Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
01/01-16   -   Pressemeddelelse

3s kunder indledte 2016 med et databrag



Teleselskabet 3's kunder slog ny datarekord nytårsaften og brugte tilsammen 176 terabyte data, hvilket er 68 flere terabyte end sidste år og svarer til en stigning på 63 procent.

Sms'en bliver også stadig brugt som budbringer af nytårshilsner. 3's kunder sendte mere end syv millioner sms'er afsted til venner og bekendte i døgnet mellem den 31. december kl. 02.00 og den 1. januar kl. 02.00. Mere end en million af sms'erne gik af sted i timen efter midnat.

"Dataforbrugets enorme stigning er et udtryk for, at mobilen er blevet et centralt hjælpemiddel i mange danskeres hverdag - ikke mindst på en aften som nytårsaften, hvor mobilens funktioner virkelig kommer i spil. Folk streamer YouTube-videoer med instruktioner til nytårsmiddagens tilberedning, de booker en taxa, car2go eller Uber via apps for at komme frem til festen i tide og de streamer musik til dansegulvet på skift i en lind strøm. Det hele kulminerer i en byge af snapchats og deling af billeder og video på de sociale medier, når vi rammer midnat og fyrværkeri, kransekage og nytårskys mv. skal dokumenteres og deles," fortæller David Elsass, direktør for privatmarkedet hos 3.

Trafiktal fra 3's netværk fra døgnet mellem den 31. december 2015 kl. 02.00 og den 1. januar 2016 kl. 02.00

Data
· 3's kunder brugte ialt176 terabyte data
· 176 terabyte data svarer til én persons uafbrudte streaming af Netflix i 8,9 år
· Data upload toppede i timen efter midnat, hvor der blev oploadet 1 terabyte data
· Data download toppede med 10 terabyte mellem kl. 15 og 16 den 31. december
· Ved årsskiftet til 2015 brugte 3's kunder tilsammen 108 terabyte data

Talekald
· 3's kunder foretog 3,8 millioner opkald i alt
· Den travleste time var mellem kl. 00.00 - 01.00. Her blev der foretaget over 620.000 opkald

SMS
· 3's kunder sendte i alt lidt mere end syv millioner sms'er
· Der var især travlt på tasterne i timen mellem kl. 00.00 og 01.00, hvor der blev afsendt mere end en million sms'er
· I 2014 sendte 3's kunder i alt 5,7 millioner sms'er


Om 3:
3 tilbyder danskerne mobiltelefoni og mobilt bredbånd. Kombinationen af 3's 3G-netværk og lynhurtige 4G /LTE-netværk, sikrer danskerne adgang til fremtidens netværk - i dag. 3 i Danmark er en del af Hi3G Access, som har mobillicenser i Danmark og Sverige og ejes af Hutchison Whampoa Ltd. (60 pct.) og Investor AB (40 pct.). Begge ejere har global industriel og teknologisk erfaring. 3 samarbejder desuden med selskaber i Hutchison Whampoa-gruppen, som har 3G-licenser i Israel og Macau og 4G/LTE-licenser i Danmark, Hongkong, Italien, Irland, Storbritannien, Sverige og Østrig. Du kan besøge 3 på www.3.dk.

Billeder


Pressekontakt

Rikke Juul Hansen
Head of PR & Communications
  +45 31 20 04 00
3's kommunikationsafd.
Vagthavende
  +45 31 200 202

Firma

3
Scandiagade 8
2450 København SV, Danmark

  +45 31 20 02 02

https://www.3.dk

Modtag nyheder fra 3 på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater