Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
28/05-14   -   Pressemeddelelse

Kørsel i udenlandsk indregistreret køretøj

Som udgangspunkt må en i Danmark bosiddende person ikke køre i et udlandsk indregistreret køretøj. Det er dog muligt, efter indhentet tilladelse hos SKAT, at køre i en udenlandsk indregistreret firmabil, hvis personen opfylder enten kilometer- eller dagskriteriet.

De fleste kilometer skal køres i udlandet, (og her tæller kørsel fra boligen i Danmark til arbejdsstedet i udlandet som udenlandske kilometer) eller de fleste dage i et kalenderår skal tilbringes i udlandet.

Arbejdsgiveren skal i forbindelse med ansøgningen om tilladelse skriftligt erklære, at den ansatte formentlig opfylder betingelsen fremadrettet i 12 måneder. SKAT kan herefter i forbindelse med en kontrolforanstaltning efterprøve, om betingelserne har været opfyldt. Bemærk, at der skal være tale om en firmabil for at opnå denne tilladelse fra Skat.

Beskatning af firmabilen sker som udgangspunkt efter de danske regler med 25 % af den danske listepris op til DKK 300.000 og med 20 % af den overskydende danske listepris. Den tyske beskatning af firmabilen kan modregnes i den danske beskatning. Dette gælder f.eks. for personer, der er ansat som direktør i et tysk selskab eller for personer, der alene betaler tysk skat, men ikke tyske socialbidrag og som derfor lempes i den danske beskatning efter det såkaldte creditprincip.

I visse situationer sker der dog ingen yderligere dansk beskatning (hvis der er tale om en lønmodtager, ikke direktør, der betaler både tysk skat og tyske socialbidrag, og som derfor lempes i den danske beskatning efter det såkaldte exemptionsprincip).

"Ovenstående er baseret på den nuværende skattepraksis og er udarbejdet efter bedste viden", siger statsaut. revisor Gunnar Tessin fra tyskrevision i Flensborg. "På baggrund af det komplekse område kan det ikke anses for at være en fyldestgørende beskrivelse, hvorfor notatet ikke kan erstatte individuel rådgivning".



Billeder


Pressekontakt

Susanne Schlueter
Marketing | Kommunikation
  +49 4608 90 29 73 33

Firma

tyskrevision - TR Steuerberater
Langberger Weg 4 (CITTI-PARK)
24941 Flensburg, Danmark

  +49 461 90 90 30 00

http://www.tyskrevision.com

Modtag nyheder fra tyskrevision på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire