuljen'. Ansøgeren har i stedet skulle søge støtte via Lokale- og Anlægsfondens anden støtteordning 'Fonden'.

"Men når man søger støtte fra 'Fonden', stiller vi en række krav til kvalitet og arkitektur, som mange mindre projekter ikke kan leve op til, og som vi derfor har måttet afvise. Med den højere anlægssum på 800.000 kr. i 'Klublokale- og Værestedspuljen' ser vi frem til at kunne støtte de projekter, der har bevæget sig på kanten mellem de to puljer," siger Torben Frølich.

Lokale- og Anlægsfonden forhøjer også den samlede pose penge til 'Klublokale- og Værestedspuljen' med mere end 4. mio. og kan uddele op til 14 mio. kr. i 2005. Den enkelte ansøger kan via 'Klublokale- og Værestedspuljen' opnå et etableringstilskud på 1/3 af den samlede anlægssum, dog maksimum 100.000 kr.

Lokale- og Anlægsfonden støtter udelukkende byggeri, der fremmer idræts, kultur og fritidslivet i Danmark. Og for at komme i betragtning til 'Klublokale- og Værestedspuljen' skal der enten være tale om nybyggerier eller tilbygninger, der tilfører bygningen flere kvadratmeter. Almindelig renovering og vedligeholdelse støttes ikke af Lokale- og Anlægsfonden.

På Lokale- og Anlægsfondens hjemmeside finder man eksempler på, hvad Fonden støtter: www.loa-fonden.dk/projekter.

Flere oplysninger
Direktør i Lokale- og Anlægsfonden, Torben Frølich: tlf. 32 83 03 30, mobil 21 29 68 56. www.loa-fonden.dk.

Relevant information

http://www.loa-fonden.dk


Pressekontakt


Firma

Lokale- og Anlægsfonden
Kanonbådsvej 12
1437 København K, Danmark

  40752686
  40752686

http://www.loa-fonden.dk

Modtag nyheder fra Lokale- og Anlægsfonden på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater