Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
03/11-16   -   Pressemeddelelse

Nu kommer der endelig nye andelsboliger i København



Blandt de 2.000 nye boliger, som FB gruppen er ved at opføre på det gamle grønttorv i Valby, er en række nybyggede andelsboliger. De er de første af slagsen, der opføres i København i et helt årti. I weekenden præsenteres de nybyggede andelsboliger for første gang på messen "Fremtidens Andelsbolig", som afholdes i Øksnehallen

Grønttorvet i Valby er i disse dage under forvandling til en ny, grøn bydel med 2.000 nye boliger, børneinstitutioner, butikker, cafeer og en 20.000m2 stor park. Visionen er, at den nye bydel skal have en blandet beboersammensætning. Derfor opføres boliger på arealet til familier, ældre og unge - og der kommer både leje- ejer og andelsboliger. Sidstnævnte bliver de første af sin slags, der bygges fra grunden i København indenfor de sidste 10 år.

Ny bydel skal være for alle
Det er FB-Gruppen (Fokus på Boliger) der står bag det ambitiøse byggeprojekt på Grønttorvet. FB-Gruppen har bygget omkring 1200 boliger i Københavnsområdet - et antal, der forventes fordoblet med byggeriet af "Det Nye Grønttorv".

For administrerende direktør Hans-Bo Hyldig er projektet en oplagt mulighed for at skabe en bydel, hvor der er plads til alle de mange forskellige mennesker, der vælger at bo og leve i København.
- Vi får mulighed for at skabe rammerne om en hel lille by, der får en god blanding af almene boliger, lejeboliger, andelsboliger og ejerboliger - som alle bliver til at betale, siger Hans-Bo Hyldig, og tilføjer:
- "Det Nye Grønttorv" får familieboliger, seniorboliger og ungdomsboliger, og der kommer lejligheder samt række- eller byhuse med små haver. Det bliver samtidig en grøn bydel - i midten anlægger vi en park på 20.000 kvadratmeter, hvor dele af de gamle auktionshaller vil blive integreret, for at hylde områdets historiske betydning.

Sløret løftes for nye andelsboliger i weekenden
Københavns nye andelsboliger præsenteres for første gang på lørdag den 5. november. Her deltager FB gruppen med en stand på messen "Fremtidens Andelsbolig" i Øksnehallen, hvor temaet bag vil præsentere både plantegninger, indretningsmuligheder og prisniveauer. Der vil altså være rig lejlighed til at kaste første blik på de nye andelsboliger - og opleve bydelen "Det Nye Grønttorv".

Om Det Nye Grønttorv:
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater