Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
17/03-16   -   Pressemeddelelse

Sådan undgår du et højt elforbrug i påsken



Påsken byder på familiesamvær, underholdning og mad i rigelige mængder, men den er også lig med et højere elforbrug for mange danskere. Energiselskabet NRGi har lavet en guide, så du kan spare på elforbruget uden at spare på hyggen.

Der skal ikke spares på noget, når jul, påske og pinse står for døren. Det er således ikke kun fødevareforbruget men også elforbruget, danskerne er gavmilde omkring.

Ifølge energirådgiver hos NRGi Benny Hebsgaard kan en families elforbrug nemt stige med 10-15 pct. omkring højtiderne, og den nært forestående påske er ingen undtagelse:

"Danskerne har særlig travlt med at stå i køkkenet og forberede påskefrokoster til hele familien og samtidig er der godt gang i underholdningsapparaterne som TV, spillekonsoller, musikanlæg og computere, så der skal både bespises og underholdes rigtig mange mennesker, og det giver et udslag på elregningen, hvorfor højtider er et særlig godt tidspunkt at starte de gode vaner" forklarer Benny Hebsgaard.

Heldigvis mener energirådgiveren, at der er råd for det stigende elforbrug, uden at det er på bekostning af alt det gode.

"Hvis du er bevidst om dit forbrug og kender dine strømslugere, bør de fleste relativt nemt kunne nedbringe forbruget ved lidt mere omtanke, men for mange danskere, kan det være svært at udpege strømslugerne og danne sig et overblik over forbruget," siger Benny Hebsgaard.

De gode råd

1. Tø lammekøllen op i køleskabet

Hvis du tør kød og andre frostvarer op i køleskabet, kan du spare op mod 50 pct. i elforbrug, når kødet tilberedes. Ydermere nedbringer du køleskabets elforbrug og du sikrer, at madens kvalitet er bedre, når du skal spise den. For hvert kilo kød man optør, giver det en times gratis køleskabsstrøm. Omvendt koster det ca. det samme i køleskabsstrøm, hvis man sætter varmt mad i køleskabet.

2. Varm egnet mad i mikrovnen

Mikroovnen varmer kun maden op og ikke fade, tallerkner og bakker, hvorved du undgår at bruge spildvarme, og den bruger op til 70 pct. mindre strøm end en konventionel varmluftsovn. Du kan faktisk også koge grøntsager i mikroovnen uden brug af vand, men forsøg dig ikke med tomater.
3. Sæt låg på gryden
Sæt låg på gryderne, når du koger æg til påskebordet. På den måde kan du spare helt op til 70 % i strømforbruget.

4. Brug en elspareskinne

Sørg for, at dine elektriske apparater er tilkoblet en spareskinne eller tænd/sluk ur. På den måde sikrer du, at apparaterne ikke bruger unødigt strøm, da en masterkontakt slukker for tilførslen af strøm, når de ikke er i brug.

5. Sluk dine underholdningsapparater, når de ikke er i brug

Der er sikkert godt gang i spillekonsollen, netflix, TV og computer, når hele familien er samlet. Underholdningsapparaterne er hjemmets suveræne strømslugere og koster samlet set flere tusinde kroner i strøm om året og flere hundrede kroner i standbyforbrug. Derfor bør man slukke helt for apparaterne, når de ikke er i brug.

Energirådgiveren peger også på flere lavt hængende frugter, hvis man vil nedbringe sit forbrug. For eksempel bør man udnytte de lysere tider og det naturlige lys, og så overveje, om mere af underholdningen bør foregå udendørs, såfremt vejret i påsken tillader det.

Følger man rådene i højtiderne, bør man ifølge NRGi kunne nedbringe sit samlede elforbrug med ca. 20 pct. i højtiderne, og vælger man at fortsætte de gode vaner resten af året, kan der være mange flere penge at spare.

Om undersøgelsen

Udregningerne er baseret på eksempler med en gennemsnitlig dansk familie på fire personer med et årligt forbrug på 4000 kWh og elpris på 2 kroner pr kWh

Besparelser kan variere efter de pålydende apparaters energieffektivitet.

Om NRGi
NRGi er et af Danmarks største energiselskaber med 1.200 medarbejdere og ca. 210.000 andelshavere. NRGi bidrager aktivt til realiseringen af de klima- og energipolitiske mål og går forrest i omstillingen til et smart og bæredygtigt samfund. NRGi tæller divisionerne: Infrastruktur, Installation (EL:CON), Produktsalg (VEKSØ), Rådgivning (Kuben Management) samt Vedvarende Energi.


Relevant information



Billeder


Pressekontakt

Anders Rasmussen
  +45 25 35 74 49

Firma

NRGi
Dusager 22
8200 Aarhus N, Danmark

  +45 25 35 74 49

www.nrgi.dk

Modtag nyheder fra NRGi på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater