Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
03/03-20   -   Pressemeddelelse

Årets Konsulent hos AUBO findes tæt på hjemstavnen



Hvert år uddeler AUBO Køkken & Bad prisen ”Årets Konsulent” til én konsulent, som har gjort sig særligt positivt bemærket hos kunderne. Vinderen kåres på baggrund af spørgeskemaer udfyldt af kunderne, og netop dét faktum gør vinder af prisen, Morten Pedersen fra AUBO i Aulum ekstra stolt.

Det er efterhånden en tradition hos den vestjyske køkkenproducent, AUBO, at de hvert år kårer Årets Konsulent blandt de mange medarbejdere hos kædens danske forhandlere. Helt i AUBOs ånd, er det kundernes vurdering, der vægter højest, og derfor gives prisen også på baggrund af kundernes tilbagemeldinger efter et køb.

Vinderen af prisen skal denne gang findes i AUBOs egen baghave, hos AUBO butikken i Aulum, hvor konsulent og indehaver Morten Pedersen for 2. år i træk har været kundernes foretrukne blandt samtlige konsulenter.

Morten selv er stolt og glad over prisen som Årets Konsulent, men lægger stor vægt på, at alle medarbejdere i butikken lige så vel kunne have fået prisen:

“Jeg bliver selvfølgelig rigtig glad for at få prisen, og det er en stor anerkendelse af det, vi arbejder for hver eneste dag, men det vigtigste for os er, at kunderne er glade. Vi bruger rigtig meget tid på hver enkelt kunde - og det skal der være plads til. Den tid vi sætter af til rådgivning giver både kunderne og os selv mere ro i maven, fordi vi ved, at der er 100% styr på alt. Kundeservice er og har altid været en selvfølge her i huset, og jeg forsøger at inspirere mit personale, ligesom mit personale også inspirerer mig hver dag. Der er 5 medarbejdere udover mig her i butikken, og alle kunne de have været glimrende kandidater til prisen, da vi alle har samme indstilling, og altid hjælper hinanden med at yde den bedste service,” fortæller Morten Pedersen.

Også fra køkkenvirksomhedens hovedkontor falder rosende ord og lykønskninger. AUBOs salgschef, Jørgen Kjemp Jensen, er ikke overrasket over, at kunderne giver topkarakterer til Morten Pedersen.

“Morten er en rigtig god købmand, der sørger for, at kunden er tryg og tilfreds fra start til slut. Han efterlader helt klart det indtryk hos kunderne, at han gerne vil gå det ekstra skridt for dem, og hvis der mod forventning skulle være udfordringer, så kæmper han for, at det bliver løst hurtigt. Det ved vi bare, at der bliver taget hånd om kunderne, og det er vi naturligvis rigtig stolte af på hovedkontoret. AUBO lægger stor vægt på de vestjyske værdier som ærlighed og troværdighed, og her er vi jo helt afhængige af, at butikkerne også sætter en ære heri, og det kan man bestemt sige, de gør i AUBO Aulum,” lyder det fra Jørgen Kjemp Jensen.

Indehaver af AUBO Aulum, Morten Pedersen, kan det kommende år glæde sig over at stå øverst på sejrsskamlen i en ellers hård intern konkurrence imellem AUBOs danske konsulenter. Foruden endnu et flot diplom til at pryde væggen i butikken i Aulum følger også en billet til Europas største køkkenmesse, EuroCucina i Milano.


Relevant information

AUBO Køkken & Bad, Aulum
https://aubo.dk/find-forhandler/aubo-koekken-bad-aulum/


Billeder


Pressekontakt

Morten E. Pedersen
Indehaver, AUBO Køkken & Bad Aulum
  96101610
  29251417

Firma

AUBO Production A/S
Vævervej 19-23
7490 Aulum, Danmark

  97473500
  40181918

www.aubo.dk

Modtag nyheder fra AUBO Production A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater