14/03-17
-
Pressemeddelelse
AUBO præsenterer bedste regnskab nogensinde
Et overskud efter skat på mere end ni millioner kroner gør 2016 til et rekordår for AUBO Køkken & Bad. Nu rettes sigtekornet ind mod at få partnere i Aarhus og Roskilde med på landkortet i 2017.
2016 var et forrygende år for AUBO Køkken & Bad, som nu fremlægger det bedste årsregnskab i virksomhedens 32-årige historie.
Bruttofortjenesten landede på knap 57 millioner kroner, hvilket er en forbedring på næsten syv millioner kroner i forhold til 2015. Samtidig viser bundlinjen et nettoresultat efter skat på 9 mio. kroner - en fremgang på mere end 30 procent.
-Vi er utroligt stolte af det her resultat, som er frugten af et benhårdt arbejde med at optimere hele vores organisation. Vi er lykkedes med at reducere omkostningerne, og det er vel at mærke sket ved at finde smartere løsninger i vores produktionsapparat og i vores administration, med større satsning på vore medarbejderes kompetencer. Samtidig har vi for alvor fået gang i salget i Danmark, så det ikke kun er eksporten der nu vokser, forklarer administrerende direktør i AUBO, Torben Andersen.
Omsætningen i Norge har været med tocifrede vækstrater i flere år. Det fantastiske er at vi fortsætter denne vækst, år for år. I 2016 er der sket det imponerende, at vi nu har fået tocifret vækst på omsætningen i Danmark - og så har vi fået hul på Sverige som nyt eksportmarked. Torben Andersen tilføjer, at AUBO har store forhåbninger til, at det svenske marked i de kommende år kan udvikle sig meget positivt; der er et kæmpe stort potentiale, der mangler voldsomt mange boliger.
En række nye danske butikkerI Danmark peger pilen opad for AUBO. I 2016 slog virksomheden dørene op i Viborg, Thisted og Valby, og antallet af forhandlere fortsætter med at stige. I løbet af de første måneder af 2017 er forhandlernettet udvidet med AUBO-partnere i Haderslev, Ringsted og Nykøbing Falster.
Men det stopper ikke her-Vi er sikre på at vi har det rette koncept at tilbyde vores forhandlere, både hvad angår produkter og hurtig levering men også i form af en høj service og opbakning til forhandlerne fra os der sidder på fabrikken i Aulum.
Nu er ambitionen at finde de rette folk der kan og vil drive butikker i blandt andet Århus og Roskilde, så lige nu søger vi målrettet efter de rette folk der vil være en del af den positive udvikling, fortæller Torben Andersen.
Det historiske 2016-resultat har skabt stor tro på fremtiden i AUBO -hovedsædet i Aulum.
-Vi er særdeles optimistiske, hvad angår 2017, hvor vi forventer yderligere, 2-cifret vækst-procent både herhjemme og i udlandet. Vi går nu i gang med at bygge til på fabrikken og investerer i nyt, automatiseret produktionsudstyr. Vi er kendte i markedet for at levere komplet, til tiden. Det skal vi fortsætte med at gøre, uanset hvor vildt vi vokser i omsætningen de kommende år, siger Torben Andersen.
Vedhæftede fotos:Hernings Borgmester, Lars Krarup, tager første spadestik sammen med Fabrikant Jens B. Bertelsen fra
AUBO Production A/S.
Fabrikant Jens B. Bertelsen og adm. direktør Torben Andersen fra AUBO Production A/S.
Relevant information
Læs mere om AUBO
http://www.aubo.dk/
Pressekontakt
Torben Andersen
Adm. Direktør, Aubo Production A/S
97473500
29687244
Firma
AUBO Production A/S
Vævervej 19-23
7490 Aulum,
Danmark
97473500
40181918
www.aubo.dk