26/04-19
-
Pressemeddelelse
AUBO Køge modtager ”Årets vækstpris”
AUBO i Køge fremviste flotte resultater for 2018, og var den forhandler hos den vestjyske køkkenproducent, der vækstede mest i det forgangne år. Derfor modtager de ”Årets vækstpris”, der bliver uddelt for første gang. En velfortjent sejr, der vækker glæde hos butikken i Østsjælland.
Hvert år kårer AUBO Production A/S ”Årets butik” og ”Årets konsulent” blandt forhandlernetværket i Danmark. Men for første gang har der i år været en helt ny titel på spil – nemlig ”Årets vækstpris”. Prisen uddeles til den AUBO-forhandler, der har vækstet mest sammenlignet med året før, og konkurrencen er hård blandt de mange forhandlere i rivende udvikling.
Og vinderen blev…
…AUBO Køge! Den østsjællandske butik hiver ”Årets vækstpris” hjem, men at prisen går til indehaver Morten Wieland og resten af teamet er ikke helt overraskende. De seneste to år har butikken nemlig kæmpet sig ind på Børsens fornemme liste over Gazelle-vindere, en pris der gives til virksomheder, der har fordoblet deres omsætning de seneste 4 år. Og nu er endnu en vækstpris altså ankommet til butikken på Theilgaardsvej 10 i Køge.
I sommeren 2017 flyttede butikken til nye, lækre lokaler i Den Hvide By i Køge, og flytningen har uden tvivl spillet en stor rolle i udviklingen.
”Vi er meget glade og tilfredse med, at vi har vundet ”Årets vækstpris” i AUBO-regi. Efter vi er flyttet, er vi glade for at se, at synergieffekten ved at ligge sammen med andre køkkenfirmaer virker positivt, og vi er glade for, at kunderne har taget godt imod os i vores nye lokaler, ” lyder det fra Morten Wieland.
Fra AUBOs salgschef, Jørgen Kjemp, falder der også rosende ord til Morten Wieland og co.:
”Hos AUBO har vi store ambitioner, og det lever butikken i Køge til fulde op til. Den flotte vækst som AUBO Køge har opnået, ser jeg som en direkte afspejling af det dygtige personale, som forstår at rådgive kunderne til netop deres drømmekøkken. Vi sætter en ære i at tilbyde kvalitetskøkkener til den helt rigtige pris, og det kommer til udtryk i glade kunder og de flotte resultater over hele linjen. ”
Udover æren og ros fra AUBOs ledelse, modtager AUBO Køge også et diplom på den flotte indsats, samt en all inclusive billet til Europas største køkkenmesse i Milano, som finder sted i foråret 2020. Morten og teamet regner stærkt med at fortsætte succesen i de kommende år.
Relevant information
Her finder du AUBO Køkken & Bad i Køge
https://www.aubo.dk/find-forhandler/aubo-koekken-bad-koege
Pressekontakt
Morten Wieland
Indehaver, AUBO Køkken & Bad Køge
21 55 87 11
Firma
AUBO Production A/S
Vævervej 19-23
7490 Aulum,
Danmark
97473500
40181918
www.aubo.dk