30/04-14
-
Pressemeddelelse
Nye Folkeskove skyder op - 2 nye på Skovens dag i Danmark.
På skovens dag søndag den 4. maj er alle velkomne til at hjælpe færdig plantningen af 2 nye Folkeskove v/Randers- og i Fløng i Høje-Taastrup kommune. De plantes på kommunal jord over grundvandsressourcer -Træerne er købt af lokale borgere, virksomheder og organisationer. Festdagen i Fløng får ved indvielsen også besøg af EU's Klimakommissær Connie Hedegaard som bistår fejringen.
Høgshøj Folkeskov i Spentrup v/Randers og Fløng Folkeskov i Fløng v/Høje-Taastrup er blandt de første folkeskove i Danmark som private danskere og virksomheder, foreninger mfl. har hjulpet via fælles konceptet folkeskoven.dk. "Renere luft og rent drikkevand i fremtiden er en folkesag!"
På skovens dag den 4. maj indvies Fløng Folkeskov af bl.a. klimakommissær Connie Hedegaard - som taler om globalt klima herunder drikkevand.
- alle kan være med til at donere træer til skovene samt til at plante skovenes sidste træer. Velmødt.
Høje-Taastrup er den første kommune på Sjælland, der rejser en folkeskov.
En del af Fløngskoven etableres som et fælles projekt mellem Høje-Taastrup Kommune, Folkeskoven.dk og lokalsamfundet via landsbylauget i Fløng. Byens borgere, virksomheder og organisationer kan og har således været med til at købe træer. Se mere på www.folkeskoven.dk
Skovens dag i Spentrup: "En gåtur for skoven" - har fortælling om historisk skovudvikling
Kom og deltag i en kort walkathon på folkeskovens ny anlagte 800-meters sti. Her opfordres hver deltager til at give 20 kroner til at plante træer. Arrangementet begynder kl. 14.
Folkeskoven i Spentrup har fået navn efter gravhøjen Høgshøj. Monumentet fra oldtiden bliver selvfølgelig liggende, og det har desuden givet inspiration til at anlægge en del af skoven omkring en 'Oldtidssti' hvor man på en gåtur bliver ført igennem den historiske udvikling af skovlandskabet i Danmark. Den første etape af skovens seks hektarer blev plantet i november, og der er blevet anlagt en lille Sø. Nu plantes de sidste 8000 træer.
Træer til Høgshøj Folkeskov kan købes på www.folkeskoven.dk & i Super Brugsen i Spentrup.
Borgerinddragelsen med at alle i Danmark nu kan bidrage miljøfremskridt med effekt til generationer er i gang sat af organisationen Growing Trees Network, der står bag konceptet folkeskoven.dk. Growing Trees Network har i godt et års tid arbejdet på at få rejst en række folkeskove i Danmark. Alle skovene plantes på kommunal jord over grundvands ressourcer, på den måde er de med til at beskytte grundvandet mod kvælstof, pesticider og andre giftstoffer. De nye folkeskove er til glæde for natur, dyr og mennesker. Skove optage CO2 fra luften, så det er også en gevinst for klimaet. Ex. En gennemsnitlig personbil udleder årligt 2-4 tons CO2, mens et 50-70 år gammelt fuldvoksent træ lagrer ca. fem tons CO2 i sin levetid.
De lokale kræfter i Fløng & Spentrup har ydet en kæmpe indsats for at sælge træer så deres lokale folkeskov kan komme på plads. Mange borgere har købt et "træ" klistermærke til bilen som bevis på, at de har købt 21 træer der over år gør deres bil CO2-neutral - samtidigt med at de værner om vandet de skal have ud af vandhanen. Bilklistermærkets tekst er : jeg kører Co2-Neutral+ Et plus er at træerne producere ilt, er et værn mod store regnskyl, giver levesteder til dyr og lokalbefolkningen får en skov de kan bruge rekreativt.
Et træ koster 19. kr., og pengene går til klargøring af jord, tilplantning af skovområde, stier og hegning. Inklusiv i prisen er 3. års vedligeholdelse af træer og grogaranti. Kommunen overtager vedligeholdelsen af skoven efter de 3 år.
"Der er en fantastisk interesse fra lokalsamfundene. At samarbejde med de lokale Spentrup- og Fløng borgere har været sjovt og lærerigt - de brænder virkeligt".
"Målet for konceptet Folkeskoven.dk er at hjælpe til at beskytte fremtidens rene drikkevand i Danmark nationalt - lokalt. Men en opfordring til danskerne om, hver især at plante 50 stk. træer i løbet af de næste 5 år. Så vil vi i fællesskab med kommuner og vandværkers øgede indsats kunne gøre et kvantespring for at bevare vores rene drikkevand i Danmark i fremtiden." udtaler Kim Nielsen & Lars Heiselberg Jensen fra Growing Trees Networks.
Læs mere om Growing Trees Network på: www.folkeskoven.dk
Program for indvielsen 4. maj 2014 kl. 14 - på skovens dag.
Sted: Nørreled/Østerled, Fløng, 2640 Hedehusene.
· Borgmester Michael Ziegler byder velkommen.
· Klimakommissær Connie Hedegaard taler om globalt klima.
· Lars Heiselberg fra folkeskoven.dk taler om konceptet.
· Landsbylauget takker alle for bidrag og samarbejde.
· Michael Ziegler og Connie Hedegaard planter et træ.
· Fløngkoret synger skovens sange.
· Børn og grønne sjæle planter træer, og Fløng Kondi åbner stierne,
Kontaktinformation
Folkeskov i Randers Kommune:
Randi Flensborg Jørgensen, Skov og Landskabsingeniø, tlf : 8915 1974, mobil 5116 2870
Erik Bachhausen, Spentrup Vandværk I/S - telefon: 86477021
Lasse Krogh, borgergruppe-formand i Spentrup, telefon: 29367368
Folkeskov i Høje-Taastrup Kommune:
Landskabsarkitekt Curt Mikkelsen, tlf. 4359 1106, curtmi@htk.dk
Landsbylauget - Fløng Sogn: Tommy Rosenlind, tlf. 2611 0537, tommyrosenlind@gmail.com
Growing Trees Network, konceptet folkeskoven.dk
Lars Heiselberg Jensen, tlf. 4015 3594 (Deltager ved Fløng Folkeskov v/Høje-Taastrup)
Kim Nielsen tlf. 31130103 (Deltager I Høgshøj Folkeskov i Spentrup v/Randers)
Relevant information
Hør lokale borgere fortælle om hvorfor de planter Folkeskov.
http://www.tv2oj.dk/artikel/203781:Randers--Har-plantet-faelles-folkeskov
"Renere luft og rent drikkevand i fremtiden er en folkesag!"
http://www.folkeskoven.dk
Pressekontakt
Lars Heiselberg Jensen
Medstifter af Growing Trees Network
+45 40 15 35 94
Kim Nielsen
Medstifter af Folkeskoven.dk
31130103
Firma
Growing Trees Network Foundation S/I - koncept Folkekskoven.dk
Norddigesvej 2, 1. th.
8240 Risskov,
Danmark
+45 40 15 35 94
+45 40 15 35 94
www.folkeskoven.dk