Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
07/12-15   -   Pressemeddelelse

3 i Viborg vurderer mobil-guld



Halvdelen af midtjyderne gemmer deres gamle mobil væk derhjemme, når de skifter telefonen ud med en nyere model. Det viser en ny undersøgelse fra Wilke. 3Butikken på Sct. Mathias Gade 50 i Viborg tilbyder derfor nu, at man kan komme forbi og få sin gamle mobil vurderet og lade værdien af den indgå i købet af en ny mobil.

Ifølge en ny undersøgelse, som Wilke har lavet for teleselskabet 3, gemmer halvdelen af midtjyderne deres gamle mobil væk derhjemme, når de køber en ny. Dette vil 3 gerne lave om på. Derfor kan man i 3Butikken på Sct. Mathias Gade 50 nu indbytte sin gamle mobil og få telefonens værdi fratrukket i sit abonnement, når man opgraderer til ny model.

"Rigtig mange ved ikke, at deres gamle mobil stadig har en vis værdi. Andre synes, at det er alt for besværligt at sælge deres brugte mobil videre. Netop derfor ligger mange telefoner bare og samler støv. Vi vil imidlertid gerne gøre det nemt for vores kunder. Og derfor vil jeg gerne opfordre til, at man finder sin gamle mobil frem og kigger ned til os i butikken. Her står vi nemlig klar til at vurdere alle de gamle mobiltelefoner og give en god indbytningspris", siger Christoffer Storgaard, der er butikschef i 3Butikken Viborg.

3 giver f.eks. op til 1.400 kr. i afslag, hvis man indbytter en iPhone 5S 16GB. Og som noget unikt ved 3's ordning, kan man indlevere sin gamle mobil op til 14 dage efter, at man har købt en ny. Samtidig sørger teleselskabet for, at de indleverede mobiltelefoner bliver renset og genbrugt, så de får nyt liv. Det sker i samarbejde med en ekstern samarbejdspartner, der er specialist i håndtering af brugt elektronik og certificeret efter internationale kvalitetsstandarder.

Om undersøgelsen
· Undersøgelsen er gennemført af analysebureauet Wilke i september 2015 og er gennemført repræsentativt fordelt blandt danskere over 18 år.
· Der er gennemført i alt 1033 interviews.

Udvalgte resultater fra undersøgelsen:
Hvad gør du med din gamle og/eller brugte mobil, når du køber en ny mobil? (Angiv evt. flere svar)
Region Midtjylland
· Gemmer den væk derhjemme: 50 %
· Sælger den videre online (f.eks. på Den Blå Avis): 16 %
· Giver den til mine børn, bedsteforældre eller et andet familie: 21 %
· Jeg smider den på lossepladsen: 7 %
· Jeg smider den i skraldespanden derhjemme: 0 %
· Beholder den som back-up, så jeg f.eks. kan bruge den på festival: 29 %
· Andet: 3 %

Danskerne generelt
· Gemmer den væk derhjemme: 50 %
· Sælger den videre online (f.eks. på Den Blå Avis): 13 %
· Giver den til mine børn, bedsteforældre eller et andet famile: 25 %
· Jeg smider den på lossepladsen: 9 %
· Jeg smider den i skraldespanden derhjemme: 1 %
· Beholder den som back-up, så jeg f.eks. kan bruge den på festival: 27 %
· Andet: 3 %

Om 3's Byt-til-nyt
· Man kan indbytte sin gamle mobil i en af 3's butikker op til 14 dage efter, at man har købt en ny.
· 3 tager imod over 500 forskellige modeller, så der er stor sandsynlighed for, at man kan få noget for sin gamle mobil. Også selvom den har mindre skader, f.eks. en flækket skærm.
· Byt-til-nyt gælder i samtlige 3Butikker og i 3's shop-in-shops i FONA landet over.


Relevant information

https://www.3.dk/abonnementer/fordele/byt-til-nyt/?utm_medium=pressemeddelelse_source=PR&utm_campaign=byt-nyt


Billeder


Pressekontakt

Rikke Juul Hansen
Head of PR & Communications
  +45 31 20 04 00
3's kommunikationsafd.
Vagthavende
  +45 31 200 202

Firma

3
Scandiagade 8
2450 København SV, Danmark

  +45 31 20 02 02

https://www.3.dk

Modtag nyheder fra 3 på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire