28/10-16
-
Pressemeddelelse
Opdateret: Deleøkonomer kommer til Sønderborg
Mineisyours, Danmarks første seriøse deleøkonomiske platform, besøger Borgen Shopping i Sønderborg på lørdag den 29. oktober 2016 kl. 10-16. Mød også den lokale deleøkonom og nybagte far Andreas, der har oprettet sin bil på mineisyours og håber, at tjene lidt ekstra penge på det.
Mød den sønderjyske deleøkonom Andreas, når folkene bag Danmarks første seriøse deleøkonomiske platform, mineisyours, lørdag den 29. oktober 2016 kl. 10-16 besøger Borgen Shopping i Sønderborg.
Andreas, der læser cand.merc. på SDU, er netop blevet far for første gang. For at kunne tjene lidt ekstra penge til sin lille familie har han oprettet sig som deleøkonom hos mineisyours og har slået sin bil op, så man kan leje den i de perioder, hvor han ikke selv har brug for den. Han håber på den måde, at kunne tjene lidt ekstra penge.
Hovedideen med mineisyours, er præcis, at den skal give danskerne flere penge mellem hænderne gennem udlejning af forskellige produkter via én kanal. Mineisyours tager selv 15 procent af udlejningsprisen for at facilitere hjemmesiden.
Det var en hovedmændene bag mineisyours, Kristian Klercke (23) fra Østbirk, som fik ideen.
- Den kom til mig efter at jeg havde foræret en båd, som jeg ikke længere brugte, væk. Det slog mig, at jeg måske godt kunne have tjent penge på båden, selv om jeg ikke længere brugte den - for måske ville nogen have betalt for at leje den i kortere eller længere perioder, siger han.
I dag har Kristian Klercke sammen med fem andre iværksættere arbejdet seriøst i over et år på at gøre ideen til virkelighed, så den kan komme andre til gode.
Foruden Andreas kan du på lørdag også møde Kristian Klercke og hans hold og høre mere om mineisyours. Det bliver også muligt at skrive sig op med produkter på hjemmesiden.
- Med mineisyours ønsker vi at gøre deleøkonomien gennemsigtig, så folk trygt kan udnytte deres deleøkonomiske potentiale. På mineisyours sikrer vi, som de eneste i Danmark, at man har det fulde overblik over skat og fradrag. Og vores forsikring betyder, at kundernes ejendele er beskyttet. Det er smart, nemt og sikkert, siger Kristian Klercke.
I en kommentar til netop mineisyours' fokus på tryghed siger Nordeas deleøkonom Ann Lehman Erichsen til Aarhus Stiftstidende: Det er rigtig intelligent af dem. De har lagt den røde løber ud for brugerne ved at have gjort det så let som muligt.
Lige nu handler det for Kristian Klercke og hans hold først og fremmest om at få så mange danskere som muligt til - lige som Andreas - at oprette sig som deleøkonomer på mineisyours, så forretningen for alvor kan komme i gang. På længere sigt drømmer de om at mineisyours bliver deleøkonomiens svar på Den Blå Avis, Amazon og Ebay.
Holdet bag mineisyours består af en foundergruppe bestående af i alt fem personer, CEO Kristian Klercke, marketingansvarlig Daniel Sand, code guru Jan Kjærgaard, produktansvarlig Simon Husted, økonomi- og forretningschef Simon Juliussen. Kommunikationsrådgiver er ansvarlig for pressen.
Praktisk information:
Pressen er velkommen til at dække mineisyours besøg i Borgen Shopping. CEO Kristian Klercke fra mineisyours og deleøkonom Andreas Hartmann Nielsen stiller gerne op til interview både før, under og efter besøget i Borgen Shopping.
TID:
Besøget finder sted lørdag den 29. oktober 2016 kl. 10-16.
STED:
Borgen Shopping
Østergade 4
6400 Sønderborg
KONTAKT
Kristian Klercke, CEO, 51 20 20 40
Andreas Hartmann Nielsen, studerende og deleøkonom, telefon 93 92 24 31
Relevant information
Borgen Shopping
http://borgenshopping.dk/
Faktaark om deleøkonomi - mineisyours - 31.08.2016
Holdet bag mineisyours
Pressekontakt
Kristian Klercke
CEO, founder
+ 45 - 51 20 20 40
Lotte Lund
Presse- og kommunikationsrådgiver
+45 - 24 24 49 43
Firma
Mineisyours A/S
Helsingforsgade 27A
8200 Aarhus N,
Danmark
+45 51 20 20 40
www.mineisyours.dk