22/03-16
-
Pressemeddelelse
3: Fri data, tale og sms til og fra Belgien
Teleselskabet 3 giver alle kunder, der opholder sig i Belgien, fri data, tale og sms på grund af dagens hændelser i Bruxelles. Kunder hos 3, Oister og Zenji kan således frit bruge data og ringe og sms'e til og fra Belgien fra i dag den 22. marts til og med torsdag den 24. marts kl. 07.00.
Flere eksplosioner har i dag på tragisk vis kostet flere menneskeliv i Bruxelles. På grund af dagens hændelser i Bruxelles eftergiver 3 roamingafgifterne for alle kunder, der befinder sig i landet og har et abonnement hos 3, Oister eller Zenji. Kunder hos 3, Oister og Zenji kan således frit bruge data og ringe og sms'e til familie, venner og bekendte hjemme i Danmark. Kunder i Danmark kan også frit bruge data og ringe og sms'e til venner og bekendte i Belgien.
3 har via sms informeret kunderne om, at man frit kan bruge data og ringe og sms'e til og fra Belgien fra den 22. marts til og med den 24. marts kl. 07.00.
Vores tanker går til de berørte af eksplosionerne.
Om 3
3 tilbyder mobiltelefoni og dataforbindelser via 3G, 4G og 4G+ mobilnetværk. 3's kunder er flittige brugere af data på mobilen og har i en årrække haft det største dataforbrug i Danmark. Med et tilbud om fri roaming i 28 lande via konceptet 3LikeHome ønsker 3 at være det foretrukne teleselskab for rejselystne danskere. 3 i Danmark er en del af 3 Group, som er repræsenteret i Italien, Østrig, England, Irland, HongKong, Indonesien og Sverige. 3 ejes af kinesiske CK-Hutchison (60%) og svenske Investor (40%). Læs mere om 3 Group på www.three.com og om 3 på www.3.dk.
Pressekontakt
Rikke Juul Hansen
Head of PR & Communications
+45 31 20 04 00
3's kommunikationsafd.
Vagthavende
+45 31 200 202
Firma
3
Scandiagade 8
2450 København SV,
Danmark
+45 31 20 02 02
https://www.3.dk