Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
22/06-17   -   Pressemeddelelse

Rejsende til Tyskland hjælper nu med at skabe nye Folkeskove i Danmark

Hvordan vil det være at vide, at du kan kombinere rendyrket fornøjelse med ansvar for vores miljø? Rejsebureauet ausfahrt.com ønsker at hjælpe deres kunder til en perfekt ferie, hvor de samtidig sørger for at plante træer i en dansk folkeskov, der blandt mange andre gode virkninger, vil bidrage til CO2 reduktion og beskyttelse af fremtidens rene drikkevand i Danmark.

Hvordan vil det være at vide, at du kan kombinere rendyrket fornøjelse med ansvar for vores miljø?

Rejsebureauet ausfahrt.com ønsker at hjælpe deres kunder til en perfekt ferie, hvor de samtidig sørger for at plante træer i en dansk folkeskov, der blandt mange andre gode virkninger, vil bidrage til Co2 reduktion og beskyttelse af fremtidens rene drikkevand.

Denne klimabevidsthed ønsker rejsebureauet ausfahrt.com, at deres kunder kan tage med på deres ferie, via deres nye samarbejde med den folkelige organisation Folkeskoven.dk, der har som mål at plante en masse nye Folkeskove i Danmark. Skovene, der plantes over grundvandsressourcer, hjælper til at værne om vores unikke rene drikkevand.

Lars Heiselberg Vang Jensen fra Folkeskoven.dk udtaler: "Vi ved at mange danskere, udover at komme hjem til deres rugbrød, virkeligt nyder, at komme hjem fra ferien, hvor de bare kan åbne vandhanen og tappe rent velsmagende drikkevand".

"Derfor synes vi, at samarbejdet med ausfahrt.com om at plante træer er en rigtig god ide, og giver en ny berigende vinkel på vigtigheden af at bevare vores unikke rene drikkevand i Danmark, samtidigt med at de plantede træer over tid, vil lagre CO2'en som ferierejsen medfører"

"Tiden nærmer sig nu sommerferien, og igen i år sætter mange danskere kursen sydover på vej på ferie i deres egen bil på en kør selv ferie. Flere og flere danske turister tager et kortere eller længere stop i Tyskland, men også mange er begyndt at holde hele deres ferie i Tyskland. Et land som har så utroligt meget at byde på" udtaler Michael Blohm indehaver af ausfahrt.com

Det er derfor en stor glæde både for Michael Blohm, men også for rejsebureauets kunder, at det nu bliver et totalt klimabevidst rejsebureau. Nu er der hele tre ting, man kan glæde sig over; - den gode ferie til Tyskland, de miljøbevidste principper og tilbage i Danmark kan man nyde en tur i sin "egen skov" til gavn og glæde for både store og små.

Folkeskoven.dk, samarbejder med danske kommuner om at rejse nye Folkeskove på kommunal jord. Kommunerne stiller jorden til rådighed og det er så danskerne og danske virksomheder der donerer og køber træerne, som bliver plantet.

Michael Blohm udtaler; "Det er et spændende samarbejde, som jeg forventer mig meget af. Jeg synes det er rart også at kunne bidrage til, at mine kunder får en klimaneutral ferie".
For at det skal give mening, så indgår Michaels private og firmarelaterede kørselsforbrug, forbrug af el m.v. også i det samlede regnskab, således at ausfahrt.com med rette kan kalde sig et klimaneutralt rejsebureau.

Ved booking af rejser hos ausfahrt.com vil der fremadrettet pr. booking blive plantet 1 træ pr. rejse, som over år er med til at udligne CO2 forbruget for kunderne. Derudover vil man selv som kunde have mulighed for at tilkøbe ét eller flere træer, hvis man gerne vil støtte yderligere.

I Tyskland findes der allerede en del hoteller som arbejder på at gøre hotelopholdet og oplevelserne unikke og klimaneutrale. ausfahrt.com samarbejder med flere af disse.

Naturresort Schindelbruch i Harzen er et af dem, som er nået længst. Resortet har reduceret deres CO2-udledning både med hensyn til økologi og økonomi de sidste år.

Med dette tiltag ønsker Folkeskoven.dk og ausfahrt.com at vise, at man med enkle midler kan være med til at skabe et bedre klima for os alle, og at miljø ikke kun er noget, som man skal tænke inden for landegrænserne men også på tværs af landegrænserne og der er Tyskland et oplagt sted at starte.


Fakta:
Om folkeskoven.dk
Folkeskovene drives økologisk, en tilgang som er god for dyreliv og biodiversiteten.
Samtidigt kan det være med til at forøge vores rekreative oplevelser.
Rundt i Danmark står allerede 9 plantede Folkeskove, plantet på danske kommuners jord, hvor søer, stier, madpakkehuse, shelters, bålpladser og hundeskove er med til at forøge de rekreative muligheder for besøgende fra nær og fjern. Samtidigt med at de plantede træer løbende optager mere og mere Co2. Folkeskovene plantes over vigtige grundvands ressourcer der hvor vi danskere, kommunerne og vandværkerne ønsker at værne om fremtidens rene sunde og velsmagende drikkevand.

SKAT oplyser: Du kan få fradrag for gaver, bidrag og donationer til velgørende organisationer, foreninger, ... Du kan højst få fradrag for 15.600 kr. i 2017.
www.folkeskoven.dk - drives af den Selvejende Institution Growing Trees Network Foundation S/I som er godkendt af SKAT, så privat personers donationer udløser fradrag.

Om ausfahrt.com
ausfahrt.com er et nicherejsebureau, som udelukkende beskæftiger sig med ophold i Tyskland herunder også økologisk og bæredygtig ferie.



Relevant information

Rejsebureauet Ausfarht.com
http://www.ausfarht.com

her kan alle hjælpe plantning af nye Folkeskove
http://www.folkeskoven.dk


Billeder


Pressekontakt

Michael Blohm
Indehaver af rejsebureauet Ausfahrt.com
  29411012 - www.ausfahrt.com
Lars Heiselberg Vang Jensen
Medstifter af Folkeskoven.dk
  40153594
  40153594

Firma

Growing Trees Network Foundation S/I - koncept Folkekskoven.dk
Norddigesvej 2, 1. th.
8240 Risskov, Danmark

  +45 40 15 35 94
  +45 40 15 35 94

www.folkeskoven.dk

Modtag nyheder fra Folkeskoven.dk på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater