Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
10/01-17   -   Pressemeddelelse

Udlejer mistede 100.000 kr. på en forkert udfyldt lejekontrakt

En forkert udfyldt lejekontrakt resulterede i at Michael Hansen måtte punge ud med 100.000 kr. Ved fraflytning viste det sig at lejer ingen vedligeholdelse eller istandsættelse havde foretaget i 3 år. Det var ikke aftalt i lejekontrakten at den indvendige vedligeholdelse var pålagt lejer, og udlejer måtte selv betale istandsættelsen. Læs her, hvordan du undgår en lignende situation.

I mange tilfælde bliver lejekontrakten mellem lejer og udlejer udfyldt forkert, når boligen skal lejes ud, især hvis kontrakten ikke bliver læst igennem af en professionel før den underskrives. Netop dette skete for Michael Hansen, som kontaktede Lejekontrakt-eksperten.dk, for at få råd og vejledning angående hans lejekontrakt.

Michael Hansen har de seneste 3 år lejet sit parcelhus i Vedbæk ud til et yngre kærestepar. Da parterne i sin tid udfyldte lejekontrakten blev det ikke aftalt, hvem der skulle sørge for den indvendige vedligeholdelse af boligen. Derudover blev der ikke foretaget hverken indflytnings- eller fraflytningssyn af lejemålet. Da parret fraflyttede parcelhuset viste det sig, at der var adskillige skader på store dele af boligen og de havde ingen vedligeholdelse foretaget i løbet af den 3-årige periode.

Parret, der lejede parcelhuset i Vedbæk, havde to hunde, der havde efterladt skader i sådan et omfang på gulvet, at udlejer nægtede at tro sine egne øjne da han så lejemålet ved fraflytning. Væggene var gule af nikotin og havde skjolder overalt grundet manglende rengøring igennem de 3 år. I køkkenet mødte Michael Hansen et mareridt. Bordpladen var beskadiget, køleskabshåndtaget knækket af og alt var fedtet ind i mados, da parret ikke havde anvendt emhætten, når de lavede mad. Den ærgerlige tendens fortsatte gennem huset ved Michaels gennemgang.

Det skal i lejekontrakten specificeres, hvis det er lejer der skal stå for den indvendige vedligeholdelse og istandsættelse af lejemålet. Hvis ikke der står i kontrakten, at det er lejer der har ansvaret, er det ifølge lejeloven, udlejers ansvar at vedligeholde og istandsætte lejemålet. Dette var Michael Hansen ikke klar over, da han lejede sin bolig ud, hvilket resulterede i at han ikke kunne få dækket den slidtage som parret havde forårsaget. Michael Hansen er grundet en mangelfuld lejekontrakt derfor nødt til selv at dække skaderne på boligen, som tilsammen løber op omkring 100.000 kr.

Partner hos lejekontrakt-eksperten, Maria Wenzel Sørensen:
"Jeg møder dagligt udlejere som er endt i en dårlig situation, fordi de ikke har været opmærksom på de regler, der gælder for deres lejeforhold. Det er utrolig vigtigt at ens lejekontrakt udfyldes korrekt, da det ellers kan ende med at udlejer selv skal bekoste en istandsættelse, præcis lige som Michael Hansen. Det er en dyr og unødvendig udgift, som let kan undgås ved en gennemgang af en professionel. Jeg ville ønske flere udlejere sørgede for at få denne hjælp, inden de underskriver en lejekontrakt. Det vil hjælpe alle i sidste ende - både udlejere og lejere."

Det er vigtigt at være opmærksom på de regler der gælder, når en lejekontrakt skal udfyldes. Det kan være en jungle at finde rundt i de forskellige regler og paragraffer i lejeloven. Vores mål er at hjælpe både udlejere og lejere med juridisk rådgivning og gennemgang af lejekontrakter, så begge parter bliver stillet bedst muligt.

Pressekontakt

Maria Wenzel Sørensen
Partner
  71995881
  71995881

Firma

Lejekontrakt-eksperten.dk
Esromgade 15, 3 sal
2200 KBH N, Danmark

  71 99 58 81

www.lejekontrakt-eksperten.dk

Modtag nyheder fra Lejekontrakt Eksperten på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire