Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
21/03-16   -   Pressemeddelelse

Buddingevejs nye omsorgsboliger under tag

Der blev i ugen op til Påske holdt rejsegilde på byggeriet ved den tidligere Lyngby Statsskole i strålende solskin. Den majestætiske gamle skolebygning, der er blevet fredet i sit ydre, får i den tidligere skolegård selskab af tre nye punkthuse, som nu er kommet under tag. Lyngby-Taarbæk Kommune får hermed 40 nye omsorgsboliger til ældre medborgere, 26 indrettet i den gamle skolebygning og 14 i de nye punkthuse.

Ved rejsegildet takkede borgmester Sofia Osmani håndværkerne og fortalte, at de ældre skal visiteres, men ikke behøver være syge for at kunne gøre sig håb om en af boligerne, der vil stå klar til november. Der er netop lagt op til, at beboerne skal være aktive og have glæde af hinandens selskab i de mange fællesrum, der indrettes. Midt i området bliver der en stor afskærmet have med stisystemer og opholdsarealer med bænke og vandkunst.

Det er Daurehøj Erhvervsbyg A/S fra Holbæk, der står for totalentreprisen, og det var med stolthed, at bestyrelsesformand Carlo Chow deltog i rejsegildet. - Det er sådan en opgave, vi er rigtig glade for at have vundet, en speciel opgave med store udfordringer, fordi vi både har den fredede bygning og naboer tæt på, som der skal tages hensyn til under byggeriet, fortæller Carlo Chow.

Da Daurehøj Erhvervsbyg vandt opgaven, var det ikke på prisen alene, men på det bedste forslag til udførelsen. I samarbejde med arkitektfirmaet Kullegaard A/S, foreslog man at tilføje en kælder til teknik og opbevaring, så der kunne skæres en etage af højden på de nye huse. Hermed får beboerne i skolebygningen bedre lysindfald, og der blev i de nye huse mulighed for at indrette stuelejligheder med udgang til det fri.

Ud over aktiviteten på den travle byggeplads i Lyngby, kan Daurehøj Erhvervsbyg A/S også glæde sig over, at der er blevet travlhed i virksomhedens eget maskinsnedkeri i Grevinge. Her er arbejde til mange mand i de kommende måneder, hvor der skal produceres nye vinduer og døre til hovedbygningen. - De smukke småsprossede vinduer er så karakteristiske for den fredede skolebygning, så de nye vinduer skal naturligvis laves som rigtigt håndværk med kitfals og forsatsrammer, fortæller Carlo Chow.

Siden Daurehøj Erhvervsbyggeri overtog Grevinge Maskinsnedkeri for et par år siden, har der været god gang i snedkeriet, og Daurehøj Erhvervsbyg har fået fleksibiliteten ved større egenproduktion som en betydelig konkurrencefordel, når det gælder renoveringsopgaver.

Billeder


Pressekontakt

Carlo Chow
Arbejdende bestyrelsesformand
  +45 41 78 79 22

Firma

Daurehøj Erhvervsbyg A/S
Tuse Byvej 92
4300 Holbæk, Danmark

  70 22 16 46

www.d-byg.dk

Modtag nyheder fra Daurehøj Erhvervsbyg A/S på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater