Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
19/11-10   -   Pressemeddelelse

3 kåret som Danmarks bedste - helt ud i kanterne

3 har Danmarks bedste netværk, både når det gælder mobilt bredbånd og mobiltelefoni. Det er konklusionen i november-udgaven af magasinet mobil, hvor man har foretaget en grundig test af de mobile netværk hos Telenor, Telia, TDC og 3. 3's mobile bredbånd er suverænt i landets yderområder og samtidig slår 3 alle konkurrenterne på målstregen, når det gælder mobil tale.

Journalisterne fra magasinet mobil har været vidt omkring i deres test af de mobile netværk hos Danmarks fire store teleselskaber. I slutningen af august og starten af september har de kørt mere end 9.000 kilometer på de danske landeveje for at finde ud af hvilket teleselskab, der har Danmarks bedste netværk. Der er benyttet professionelt udstyr og der er foretaget tusindvis af telefonopkald og opkoblinger til det mobile bredbånd.

Konklusionerne er klare: "3 vinder kategorien 'Bedste netværk til mobildata' ved at have den absolut højeste gennemsnitshastighed, der er næsten 50 procent højere end nummer 2, TDC. 3 har høj kapacitet i netværket samt god 3G-dækning", skriver mobil. Om netværk til tale skriver mobil: "Der er næsten død løb med TDC, men 3 vinder lige nøjagtigt kategorien 'Bedste netværk til tale'"

"Lige fra starten har vi hos 3 arbejdet benhårdt på at skabe et netværk i topklasse - også når det gælder tale. Vi er utroligt stolte af at være nået så langt, at vi kan vippe konkurrenter af pinden, som har haft 10-15 år mere end os til at etablere deres netværk," siger CEO, Morten Christiansen fra 3.

Det kommer ikke som en overraskelse, at 3 har Danmarks bedste netværk til mobilt bredbånd. 3 har i flere år vundet alle test af mobilt bredbånd og den seneste statistik fra IT- og Telestyrelsen taler sit tydelige sprog. 3 har en markedsandel på 30 procent og hele 57,1 procent af den samlede mobile bredbåndstrafik. Kort sagt: Dem der for alvor vil noget med deres smartphone eller det mobile bredbånd vælger 3

Magasinet mobil har koncentreret testen af det mobile bredbånd omkring tre geografiske yderkantområder, nemlig Nordvestsjælland, Nordfyn og Sydvestjylland. Der er opnået forbindelse i 96,1 procent af alle forsøg og der er gennemført 407 opkoblinger. I testen var den gennemsnitlige downloadhastighed i 3's netværk 0,72 Mbit/s og den maksimale hastighed 4,65 Mbit/s.

"Det er en klar politisk ambition at bringe hurtigt bredbånd til landets yderområder og hos 3 har vi gjort vores for at realisere visionen. Mobilt bredbånd handler ikke kun om at have høj hastighed og dækning i midten af landets største byer, men om dække bredt. Hvis der kun er dækning i centrum af Esbjerg, men ikke når man bevæger sig langs vestkysten mod Ringkøbing, så giver det ingen mening at snakke om mobilt bredbånd," siger Morten Christiansen.

For en måned siden købte 3 to ledige licenser til frekvensområder i 900 MHz og 1800 MHz området, som giver selskabet helt nye muligheder for at etablere netværk med en endnu bedre dækning og høj stabilitet. I starten af året færdiggjort 3 opgraeringen af hele netværket til 21 Mbit/s - en opgradering, som de øvrige operatører forsat arbejder på. Det næste skridt i hastighedsudviklingen er 42 Mbit/s. I løbet af 1. Halvår 2011 vil 3 desuden være klar med at lancere LTE.

Læs mere om testen i magasinet mobil på www.mobil.nu

For yderligere information:
Knud Løkke Rasmussen, kommunikationschef, 3 Danmark, mobil: 31 200 900

Om 3:
3 tilbyder danskerne mobiltelefoni og mobilt bredbånd på Danmarks bedste mobile datanetværk. I 2001 vandt 3 en 3G-licens og i 2010 en 4G-licens. Med kombinationen af 3's eksisterende prisvindende 3G-netværk og det nye 4G-netværk, vil 3 også i fremtiden levere Danmarks bedste mobile datanetværk. 3 i Danmark er en del af Hi3G Access, som har mobillicenser i Danmark, Sverige og Norge og ejes af Hutchison Whampoa Ltd. (60 pct.) og Investor AB (40 pct.). Begge ejere har global industriel og teknologisk erfaring. 3 samarbejder desuden med selskaber i Hutchison Whampoa-gruppen, som har 3G-licenser i Australien, Østrig, Hongkong, Macau, Irland, Israel, Italien og Storbritannien. Du kan besøge 3 på www.3.dk.

Relevant information

http://www.3.dk


Pressekontakt


Firma

3
Scandiagade 8
2450 København SV, Danmark

  +45 31 20 02 02

https://www.3.dk

Modtag nyheder fra 3 på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater