Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
22/12-04   -   Pressemeddelelse

Stor interesse for at ombygge idrætshaller

Hele 52 arkitektfirmaer ansøgte om at give deres bud på fremtidens idrætshal i Lokale- og Anlægsfondens jubilæumskonkurrence. 12 er udvalgt, og de tre vindere vil ombygge idrætshaller i Harboøre, Hørning og Jyderup.

Ifølge Lokale- og Anlægsfondens vurdering bør de cirka 1.400 traditionelle danske idrætshaller i de kommende år ombygges for 4-6 mia. kr. Og det ser ud til, at danske arkitektfirmaer og ingeniører har set det store potentiale, for aldrig tidligere har de haft så stor interesse for idrætsbyggeri. 52 arkitektgrupper bød ind på at deltage i konkurrencen om at skabe fremtidens idrætshal, 12 er nu udvalgt til at komme med deres bud, og tre vindere bliver kåret inden sommerferien.

"Det er virkelig glædeligt, at arkitekterne har fået øjnene op for de store muligheder i idrætsbyggeri. Med det idrætsbillede, som tegner sig fremover, vil der i kommuner landet over komme mange projekter med spændende arkitektoniske udfordringer. Med den arkitektoniske interesse kan vi få noget meget spændende idrætsbyggeri i fremtiden," siger Torben Frølich, direktør for Lokale- og Anlægsfonden.

Idrætsbilledet har ændret sig. Mange flere ældre og kvinder dyrker idræt. Der er kommet mange nye idrætsgrene til ved siden af håndbold og badminton, og flere danskere dyrker idræt udenfor foreningerne.

"Derfor er 60'ernes og 70ernes lukkede håndboldhaller med sadeltag umoderne. Og vi er meget spændte på, hvordan de 12 arkitekter får gjort idrætshallerne multifunktionelle, åbne og smukke," siger Torben Frølich.

De fleste idrætshaller er bygget i 60'erne og 70'erne, og hidtil har ud- og ombygningerne mest gået ud på at bygge mere af det samme. Den udvikling vil Lokale- og Anlægsfonden gerne være med til at vende.

"Vi håber, at konkurrencen kan virke som et startskud på en ny tendens i det lokale halbyggeri. Det er vores mål, at kommunerne vil lade sig inspirere af de 12 tilbygningsforslag og ligesom arkitekterne vil se, at det ændrede idrætsbillede kræver nye anderledes bygninger," siger Torben Frølich.

De 12 udvalgte arkitektgrupper skal give deres bud på en udbygning af en fiktiv hal. Tre traditionelle idrætshaller - i Harboøre, Hørning og Jyderup - er udvalgt til efterfølgende at blive ombygget af de tre vindere. Efter udnævnelsen af vinderne inden sommerferien 2005 vil byggeriet af de tre tilbygninger kunne begynde i foråret 2006.

De 12 udvalgte arkitektgrupper

1. ARKOS Arkitekter I/S - Dausgaard & Nyboe, I/S Landskabsarkitekterne

2. BBP Arkitekter A/S - Sloth Møller A/S og Esbensen A/S

3. CEBRA ApS - Moe & Brødsgaard A/S

4. Elkiær & Ebbeskov arkitekter MAA - Kragh & Berglund landskabsarkitekter MDL PLR, Dines Jørgensen og Co. A/S Ingeniører FRI

5. Gjørtz, Pank & Partnere A/S - Niras A/S

6. Arkitektfirmaet Kjær & Richter A/S - NS Rådgivende Ingeniører A/S Højbjerg.

7. Dorte Mandrup Arkitekter ApS - Balslev rådgivende ingeniører A/S - Landskabsarkitekt Kristine Jensen.

8. PLH Arkitekter - Oluf Jørgensen - Landskabsarkitekt Henrik Jørgensen.

9. PLOT - Cowi A/S

10. Pluskontoret A/S - Cowi A/S

11. Alt.itude Arkitekttegnestue v. Chris Thurlbourne - Jane Wernick Associates - Søren Jensen Rådgivende Ingeniørfirma a/s.

12. White Arkitekter A/S - Okholm, Rådgivende Ingeniørfirma ApS

Flere oplysninger
Direktør i Lokale- og Anlægsfonden, Torben Frølich: tlf. 32 83 03 30, mobil 21 29 68 56.

Relevant information

http://www.loa-fonden.dk


Pressekontakt


Firma

Lokale- og Anlægsfonden
Kanonbådsvej 12
1437 København K, Danmark

  40752686
  40752686

http://www.loa-fonden.dk

Modtag nyheder fra Lokale- og Anlægsfonden på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire