Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
10/05-18   -   Pressemeddelelse

Frokostordninger giver glade og effektive medarbejdere



Sunde frokostordninger er populære hos virksomheder og medarbejdere. En solid frokost giver nemlig brændstof til de ansatte. Ud over salater er det gode gamle rugbrød stadig populært hos aftagerne. Samtidig er fødevaresikkerhed og hygiejne højt vægtet.

Morgenmaden har længe været hyldet som ’dagens vigtigste måltid’. Men spørger man flere eksperter, har frokosten også en stor betydning for velbefindendet hos især de erhvervsaktive danskere.

At medarbejderne får regelmæssig motion og sund kost spiller ind på både arbejdsindsatsen, det generelle velvære og sygefraværet. Det viser flere både danske og internationale undersøgelser. Og flere virksomheder har da også taget ansvaret for, at deres ansatte har adgang til blandt andet motionsfaciliteter, sundhedsforsikringer, massageaftaler – og i højere grad også frokostordninger.

Det mærker man hos cateringvirksomheden Kejserindens Gryder, der hver dag leverer frokoster til en lang række virksomheder.
- Vi oplever, at virksomhederne efterspørger et sundt og godt måltid, der lever op til de generelle kostråd, siger Lone Larsen, der er indehaver af Kejserindens Gryder.

Frokosten skal mætte uden at tynge
Lone Larsen fortæller videre, at det netop er det store fokus på sundhedsaspekterne, der adskiller frokostordningerne fra catering til fester og arrangementer:
- Det er selvfølgelig altid vigtigt, at produkterne er af høj kvalitet, men når vi leverer mad til konfirmationer, bryllupper, receptioner eller firmaarrangementer, er det primære fokus på smag og præsentation, mens det i frokostordningerne i højere grad handler om næringsindholdet og fordelingen af fedt, proteiner og kulhydrater, siger hun og uddyber:
- Den ideelle frokost er både visuelt indbydende og smager godt. Måltidet skal mætte uden at ligge for tungt, og samtidig skal det give brændstof nok til resten af arbejdsdagen.

Rugbrød og salat er populært
En typisk frokostordning består af flere salater, pålæg og brød. Og selv om rugbrødsmaden ofte bliver beskyldt for at være gammeldags og kedelig, så er netop rugbrødet populært hos aftagerne af frokostordningerne. Enten som bund under pålæg eller som tilbehør til måltidssalaterne.
- Selv om der er fokus på sundhed, så oplever vi sjældent, at det bliver fanatisk. For eksempel er der mange, der tilvælger en ugentlig kage eller dessert, hvilket altid falder i god jord hos de ansatte, smiler Lone Larsen.

Hygiejne og fødevaresikkerhed er i fokus
En tendens, Kejserindens Gryder også har mærket de seneste år, er det øgede fokus på friskhed og fødevaresikkerhed.
For at sikre, at frokosterne kommer frisk fra køkken til bord, transporteres maden altid i egne kølebiler med erfarne chauffører bag rattet og specialmonteret køleudstyr. Kølebilerne sikrer, at den såkaldte kølekæde holdes, når maden transporteres fra Kejserindens Gryder i Albertslund og ud til virksomhederne, der primært befinder sig i hovedstadsområdet.
- Vi arbejder ud fra, at maden skal smage lige så frisk, som hvis man selv havde været i køkkenet, siger Lone Larsen og tilføjer, at produktionen og transporttiden derfor planlægges nøje, så der maksimalt går tre timer fra maden pakkes, til den skal spises.


Relevant information

Kejserindens Gryder
www.kejserindens-gryder.dk


Billeder


Pressekontakt

Lone Larsen
Kejserindens Gryder
  21666630

Firma

Kejserindens Gryder A/S
Herstedøstervej 27-29
2620 Albertslund, Danmark

  70897541

http://kejserindens-gryder.dk/

Modtag nyheder fra Kejserindens Gryder på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire