Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
23/01-20   -   Pressemeddelelse

Dansk køkkenproducent hædres af norsk milliardvirksomhed

Fredag d. 17. januar modtog AUBO Production A/S prisen som “Årets Leverandør” fra den norske byggevare-mastodont, Optimera. Specielt blev AUBOs betydelige bidrag til Optimeras positive vækst, samt deres fleksibilitet og præcision på alle niveauer fremhævet som grundlag for prisen.

Hos den familieejede køkkenproducent, AUBO, har troværdighed, fleksibilitet og godt, vestjysk håndværk alle årene dannet grundlag for en solid forretning. Og det er ikke blot i Danmark, at disse værdier vægtes højt. Også i det norske er AUBO lig med kvalitet og pålidelighed, og i de seneste år er et stærkt B2B samarbejde med milliardvirksomheden, Optimera, blomstret op.

Tilfredsheden med dette samarbejde blev stadfæstet ved en prisuddeling fredag d. 17. januar, hvor AUBO med stor glæde kunne modtage prisen for “Årets Leverandør 2019”.

Stærk performance fra alle led i kæden
“Årets Leverandør 2019 har bidratt til veldig positiv vekst hos Optimera. Årets Leverandør har en veldig tydelig profil i markedet og evnen til å jobbe tett og eksklusivt med Optimera med stor grad av presisjon på alle nivåer,” lød det fra den norske byggevare- og interiør-gigant ved overrækkelsen af prisen.

For salgsdirektør i AUBO, Dan F. Østergaard, hersker der da heller ingen tvivl om, at det tætte samarbejde har været en af de afgørende faktorer for, at prisen landede hos AUBO.

“Hos AUBO gør vi en dyd ud af at være fleksible og omstillingsparate og sørge for at have et tæt samarbejde i alle led. Og det er altså det, Optimera bider mærke i. For os er det jo sådan, vi altid har arbejdet. At vi har fået denne pris er 100% en holdindsats. Det er lige fra leveringssikkerheden hos underleverandøren og alle de fantastiske medarbejdere hos AUBO til transportørerne, som gør et fantastisk stykke arbejde og slutteligt vores sælgere og montører. Det er alle i hele den kæde, der performer hver eneste dag og sørger for, at køkkenerne bliver leveret til tiden og uden bøvl, og derfor er den her pris hele AUBOs fortjeneste,” slår salgsdirektøren fast.

AUBO slog store internationale virksomheder
Optimera omsætter årligt for mere end 12 milliarder norske kroner, og mange store spillere har kæmpet om prisen. Sidste år lå AUBO i top 3, men i år strøg de ind på førstepladsen foran store internationale virksomheder, som eksempelvis den amerikanske sværvægter DeWalt. Den vestjyske ydmyghed har dog dybe rødder i AUBO, som lægger vægt på, at man altid kan blive bedre.

“Vi har allerede lagt planen sammen med Optimera fremadrettet, og den arbejder vi efter. Men det er klart, at prisen er et stort skulderklap fra Optimeras side, og noget vi er meget stolte af. Vi fortsætter ufortrødent den gode stil og vores stærke samarbejde. Der er mere at gå efter, og vi kan altid blive endnu bedre. Og det gør vi sammen med Optimera Norge,” fortæller Dan F. Østergaard.

Roserne er dog ikke ensidige, og Dan F. Østergaard pointerer, at Optimera også fortjener stor ros for den måde, de går ind i samarbejdet med AUBO.

“Optimera er en kæmpe virksomhed, og vi må jo erkende, at AUBO ikke er helt i samme vægtklasse. Men vi betragter ikke os selv som blot endnu en leverandør til Optimera. Vi arbejder i stedet på at være en stærk samarbejdspartner, og vi kan virkelig også mærke, at vi bliver behandlet som så af Optimera. Og netop dét er rigtig vigtigt for, at vi kan indfri vores fælles mål. Så det skal der lyde stor ros for herfra,” slutter han af.

Om Optimera
Optimera er Norges største aktør indenfor salg og distribution af byggevarer, trælast og interiør og omsætter årligt for mere end 12 mia. NOK. Optimera er en del af den internationale koncern Saint-Gobain - Europas største distributør af byggevarer.



Relevant information

AUBO Køkken & Bad
https://aubo.dk/


Billeder


Pressekontakt

Dan Falk Østergaard
Salgsdirektør, Aubo Production A/S
  97473500
  40184907

Firma

AUBO Production A/S
Vævervej 19-23
7490 Aulum, Danmark

  97473500
  40181918

www.aubo.dk

Modtag nyheder fra AUBO Production A/S på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire