Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
19/08-10   -   Pressemeddelelse

Er danskerne tilfredse med nyhederne på TV 2 og DR?

I dag udkommer en ny bog om public service i Danmark, som bl.a. undersøger danskernes tilfredshed med nyhedsformidlingen på TV 2 og DR. Er kvaliteten og sproget i orden, og der er mulighed for at klage, hvis man er utilfreds?

I bogen offentliggøres for første gang resultaterne af en undersøgelse af danskernes syn på public service og public service nyheder i kapitlet Public hvad for noget?, der er skrevet af Roger Buch, lektor i dansk politik på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole.

Bogen formidler i øvrigt samlet resultaterne af syv forskningsprojekter om public service, som de mediepolitiske ordførere fra Venstre, Konservative og Dansk Folkeparti afsatte 5 mio. kr. til i 2005.

Målet er at formidle relevant forskningsbaseret viden om public service som bidrag til den offentlige debat.

Bogen er redigeret af Erik Nordahl Svendsen fra Styrelsen for Bibliotek og Medier, og artiklerne er skrevet af en række danske sprogforskere, journalistikforskere, politologer, jurister og medieforskere:
Anker Brink Lund * Roger Buch * Oluf Jørgensen * Frands Mortensen * Henrik Søndergaard * Jonas Nygaard Blom * Hans-Henrik Holm * Kate Kartveit * Flemming Svith * Erik Albæk * David Nicolas Hopmann * Claes de Vreese.

Roger Buch er sammen med DRs bestyrelsesformand Michael Christiansen og kommende direktør på Information og tidligere kanalchef for DR2 Mette Davidsen-Nielsen gæst i Mennesker og Medier på P1 fredag den 20. august kl. 13.00, hvor bogen Public service - i praksis og i fremtiden er til debat.

Bogen udkommer på forlaget AJOUR med støtte fra Kulturministeriet. Forsiden kan downloades i 300 dpi på adressen www.forlagetajour/presse

Styrelsen for Bibliotek og Medier formidler gerne kontakt til forskerne mht. spørgsmål og interviews.

Yderligere oplysninger
Chefkonsulent Erik Nordahl Svendsen, tlf. 33 73 33 30

Relevant information

http://www.bibliotekogmedier.dk



Billeder


Pressekontakt


Firma

Styrelsen for Bibliotek og Medier
H.C. Andersens Boulevard 2
1553 København V, Danmark

  20 31 67 60
  20 31 67 60

http://www.pallesgavebod.dk

Modtag nyheder fra Styrelsen for Bibliotek og Medier på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire