Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
15/11-11   -   Pressemeddelelse

Verdensomspændende organisation skal styrke Welfare Tech Region

Den globale not-for-profit medlemsorganisation GS1, der er med til at sætte standarder for elektronisk dataoverførsel har meldt sig ind i Welfare Tech Region. Henrik Kagenow, direktør i Welfare Tech Region, ser det som en klar styrkelse af netværksorganisationen i forhold til udbredelse og eksport af dansk velfærdsteknologi.

GS1 Denmark, som er en del af den verdensomspændende "not-for-profit-organisation" GS1, har fra den 14. november meldt sig ind i Welfare Tech Region, der varetager den danske velfærdsindustris interesser.

GS1s mål er at forenkle den globale handel og logistik ved at sammenkoble strømmen af varer og informationer. I over 30 år har GS1 udviklet globale standarder til identifikation af produkter og services med henblik på at øge effektivitet og synlighed i forsyningskæden på tværs af brancher og landegrænser. GS1 Systemet omfatter en lang række standarder, guidelines og services for såvel datafangst og datakommunikation - også inden for velfærdteknologiområdet.

Stor gevinst for Welfare Tech Region
GS1 Denmarks medlemskab vil både få stor betydning for Welfare Tech Regions medlemsvirksomheder og for resten af den danske velfærdsindustri, som samarbejder med Welfare Tech Region.

- Det er en fordel for vores medlemmer og vores samarbejdspartnere, at vi nu har fået et medlem, som både er med til at sætte og kender til de efterspurgte standarder i hele verden. GS1 Denmarks medlemskab vil betyde en styrkelse for vores medlemmer, som nu får en direkte adgang til den nyeste viden om internationale standarder, så nye løsninger kan indgå i eksisterende systemer. Og det vil være en fordel i forhold til salg og udbredelse af velfærdsteknologier i Danmark ligesom det vil styrke eksportpotentialet, siger direktør Henrik Kagenow, Welfare Tech Region.

Rådgivende rolle
GS1 Denmark ser Welfare Tech Region som et innovativt forum, og medlemsorganisationen har derfor valgt at melde sig ind i Welfare Tech Region - også fordi netværket samler så mange forskelligartede interessenter fra hele landet, som alle kan bidrag til at højne sikkerheden for danskerne i sundhedsvæsnet.

- Vi ser vores rolle i Welfare Tech Region som rådgiver på mange typer projekter, fordi mange projekter vil indeholde et behov for sikker identifikation af ting eller personer, og i disse tilfælde er GS1 Standarder relevante. Vi oplever, at når GS1 kommer med fra starten af projekter, kan vi være med til at styrke projektet, fordi man ikke skal opfinde den dybe tallerken på ny, lyder det fra Jesper Kervin Franke, der er ansvarlig for GS1 Denmarks indsats på sundhedsområdet.

Et af de steder man kunne forestille sig, at GS1 Standarder kan være nyttige er fx ved behov for identifikation af fagpersonale, lægemidler eller apparaturer i kliniske processer.

Er du interesseret i at vide mere om GS1 Denmarks medlemskab af Welfare Tech Region? Kontakt Jesper Kervin Franke (jkf@gs1.dk) eller Sacha Mendes da Silva, External Relations Manager hos GS1 Denmark (ssi@gs1.dk).

Er du interesseret i at vide mere om Welfare Tech Region? Kontakt Henrik Kagenow (hkag@wtr.dk, M. 2127 0039) eller Mette Thiel (mth@wtr.dk, M. 2058 5138)

Fakta om Welfare Tech Region:
Welfare Tech Region er en nationalt netværksorganisation, der varetager den danske velfærdsindustris interesse.

Welfare Tech Region gennemfører projekter, konferencer, workshops, netværksarrangementer og formidlingsaktiviteter, som optimerer rammerne for, at erhvervslivet kan realisere det kæmpe udviklingspotentiale, der ligger inden for velfærdsteknologier.
Welfare Tech Region arbejder samtidig for, at de nye løsninger, produkter og metoder bidrager til bedre offentlig serviceydelser, bedre arbejdsmiljø og realisering af effektiviseringseffekter i social- og sundhedssektoren.
Med GS1 har Welfare Tech Region 83 medlemmer. Netværksorganisationen er landsdækkende men startet som et initiativ under Region Syddanmark og støttes af Syddansk Vækstforum og Den Europæiske Fond for Regionaludvikling.

Fakta om GS1:
GS1 er en global not-for-profit medlemsorganisation. GS1 udvikler standarder, der gør det muligt for virksomheder at effektivisere deres forsyningskæder, nationalt og på tværs af landegrænser og brancher. Grundlaget er at automatisere identifikation, datafangst og datadeling. Det skaber gennemsigtighed, sporbarhed og datakvalitet.

GS1 Denmark er en af de 110 nationale medlemsorganisationer, der tilsammen udgør GS1 Global. Sammen har medlemsorganisationen i over 30 år serviceret virksomheder fra over 20 brancher. GS1 Denmark har cirka 7000 virksomhedsmedlemmer.

GS1s globale standarder anvendes i dag i 155 lande af over 1,5 million virksomheder. Mere end 5 milliarder gange om dagen lyder det lille "bip", der tilkendegiver, at en vares stregkode er blevet scannet.

Billedtekst til 'Medical scissor with data matrix.jpg': "Medicinsk udstyr mærket med GS1 DataMatrix kan let spores gennem helt dets levetid."

Billedtekst til 'Package of drugs.jpg': "Lægemidler mærket med GS1-identfikationsnumre og GS1-stregkoder sikrer, at den rette medicin når den rette patient."

Relevant information

http://www.welfaretechregion.dk


Billeder


Pressekontakt


Firma

Welfare Tech Region
Forskerparken 10
5230 Odense M, Danmark

  20585138
  20585138

http://www.welfaretechregion.dk

Modtag nyheder fra Welfare Tech Region på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire