Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
09/10-20   -   Pressemeddelelse

Sunset Boulevard og Growing Trees Network planter 150.000 træer om året i et nyt tæt samarbejde

Sunset Boulevard tog et drastisk skridt og sagde helt farvel til legetøj i børnemenuen fra den 30. september. Den danske restaurantkæde vinker, som den første af de store fastfood-kæder i Danmark, farvel til traditionen. I stedet vil de plante træer i danske Folkeskove rundt i hele landet.

Fastfood-branchen bliver ofte betegnet som en af de største distributører af legetøj på verdensplan. Nu siger den danskejede fastfoodkæde Sunset Boulevard fuldt stop for plastikdimser, papirmøller og andet legetøj på børnemenuen.

”Som en af Danmarks største fastfoodkæder føler vi, at vi har et ansvar for den planet, vi efterlader. Og selvom børnene er glade for legesagerne, er det også for langt størstedelens vedkommende noget helt unødvendigt pap og plastik. Derfor er de sidste stykker legetøj langet over disken i Sunset Boulevard,” siger Jens Broch, administrerende direktør i Sunset Boulevard.

I stedet bidrager Sunset Boulevards gæster fremover til etablering af Folkeskove der giver nye levesteder til dyr via skovrejsningsorganisationen Growing Trees Network, når de køber en børnemenu i restauranterne.

”Allerede det første år forventer vi at plante 150.000 træer. Det svarer til ca. 65 fodboldbaner Folkeskov. Og selv om det ikke er det samme, som at få endnu et stykke legetøj, håber vi, at det kan være med til at gøre en lille forskel for det samfund, vi er en del af. Hvem ved, måske kan vi en dag få inspireret andre aktører i branchen til at følge trop? ” siger Jens Broch.

Sunset Boulevard har siden 2018 arbejdet på at styrke bæredygtighed og mindske restaurantkædens aftryk skridt for skridt.
”Sunset Boulevard stopper udleveringen af legetøj i deres børnemenuer, men legen stopper IKKE. På bakkeservietten er der små opgaver og spil, og så er der en masse sjove brætspil, som man kan spille i restauranten igen og igen. Det synes vi er en super god brobygning til at børn og deres familier stadig kan lege og spille, samtidig med at de bæredygtigt hjælper til plantning af en masse træer”, udtaler de to stiftere af Growing Trees Network, Kim Nielsen og Lars Heiselberg Vang Jensen.

Når de nye Folkeskove har indvielse, vil Sunset Boulevards gæster og personale kunne håndplante nogle af træerne til en festlig fejring af de nye Folkeskove.

Billeder


Pressekontakt

Kim Nielsen
CEO, Growing Trees Network Global
  31130103

Firma

Growing Trees Network Foundation S/I - koncept Folkekskoven.dk
Norddigesvej 2, 1. th.
8240 Risskov, Danmark

  +45 40 15 35 94
  +45 40 15 35 94

www.folkeskoven.dk

Modtag nyheder fra Folkeskoven.dk på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater