17/09-20
-
Pressemeddelelse
Danske Klimaskove i Bolivia skal være med til at sikre tropiske byer mod mudderskred og stenmasser under kraftige regnskyl.
Danmark og Cochabamba, Bolivia: Aarhusianske erfaringer med skovrejsning skal nu hjælpe det globale klima, og samtidigt være med til at sikre den bolivianske storby Cochabamba mod klima-virkningen af de kraftigere regnskyl. 700.000 indbyggere bor i bunden af en dal, omgivet af høje, grønne bjergsider, der i århundreder har været træfrie. Mudder og sten skylles nu ned i byen ved tunge regnskyl.
Danmark og Cochabamba, Bolivia: Danske erfaringer med skovrejsning skal nu hjælpe det globale klima, og samtidigt være med til at sikre den bolivianske storby Cochabamba mod virkningen af de kraftigere regnskyl. Byen med 700.000 indbyggere ligger i bunden af en dal, omgivet af høje, grønne bjergsider, der i århundreder har været træfrie. Store mængder af mudder og sten skylles i regnsæsonen ned i gaderne i byens forstæder.
Growing Trees Network Foundation som vi kender i Danmark for at rejse nye Folkeskove, har sammen med en lokal dansk-boliviansk virksomhed igangsat de første klimaskove i byens udkanter for at sikre byen mod virkningen af de kraftigere regnskyl og for at bidrage til det globale CO2 optag.
”De 2 første Klimaskove på få tusinde træer bliver samtidigt placeret et meget synligt sted med stort turist-potentiale, og kommer dermed også til at understøtte den lokale beskæftigelse” siger Peder Schjødt fra den lokale samarbejdspartner, Bioplant Bolivia.
”Med de mange placeringsmuligheder og mulighederne for langt mere og langt billigere jord til Klimaskove, kan vi via projekterne i Bolivia give vore danske samarbejdspartnere mere klima og biodiversitet for pengene, samtidigt med at vi skaber grundlag for lokale arbejdspladser” siger Lars Heiselberg Vang Jensen, formand for Growing Trees Network Foundation.
I Bolivia er der større muligheder for hurtigt at rulle store områder tilbage mod mere biodiversitet og flere skove. Ændringerne – også de positive – sker hurtigere i tropiske områder med mere varme, mere sol og mere regn. Der er fx 800 forskellige hjemmehørende træarter, herunder paranød og mere end 50 forskellige palmearter, der forholdsvist hurtigt kan danne levesteder for fx papegøjer, bæltedyr og dovendyr.
På den helt korte bane, er det vores mål at kunne tilbyde vores Klimaskov- og dyreelskende kunder at kunne hjælpe tilplantning af store trope- eller regnskove i Amazon-regionerne i Bolivia. Når nye skove grænser op til oprindelig Trope-regnskov skov, kommer der hurtigt en indvandring af de mange oprindelige dyrearter.
Fakta:
Growing Trees
Growing Trees Network Foundation arbejder for rejsning af nye Folkeskove i Danmark, Ghana og som en nyhed Klimaskove i Bolivia. Værdierne bag konceptet Folkeskoven.dk er, at alle kan bidrage, alle kan være med til at gøre en forskel, og alle kan have en god oplevelse ved at være med. Det handler om, at vi sammen skaber mest mulig værdi for mennesker, dyr og natur.
Nye Folkeskove er ikke bare godt for CO2-reduktionen og klimaet. Folkeskovene der plantes i Danmark rejses bynært over grundvandsmagasiner. Her er de med til at sikre vores rene drikkevand for fremtiden, fremme biodiversitet i kraft af at skabe flere levesteder til planter og dyr, samt sikre nye steder til smukke naturoplevelser og motion.
Her planter vi:
I Danmark planter Growing Trees Network Foundation nye Folkeskove i hele landet i samarbejde med Naturstyrelsen, kommuner og kirker. Jorden de stiller til rådighed er ofte opkøbt i samarbejde med lokale vandværker. Folkeskovene pålægges fredsskovspligt. Kommunen / Naturstyrelsen anlægger Folkeskoven og har ansvaret for den fremtidige drift og bevarelse.
I Ghana planter Growing Trees Mad-Folkeskove i samarbejde med de lokale beboere i økonomisk trængte landsbyer, som hjælp til supplerende mad og i forsøg på at stoppe ørkenens udbredelse.
Growing Trees har ansvaret for at plante de 47 Folkeskove, som danskernes donerede træer til efter TV2-showet ”Danmark planter træer”, arrangeret i samarbejde med Danmarks Naturfredningsforening. I dette forår blev 25 af disse 47 nye Folkeskove tilplantet. Der plantes i alt 1.081.425 træer.
I Growing Trees’ regi kan private, fonde og virksomheder donere til træer i en Folkeskov.
Klimaskove:
I Bolivia samarbejder vi med Bioplant Bolivia, der er en 5 år gammel, dansk-boliviansk virksomhed, der gennem samarbejder med lokale virksomheder og organisationer arbejder for at skabe langsigtede løsninger indenfor klima og fødevarer, der er koblede til økonomi og virksomheder i Skandinavien.
Arbejdet sker i Bolivia med udgangspunkt i den lokale kultur og de lokale forhold, og i Danmark med udgangspunkt i dansk tænkemåde og danske præferencer.
Pressemeddelelsens kontaktpersoner:
Ansvarlig for plantning af træerne i Bolivia, samt stort kendskab til Bolivia og lokale kultur.
Peder Schjødt, Bioplant Bolivia
Mobil 25351488, mail: ps@newbasics.dk
Lars Heiselberg Vang Jensen, Formand for Growing Trees Network Foundation
Salg/donation af træerne via konceptet Folkeskoven.dk
Mobil 40153594, mail: lars@growingtrees.dk
Pressekontakt
Lars Heiselberg Vang Jensen
Medstifter af Folkeskoven.dk
40153594
40153594
Firma
Growing Trees Network Foundation S/I - koncept Folkekskoven.dk
Norddigesvej 2, 1. th.
8240 Risskov,
Danmark
+45 40 15 35 94
+45 40 15 35 94
www.folkeskoven.dk