Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
10/06-16   -   Pressemeddelelse

3 opsætter permanent mast i Allinge inden Folkemødet



Teleselskabet 3 opruster mobildækningen for at sikre optimal service, når 3's kunder i løbet af sommeren tager til festivaler og events, hvor der er mange mennesker samlet på ét sted. I forbindelse med dette års Folkemøde opsætter 3 en ny og permanent mast på Havnegade 15 i Allinge.

Bornholmerne kan glæde sig
Med sommerens mange festivaler og events kan mobilnetværket hurtigt blive udfordret. I 3 oplever man, at et stigende antal kunder tager på sommerferie og til Folkemødet på Bornholm. Samtidig er kundernes forbrug i vækst, og derfor skal der justeres på mobildækningen.

I Allinge er der allerede placeret en fast mast, men 3 opsætter nu en ny mast i Havnegade 15 tæt på havnen, som vil være i drift fra 13. juni. Dækningen er dermed ikke kun sikret under Folkemødet, men også fremover, når byen bliver besøgt af turister i massevis.

"Bornholmerne, virksomhederne og turisterne kan glæde sig til bedre mobildækning - ikke kun under Folkemødet, men også generelt ved større arrangementer. Vi sætter en ære i at tilpasse vores netværk efter behov og i at holde øje med, hvilke arrangementer og områder der har brug for et ekstra boost for at sikre den gode kundeoplevelse i takt med, at forbruget stiger", siger netværksdirektør i 3, Kim Christensen.

Folkemødet udfordrer netværket
Folkemødet er et stort set-up, som kræver ekstra kapacitet i forhold til mobildækningen. Når over 100.000 mennesker samles i Allinge på Bornholm den 16.-19. juni for at fejre og hylde demokratiet, skal det dokumenteres på de sociale medier. Sammenligner man trafiktallene fra 3's netværk fra Folkemødet 2014 og 2015, skete der en stigning på 84% i dataforbrug (fra 543 GB data i 2014 til 998,8 GB data i 2015). Der bliver både streamet musik, filmet politiske taler og taget selfies med politikere og erhvervsfolk, og det kan ses i 3's netværk.

3 har desuden målt, at der i en hel almindelig periode (28.-31. maj 2015) i området omkring Allinge blev sendt 7.871 sms'er og brugt 198 GB data. Under Folkemødet sidste år blev der derimod sendt hele 100.453 sms'er og brugt 543,8 GB data.

Fakta: Mobiltrafik under Folkemødet 2014 og 2015

- I en almindelig weekend i Allinge (torsdag den 28. maj - søndag den 31. maj 2015) blev der sendt 7.871 sms'er, brugt 198 GB data og brugt 9.324 minutters tale.
- Forbruget under Folkemødet 2014 (torsdag den 12. juni til søndag den 15. juni) lød på 91.447 sms'er, 543,8 GB data og 66.710 minutters tale.
- Forbruget under Folkemødet 2015 (torsdag den 11. juni til søndag den 14. juni) lød på 100.453 sms'er, 998.8 GB data (svarende til 444 timers HD streaming på Netflix) og 77.819 minutters tale.
- Dataforbruget på Folkemødet 2015 steg med 84% i forhold til Folkemødet 2014.
- Under en weekend i Allinge (torsdag den 28. maj til søndag d. 31. maj) og Folkemødet 2015 er der sket en stigning på 1724% i taletid, 1176% på antal sms'er og en stigning på 404% i dataforbrug.
- Den travleste time i 3's netværk under Folkemødet 2015 var den 11. juni mellem kl. 23.00 og kl. 23.59, hvor der blev brugt 21,7 GB. Det svarer til 10 timers HD-streaming på Netflix.

Om 3:
3 tilbyder mobiltelefoni og dataforbindelser via 3G, 4G og 4G+ mobilnetværk. 3's kunder er flittige brugere af data på mobilen og har i en årrække haft det største dataforbrug i Danmark. Med et tilbud om fri roaming i 40 lande via konceptet 3LikeHome ønsker 3 at være det foretrukne teleselskab for rejselystne danskere. 3 i Danmark er en del af 3 Group, som er repræsenteret i Italien, Østrig, England, Irland, HongKong, Indonesien og Sverige. 3 ejes af kinesiske CK-Hutchison (60%) og svenske Investor (40%). Læs mere om 3 Group på www.three.com og om 3 på www.3.dk.

Billeder


Pressekontakt

Rikke Juul Hansen
Head of PR & Communications
  +45 31 20 04 00
3's kommunikationsafd.
Vagthavende
  +45 31 200 202

Firma

3
Scandiagade 8
2450 København SV, Danmark

  +45 31 20 02 02

https://www.3.dk

Modtag nyheder fra 3 på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater