31/01-17
-
Pressemeddelelse
Usædvanligt kirkebyggeri i Herlev
På Herlev Hovedgade, lige overfor BIG Shopping Center, er et efterhånden sjældent set byggeprojekt ved vejs ende. Danmarks ældste frikirkemenighed, baptisterne, har fået en ny kirke, som de er meget stolte af. Og med god grund! Ud over sit elegante ydre, er kirkens indre design topmoderne med fleksibel rumdeling og avanceret akustik.