Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
29/01-14   -   Pressemeddelelse

Aarhus Pre-season Cup lørdag den 1. februar: udendørs fodbold med superliga-deltagelse på Fremads og VRIs kunstgræsbaner

Så er det ved at være op over... på lørdag løber årets koldeste turnering af stabelen! I år er det AGF, Vejle Boldklub, Silkeborg IF, Aarhus Fremad, Vendsyssel FF og Skovbakken der stiller op i den nye én-dags-turnering.

Så er det ved at være op over... på lørdag løber årets koldeste turnering af stabelen.

"I det her vejr er vi er da spændte på at se, hvor mange fans og familier, vi kan trække til turneringen på lørdag", indrømmer Søren Østergaard, direktør for Aarhus Fremad og initiativtager til turneringen "Men vi er totalt optimistiske! Vi kører en konkurrence på Facebook om at deltage i straffesparkskonkurrence om en rejse til Wembley, og hvis interessen for den er en indikator for fremmødet, skal det nok gå fint. Det ser jo ud til at blive tørvejr på dagen, så vi tænker nok, mange fans finder vejen til turneringen".

I år er det AGF, Vejle Boldklub, Silkeborg IF, Aarhus Fremad, Vendsyssel FF og Skovbakken der stiller op i den nye én-dags-turnering.

"Som optakt til dagen har vi talt med trænerne om deres forventninger til turneringen, og der er enighed om, at det er en god lejlighed til at teste spillerne af. Det eneste, der ikke er enighed om, er hvem der vinder, så det virker som om, alle er pænt tændte på at vise sig fra den bedste side", fortæller Søren Østergaard.

Ud over at det bliver en sjov dag for klubbernes fans med masser af underholdende fodbold, bliver der stillet en bane op, hvor børn og barnlige sjæle kan holde varmen med en gang bold også.

"Vi er imponerede over, hvor megen opbakning vi har fået fra holdene, sponsorer og frivillige op til turneringen. Det betyder også, at jeg er fortrøstningsfuld i forhold til at gøre Pre-season Cup til en årlig tradition, hvor fans'ene kan varme op til den kommende sæson", slutter Søren Østergaard.

Information om turneringen:

- Afvikles fra klokken 10 - 15 på Hans Egedes Vej 21, 8200 Aarhus N (Aarhus Fremads kunstgræsbane) og Vestre Strand Alle 170, 8240 Risskov (VRIs kunstgræsbane)

- Deltagende klubber er AGF, Vejle Boldklub, Silkeborg IF, Aarhus Fremad, Vendsyssel FF og Skovbakken

- Èn kamp varer 45 min og der gives 3 point for sejr, 1 point for uafgjort og 1 point pr. scoret mål (der inspireres til offensiv fodbold)

- I løbet af dagen afvikles der en straffesparkskonkurrence, hvor præmien er en tur til Wembley for at se Danmark-England (sponsoreret af Manggaard Travel Group). Man kvalificerer sig til konkurrencen enten dagligt op til 1.2. på www.facebook.com/aarhuspreseasoncup eller ved at svare på 6 spørgsmål i kampprogrammet på dagen.

- Ved Aarhus Fremads bane vil der være en Panna-bane - en lille fodboldbane - hvor børn og barnlige sjæle kan spille

- Entré: 50 kr. for voksne og fri entré for unge under 18 år.

Kampprogram:

Kl. 10: Aarhus Fremad - SIF på Fremads kunstgræsbane.
Kl. 10: Skovbakken - Vejle Boldklub på VRIs kunstgræsbane.

Kl. 11: AGF - SIF på Fremads kunstgræsbane.
Kl. 11: Vejle Boldklub - Vendsyssel FF på VRIs kunstgræsbane.

Kl. 12: Aarhus Fremad - AGF på Fremads kunstgræsbane.
Kl. 12: Skovbakken - Vendsyssel FF på VRIs kunstræsbane.

Kl. 13.15: Straffesparkskonkurrence hvor man kan vinde en tur til Wembley
Kl. 14: Finale på Aarhus Fremad kunstgræsbane.

For yderligere information, kontakt Søren Østergaard på 2899 8114.

Relevant information

Aarhus Pre-Season Cups hjemmeside
http://aarhuspreseasoncup.dk/

Trænerudtalelser

Billeder


Pressekontakt

Søren Østergaard
Direktør
  28 99 81 14

Firma

Aarhus Fremad
Hans Egedes Vej 21
8200 Aarhus N, Danmark

  28 99 81 14
  28 99 81 14

http://www.aarhus-fremad.dk

Modtag nyheder fra Aarhus Fremad på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire