Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
14/06-13   -   Pressemeddelelse

Tyske laboratorieforsøg indikerer at Active NS kan reducere gyllelugt med 20-30 procent

Gylleadditivet Active NS er under afprøvning på flere universiteter og institutioner i Europa. Blandt disse forsøg, indikerer de foreløbige resultater fra et laboratorieforsøg i Tyskland, at produktet kan reducere gyllelugten med 20-30 procent. Forsøgsresultaterne er endnu ikke afsluttet, men man kan nok forvente, at den endelige rapport dokumenterer, at Active NS kan nedbringe lugten fra gylle.

Active NS giver flere fordele
Ved at nedbringe lugtgenerne fra gyllen, vil man kunne opnå et bedre miljø i stalden, under oplagring samt ved udbringning på markerne - og udledningen af kvælstof i naturen reduceres ligeledes.

Active NS er en fornuftig og økonomisk god investering for at kunne opnå en bedre gyllehåndtering. Prisen er under 1 kr. pr. produceret gris. Udgifterne til Active NS opvejes til fulde på grund af mærkbare arbejdsbesparelser, mere homogen gylle, flydelag på gylletanke samt mere kvælstof til afgrøderne.

Active NS halverer strømforbruget i tysk biogasanlæg
LE Landwirtschaft und Energie GmbH i Tyskland har siden medio januar tilsat Active NS i biogasanlæggets fortank. Allerede efter en måned kunne man konstatere et markant fald i strømforbruget på anlægget.

Forsøget startede i november sidste år og kørte frem til maj i år.

Konklusionen på forsøget viste, at det samlede strømforbrug faldt i måleområdet 30 Hz til 48,7%, og i måleområdet 60 Hz til 59%.

Elprisen er udregnet på Bundesnetzagentur (Statista 2013), til 0,16 €/kWh, gældende for erhverskunder.
LE Landwirtschaft und Energie vil på grund af det markante fald i strømforbruget på årsbasis kunne opnå en samlet besparelse på godt 10.000 €, hvor udgifterne til Active NS vel at mærke er indregnet i den samlede besparelse.

Active NS er et unikt produkt
Sammenlignes produktet med de gængse typer på markedet, så adskiller Active NS sig markant på flere områder. Produktet har i praksis vist sig at kunne binde mere kvælstof i gyllen, hvilket giver en bedre gødningsværdi, når den udbringes på markerne. Det er specielt en stor fordel for planteavlere.

Active NS har også i laboratorieforsøg i både Ungarn og Tyskland vist, at det kan binde ammoniak i gyllen, gyllen bliver mere homogen, og i biogasforsøg kan det stabilisere hele produktionsprocessen og øge gasudbyttet.

I danske landbrug har gylleanalyser før og efter anvendelsen af Active NS vist markante forskelle på kvælstofindholdet i gyllen. I biogasanlæg herhjemme har produktet vist så gode resultater, at Active NS er blevet en fast "råvare" , idet hele processen i biogasproduktionen stabiliseres, hvilket øger fleksibiliteten for brug af råvarer samtidig med, at produktionen er lettere at håndtere.

Active NS er under stadig afprøvning
Active NS afprøves i øjeblikket på flere forskellige laboratorier i Europa, og resultaterne fra disse forsøg, forventes at være i overensstemmelse med de seneste forsøg i Tyskland, der indikerer, at produktet bl.a. kan nedbringe lugten fra gylle.


Relevant information

http://www.fcsi.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

FCSI ApS
Priorsvej 4
DK-8600 Silkeborg, Danmark

  +45 7218 3088
  +45 2175 7136

http://www.fcsi.dk

Modtag nyheder fra FCSI ApS på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire