Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
24/09-12   -   Pressemeddelelse

Active NS har givet mere homogen gylle, bedre flydelag samt lettere tømning af gyllelagunen

- derfor er svineproducent Jacob Svendsen, Pæregård, Østerlars, ganske godt tilfreds, da gyllehåndteringen er blevet meget lettere.

Jacob Svendsen er uddannet landmand i 2005 med afsluttende modul 3 og 4. Samme år købte han en planteavlsgård, hvorpå han i 2007 byggede en helt ny svinegård - Pæregård, som er beliggende i naturskønne omgivelser i Østerlars på Bornholm.

I 2008 købte han yderligere en soejendom, så den samlede besætning i dag er på 550 årssøer, hvor der årligt produceres 8.000 slagtesvin fra 30-100 kg samt 18.000 smågrise op til 30 kg.

Den daglige drift på gården udføres sammen med to ukrainske elever samt en fodermester på flekstid.

Det tilhørende areal på 440 ha udnyttes til planteavl, hvor der primært dyrkes korn. Endvidere leverer den driftige landmand årligt 1.400 tons halm til et lokalt varmeværk.

Markarbejdet klares sammen med en markarbejder, og Jacob har et maskinfælleskab sammen med sin far, hvilket de begge to nyder fordel af.


Problemfri gyllehåndtering
På grund af harmoniarealer skulle vi oprindeligt separere gyllen i gyllelagunen, da jeg startede slagtesvineproduktionen. Men da jeg fik mere jord var dette ikke længere aktuelt.

I starten havde vi problemer med at kunne oprøre og tømme lagunen helt. Derfor valgte vi i 2010 at tilsætte Active NS i lagunen. Senere gik vi over til at dosere det i stalden i kummerne, hvilket har givet særdeles positive resultater, da vi bl.a. har fået et lidt bedre flow i kanalerne.

Tidligere var der ingen flydelag i lagunen. Men i dag har det tykke flyttet sig i toppen og giver et godt flydelag. Hertil kommer, at det også er blevet lettere at oprøre, og tømme lagunen.

Vi kan tilmed konstatere mere tørstof i gyllen, når vi suger det op, hvor vi førhen oplevede, at det første var tyndt og det sidste tykt. Gyllen er simpelthen blevet mere homogen, og vi kan derfor tilføre arealerne en mere ensartet gødning med et bedre slutresultat.


Svovlsyre og Active NS er et godt mix
I stalden kører Jacob Svendsen med et forsuringsanlæg, hvor svovlsyren omdanner ammoniakken til ammonium. Som sagt, tildeler han også Active NS i stalden, hvilket betyder, at han ikke længere bruger det i gyllelagunen. Gylleadditivet går fint i spænd sammen med svovlsyren, og der er da heller ingen ubehagelige lugtgener i stalden, da såvel svovlsyren som gylleadditivet begge har den egenskab at kunne binde ammoniakken til gyllen.

Så alt taget i betragtning, er jeg ganske godt tilfreds, da denne løsning giver optimale resultater, siger svineproducent Jacob Svendsen fra Østerlars.

Relevant information

http://www.fcsi.dk



Pressekontakt


Firma

FCSI ApS
Priorsvej 4
DK-8600 Silkeborg, Danmark

  +45 7218 3088
  +45 2175 7136

http://www.fcsi.dk

Modtag nyheder fra FCSI ApS på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire