31/03-17
-
Pressemeddelelse
Årets AUBO butik ligger i Thisted
Peter Johnsen Høgh og hans personale hædres med prisen som årets bedste AUBO butik - en pris dannet på grundlag af kundernes tilbagemeldinger.
Det er kundernes tilbagemeldinger og positive tilkendegivelser, der har dannet grundlag for valget af årets AUBO butik, og det har vakt glæde på hovedkontoret i Aulum, at den kun 1 år gamle butik i Thisted på så overbevisende facon har taget AUBOs kerneværdier om service til sig.
"Peter har den helt rigtige indstilling til at være AUBO forhandler og til at levere kundeservice på et meget højt niveau. Vi er mange virksomheder, der laver køkkener, men vi er få der holder fokus på den personlige relation og det faktum, at en god service er afgørende for at drive en god forretning. Butikken i Thisted har formået at finde den rette balance mellem et højt serviceniveau og en sund forretning, " forklarer AUBOs salgschef Jørgen Kjemp Jensen.
Peter Johnsen Høgh der slog dørene op til AUBO Thisted i april 2016 er både stolt og ydmyg over de resultater butikken har nået:
"Vi har haft forrygende travlt, og har allerede ansat ekstra personale. Det har været nødvendigt, da vi prioriterer at bruge den tid, der skal til på den enkelte kunde, og kundens tilfredshed over god behandling og et godt produkt er den bedste reklame, vi kan få. Så det er kæmpestort for os at få den her pris, især fordi den er baseret på alle AUBO kunders tilfredshed. "
Med prisen som årets butik fulgte et indrammet diplom, som selvfølgelig skal op at hænge i AUBO butikken i Thisted, samt en tur til køkkenmessen i Milano i 2018.
Vedlagt billede af indehaver Peter Johnsen Høgh flankeret af Rune Slot Jensen og Morten Andersen foran AUBO butikken i Thisted.
Firma
AUBO Production A/S
Vævervej 19-23
7490 Aulum,
Danmark
97473500
40181918
www.aubo.dk