Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
26/05-16   -   Pressemeddelelse

3 sætter fuld skrald på netværket til events i Aarhus



Når Classic Car Race for sjette år i træk løber af stablen i Aarhus, er teleselskabet 3 klar med en ekstra mast for at sikre den gode mobiloplevelse. 3 forventer nemlig en fordobling i dataforbruget i området omkring Mindeparken i forhold til en normal weekend. 3 rykker også ud til Grøn Koncert og DHL løbet i Aarhus med en mobilmast.

Forbruget af data på events og festivaler stiger år for år, da gæsterne tager de hjemlige mobilvaner med ud i det fri for at dele oplevelser, streame film og musik mv. Det betyder, at mobilnetværkene udfordres max, når tusindvis af mennesker samles på et begrænset areal. Derfor prioriterer 3 at forsyne op mod 40 forskellige events hen over sommeren med ekstra netværkskapacitet for at sikre den gode mobiloplevelse. Det betyder bl.a., at 3 rykker ud med en ekstra mobilmast til Classic Car Race i weekenden, Grøn Koncert i juli og DHL i august.

"Vi skal være der, hvor vores kunder er. Derfor har vi udvalgt en række events landet over, som fx Classic Car Race her i Aarhus, hvor vi ved, at dataforbruget stiger til det dobbelte i løbet af de dage, eventen løber af stablen. Det er ikke længere tilstrækkeligt at kunne foretage kald og sende beskeder. Gæsterne forventer at kunne bruge mobilen på samme måde som derhjemme, og det kræver ekstra kapacitet, som vi leverer i form af en af vores otte "rullende" mobilmaster", siger Kim Christensen, netværksdirektør i 3 Danmark.

Fordobling af dataforbrug
Classic Car Race finder sted fra den 27. - 29. maj. - og den mobile mast, som har både 3G og 4G, er allerede på plads i den østlige del af Mindeparken. I 2015 var dataforbruget under Classic Car Race 773 GB, hvilket var en fordobling i forhold til en almindelig weekend - og svarende til én persons uafbrudte streaming af Netflix i 24 sammenhængende døgn. 3's almindelige netværk i området er i anledning af Classic Car Race justeret med såkaldte "festivalindstillinger", som betyder, at de besøgende altid kan komme i kontakt med hinanden via sms og almindelig samtale, da dette prioriteres over data. Rent praktisk kan det derfor tage lidt længere tid at oploade et billede til Facebook under et særligt populært løb, hvor mobilerne 'gløder' mere end ellers.

Ifølge en Wilke-undersøgelse er mobilen nemlig det, danskerne nødigst vil undvære, når de er på events og festival efterfulgt af telt, bad og tandbørste.

FAKTA
I 2015 gennemførte Wilke for 3 en undersøgelse blandt danskere over 15 år (1005 interviews). Spørgsmålet var: "Hvad vil du nødigt undvære, når du er på festival"?
Mobil: 33,1 %
Mit telt: 20,4 %
Bad: 16,8 %
Tandbørste: 12,7 %
Min sovepose: 8,2 %
Kondomer: 1,4 %
En guitar: 1,1 %
Andet: 6,3 %

DE RULLENDE MASTER
3 har siden 2011 haft otte rullende mobilmaster, som hver sommer køres ud til events i Danmark.
Fakta om masterne:
Højde: 22 meter
Vægt: 22 tons inklusive fundament
Transport: foregår som særtransport via en fast underleverandør
Teknologi: 3G og 4G
Kapacitet: UMTS 900 MHz, UMTS 2100 MHz, LTE 1800 MHz, LTE 2600 MHz

Om 3
3 tilbyder mobiltelefoni og dataforbindelser via 3G, 4G og 4G+ mobilnetværk. 3´s kunder er flittige brugere af data på mobilen og har i en årrække haft det største dataforbrug i Danmark. Med et tilbud om fri roaming i 40 lande via konceptet 3LikeHome ønsker 3 at være det foretrukne teleselskab for rejselystne danskere. 3 i Danmark er en del af 3 Group, som er repræsenteret i Italien, Østrig, England, Irland, Hong Kong, Indonesien og Sverige. 3 ejes af kinesiske CK-Hutchison (60%) og svenske Investor (40%). Læs mere om 3 Group på www.three.com og om 3 på www.3.dk.

Relevant information

Læs mere om Wilke-undersøgelsen
http://www.3.dk/om3/presse/pressemeddelelser/2015/mobilen-er-vigtigere-end-kondomer-og-tandboerste-pa-festival/

Se billeder og læs mere om 3s mobile master
http://www.3.dk/om3/presse/billedarkiv/netvaerk/

Find billeder fra festivaler mv. i 3s billedarkiv
http://www.3.dk/om3/presse/billedarkiv/netvaerk/


Pressekontakt

Rikke Juul Hansen
Head of PR & Communications
  +45 31 20 04 00
3's kommunikationsafd.
Vagthavende
  +45 31 200 202

Firma

3
Scandiagade 8
2450 København SV, Danmark

  +45 31 20 02 02

https://www.3.dk

Modtag nyheder fra 3 på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater