06/02-17
-
Pressemeddelelse
Ny undersøgelse: Boligejere rammes hårdt uden ventilation
Ni ud af ti fagfolk vurderer, at boligejere uden tilstrækkelig ventilation får problemer med indeklimaet, viser ny undersøgelse.
Danske boligejere, og især dem med villa, gør klogt i at installere et ventilationsanlæg i boligen.
For ikke nok med at varmetabet ved udluftning, især i de kolde måneder i efteråret og henover vinteren, falder, så forbedres luftkvaliteten også markant.
Det er konklusionen i ny undersøgelse foretaget af ventilationsvirksomheden Genvex A/S blandt 306 ingeniører, ventilationsforhandlere og installatører.
Hver tredje risikerer astma og allergiI undersøgelsen svarer henholdsvis 90 og 77 procent af respondenterne, at de oplever 'Ringe luftkvalitet' og 'Fugt i luften' i boliger og ejendomme uden et ordentligt ventilationssystem. Samtidig vurderer 33 procent af de adspurgte, at beboere i boliger og ejendomme uden tilstrækkelig ventilation 'lider af astma og allergi'.
"ŸManglende luftudskiftning skabe ofte problemer for husejerne. Omvendt reducerer eller fjerner automatisk ventilation elementer som fugt i luften, skimmelsvamp samt astma- og allergisporer. Oplever man sådanne problemer, kan man tydeligt mærke forskel, fordi et ventilationsanlæg hele tiden holder luften frisk," siger Klaus Kjær hos Genvex A/S.
Luft ud i 3 X 5 minutterEn gylden regel lyder, at boliger uden ventilation hver dag bør lufte ud i tre gange fem minutter for at bevare et sundt indeklima. Imidlertid er det langt fra alle boligejere, som så hyppigt sætter dørene på haspen, slet ikke om vinteren, hvor varmetabet kan læses direkte på varmeregningen.
Relevant information
Indeklima: SE RESULTATERNE AF UNDERSØGELSEN HER
http://www.genvex.dk/sadan-rammes-boligejere-uden-ventilation/
Pressekontakt
Klaus Kjær
Salgschef
+45 73 53 27 02
Firma
Genvex A/S
Sverigesvej 6
6100 Haderslev,
Danmark
+45 73 53 27 00
www.genvex.dk