Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
24/06-15   -   Pressemeddelelse

Fremtidsforsker: Butikker dør uden mobile kundeoplevelser

Om få år kan smartphonen guide kunderne rundt i butikken på en personaliseret indkøbstur, hvor priser og særtilbud vil afhænge af de data, butikken har om kunden. Detailhandlen går en svær tid i møde, hvis ikke IT-mulighederne udnyttes nu, advarer eksperter.

Velinformerede forbrugere presser i stigende grad detailhandlen ved at finde bedste pris og kvalitet online, før de går hen i en lokal butik og sammenligner. Men i stedet for at frygte konkurrencen fra nettet skal butikkerne bruge de digitale muligheder til at skabe personlige kundeoplevelser, mener Brian Kjærulff, mobilspecialist og partner hos Mobtimizers, der er nichebureau for digital og mobil strategi.

- Detailhandlen står ved en skillevej. Hvis de ikke rider med på IT-bølgen, vil mange af butikkerne blive udkonkurreret af nethandlen. Derfor skal de have de tekniske løsninger, der gør livet lettere for kunden. Hvis fx Elgiganten i butikken kan tilbyde kunden nem adgang til den research, de ellers selv ville foretage på mobilen, kan de gøre en større forskel for kunden, så de får solgt mere til bedre pris, fastslår han.

Smartphones skal også være del af kundeoplevelsen offline
Fremtidsforsker Carsten Beck er enig i, at internettet vil forvandle indkøbsoplevelsen om få år.
- Online og offline handel flyder sammen inden for de næste år. I hele købsprocessen vil kunden have en forventning om, at der både er en fysisk og en digital dimension, forudser fremtidsforskeren.

Ligesom Brian Kjærulff mener han, at detailhandlen skal genopfinde sig selv i stedet for at kæmpe mod online handlen.
- Hvis de ikke gør noget, så dør de. Dødskramper kan tage mange år, men det er nu, de skal lave løsninger, der gør mobilen til en del af kundeoplevelsen. Du kan fx integrere med alle de digitale platforme - Facebook, Twitter, Instagram - altså hele den sociale del. Så når du står nede i H&M, kan du slå op og se, hvor mange likes den her nederdel har fået. Det kalder man situationsbestemt forbrug, for hvis du er i budgetmode og målrettet går ned i en butik for at købe en bestemt vare, så er der jo ikke noget, der kan forhindre dig i at tjekke priserne andre steder, forklarer Carsten Beck.

Forbrugerne er klar til fremtidens detailhandel
Den store interesse for at søge oplysninger om varer online viser, at forbrugerne er klar til den digitaliserede kundeoplevelse, mener Brian Kjærulff, som finder tendensen positiv.
- Udviklingen sker jo, fordi den er til gavn for kunderne. De forventer den ekstra service, som den personaliserede indkøbstur er. Og de tekniske muligheder er på plads, så detailhandlen skal bare gå i gang nu, fastslår han.

FAKTA:
Mobtimizers er et nichebureau for digital og mobil strategi, samt app-optimering. Bureauet, der har afdelinger i Hellerup og New York, er stiftet af Brian Egerup Kjærulff og Peter Munch Godtfredsen. I porteføljen er kunder som Arla, Coop og Danfoss, som bureauet hjælper med mobil- og appstrategi, analyse og optimering af deres mobile applikationer.

Brian Egerup Kjærulff har 15+ års erfaring med digital- og mobilstrategi, analyse og optimering fra Danske Bank, Experian, GE & Arla. Han er hyppigt benyttet taler om strategi og optimering på flere udenlandske konferencer som Adobe Summit og Superweek. Hans virksomhed Mobtimizers designer og optimerer digitale kundeoplevelser ved at koble kundeindsigter, strategi og kommunikation.


Relevant information

Mobtimizers:
http://mobtimizers.com/?lang=da


Billeder


Pressekontakt

Brian Egerup Kjærulff
CEO & Co-Founder
  +45 21 15 24 12

Firma

Mobtimizers
Tuborgvej 5
2900 Hellerup, Danmark

  21152412
  21152412

http://mobtimizers.com/?lang=da

Modtag nyheder fra Mobtimizers på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire