Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
04/08-10   -   Pressemeddelelse

Flere konkurser men også flere iværksættere

I løbet af juli måtte 519 virksomheder dreje nøglen om på grund af konkurs, hvilket er en stigning på mere end 13 pct. sammenlignet med juli sidste år. Til gengæld har 1.676 nye virksomheder set dagens lys i juli - en stigning på knap syv pct. i forhold til året før. Det viser en ny analyse fra kredit- og analysevirksomheden Experian.

En god og en dårlig nyhed. Nogenlunde sådan kan Experians månedlige analyse over antallet af konkurser og nyetableringer gøres op. For analysen viser nemlig både flere konkurser men samtidig også en gryende optimisme blandt landets iværksættere.

519 virksomheder måtte dreje nøglen om i løbet af juni måned. Det er 13,6 pct. flere end juli sidste år, hvor 457 virksomheder gik konkurs.

"Antallet af virksomheder, der går konkurs ligger fortsat på et rimelig højt niveau, hvis vi sammenligner med tallene for et par år siden. Til gengæld ser vi også en stigning i antallet af nye virksomheder, hvilket er tegn på en vis optimisme blandt iværksætterne," siger kommunikationsdirektør i Experian, Birgit Hjelm Pichat.

Et kig udover regionerne viser, at Sjælland og Lolland-Falster er blandt de regioner, der har oplevet de største relative stigninger i antallet af konkurser i juli, mens Nordjylland og Midt- og Vestjylland har haft de største fald.

Stigende iværksætterlyst
Trods en stigning i antallet af konkurser i dansk erhvervsliv, er der alligevel tegn på gryende optimisme i dansk erhvervsliv.

Således er 1.676 nye virksomheder blevet etableret i juli 2010, hvilket er en stigning på 6,9 pct. i forhold til juli 2009. De sidste tre måneder har vist en lidt stigende interesse for at etablere nye selskaber, idet antallet af nyetableringer ligger 9,8 pct. over den tilsvarende periode i 2009.

Relevant information

http://www.experian.dk



Pressekontakt


Firma

Experian
Lyngbyvej 2
2100 København Ø, Danmark

  22 82 15 78 / 20 34 39 77

http://www.experian.dk

Modtag nyheder fra Experian på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire