12/04-22   -   Pressemeddelelse

Danmarks bedste psoriasis-forsker vil lære huskeceller at glemme psoriasis

For første gang i verden blev der dystet i psoriasis-forskning ved Århus Rådhushal, da fem unge forskere konkurrerede om den ærefulde titel som ’Danmarks bedste, yngre psoriasis-forsker’ i anledning af Psoriasis Forskningsfondens 40 års jubilæum. Alle de nominerede præsenterede visionære projekter med stort potentiale, men det blev forskeren bag et projekt om huskeceller, der løb med titlen.

Det var fem skarpe og veloplagte unge forskere, alle særdeles stærke kandidater til titlen, der fredag den 1. april var mødt op i Århus Rådhushal for at præsente deres nyskabende projekter, som hver på vidt forskellige måder har stort potentiale for at forbedre behandlingen af de mere end 200.000 danskere med psoriasis i hud og led.

Det blev Thomas Emmanuel, læge, ph.d. studerende ved Aarhus Universitetshospital, der sikrede sig titlen med sit projekt om huskeceller, som han har udviklet teknikker til at undersøge:

”Laboratorieforskning, den slags forskning jeg laver, kan godt tage mange år, før det giver konkrete resultater. Men jeg er taknemmelig for at have fået muligheden for at forske i huskeceller og for, at vi er ved at få en forståelse for, at vi kan være på rette vej med at finde en ny metode til at bremse psoriasis-udbrud. Det vigtigste formål med min forskning er at gøre en forskel for patienterne,” udtalte Thomas Emmanuel ifm. kåringen, som var ledsaget af en personlig præmie på 25.000 kr.

Hvad har Mandela med psoriasis at gøre?

Ved at drage paralleller til et socialt fænomen, der populært har fået navnet ’Mandela-effekten’, pitchede Thomas Emmanuel sin forskning om såkaldte huskeceller over for dommerpanel og publikum. Mandela-effekten er et begreb, som dækker over ”falsk kollektiv hukommelse” og beskriver det fænomen, at en gruppe mennesker kan være fælles om at huske den samme hændelse, begivenhed, ordsprog mv. forkert. Fx mener et utal af mennesker verden over at kunne huske, at Nelson Mandela døde i fængslet i 1980’erne, selvom han i virkeligheden døde i 2013 i en alder af 95 år – det mest kendte eksempel som fænomenet har fået sit navn fra.

Dette begreb brugte Thomas til at anskueliggøre den sygdomshukommelse, som man mener spiller en rolle i udviklingen af psoriasis, og den specielle huskecelle – der altså med Mandela-metaforen ”husker forkert”:

”Min forskning undersøger det fænomen, at psoriasis ofte vender tilbage i de samme områder af huden. En form for sygdomshukommelse som muligvis kan skyldes en speciel huskecelle. Jeg har udviklet teknikker, der kan undersøge denne huskecelle nærmere, for bl.a. at gøre os klogere på, om vi kan få huskecellerne til at glemme og derved slette sygdomshukommelsen – med håbet om at finde en ny vej til at bremse psoriasisudbrud,” forklarer Thomas Emmanuel om sit forskningsprojekt.

Fra kunstig intelligens til lungemedicin, tidens mest lovende psoriasisstudier

Med forskerdysten lykkedes det Psoriasis Forskningsfonden at samle fem talentfulde, unge forskere bag nogle af de mest lovende psoriasisstudier i øjeblikket, og som fonden har støttet de senere år. De øvrige projekter bredte sig over emner så forskellige som kunstig intelligens til diagnosticering og sygdomsmonitorering, lungemedicin som mulig ny psoriasisbehandling, registerstudie af danske kvinder med psoriasis, og støttesamtaler der kan forbedre effekten af psoriasisbehandling. De fire nominerede modtog alle et diplom og et gavekort.

”Det er ikke hver dag, vi ser så mange nybrud inden for psoriasisforskning. Vi er i fonden imponeret og begejstret for deres arbejde, faktisk synes vi, de alle fortjener en præmie, selvom der jo måtte udnævnes én vinder. Men prisen er velfortjent for Thomas Emmanuels projekt, der har et vigtigt fokus på at bremse udviklingen af psoriasis ”upstream”, altså på et tidligere stadie i den inflammatoriske kaskade, der ses i kroppen ved psoriasissygdomme,” udtaler formand for Psoriasis Forskningsfonden, Niels Jensen, om kåringen.

”Med fem helt fantastiske præsentationer, fem meget forskellige emner inden for psoriasis og fem fantastisk engagerede forskere, må man sige, det tegner lyst for fremtiden for psoriasispatienter,” udtalte professor Lars Iversen, overlæge ved Aarhus Universitetshospital og medlem af fondens bestyrelse ifm. prisoverrækkelsen.

For mere information og kilder, kontakt:

Puk Holm Hansen, Kommunikationsrådgiver i Psoriasisforeningen, tlf. 3073 9798. E-mail: phh@psoriasis.dk
Kan bl.a. formidle kontakt til de fem forskere.
Niels Jensen, formand for Psoriasis Forskningsfonden, tlf. 2127 4291. E-mail: fonden@psoriasis.dk
Lars Werner, direktør for Psoriasisforeningen, tlf. 2094 2750. E-mail: lw@psoriasis.dk

Om Psoriasis Forskningsfonden

Psoriasis Forskningsfonden er grundlagt af Psoriasisforeningen i 1982, efter en stor drøm om at starte en selvejende fond, der skal støtte og fremme forskning i psoriasis og psoriasisgigt. Medlemmer af Psoriasisforeningen støtter fonden via deres kontingent.

Fonden uddeler legater til forskere, der ønsker at finde årsagen til psoriasissygdomme eller forsøger at finde nye og effektive lægemidler til behandling af psoriasis og psoriasisgigt.

Psoriasis Forskningsfonden uddeler årligt op imod en halv million kroner.

Fondens legater fungerer ofte som en blåstempling og en døråbner til midler fra større fonde. På den måde er fonden med til at sikre, at der fortsat bliver igangsat vigtig forskning, der skal bidrage til at løse gåden om psoriasis og finde nye behandlingsmuligheder til de mere end 200.000 mennesker med psoriasis og psoriasisgigt i Danmark.

Læs mere om Psoriasis Forskningsfonden: www.psoriasis.dk/fonden

Faktaboks: Fakta om psoriasissygdomme

• Hver dag får 10 danskere konstateret psoriasis.
• Mellem 3-5 % af den danske befolkning udvikler psoriasis, estimeret lever mere end 200.000 med sygdommen i Danmark.
• Psoriasis er en kronisk, autoinflammatorisk sygdom, der ikke kan helbredes.
• Den viser sig på huden i form af røde afgrænsede områder eller pletter på mindre eller større dele af kroppen (afhængigt af sværhedsgrad, mild, moderat, svær), og udslættet medfører skæl, kløe, svie, smerter og lignende fysiske gener.
• Psoriasis debuterer oftest i teenageårene, men kan opstå i alle aldre.
• Hver anden med psoriasis oplever at få en eller flere følgesygdomme som diabetes, hjertekarsygdomme og depression.
• Op imod 42 % af mennesker med psoriasis udvikler desuden den særlige gigtform psoriasisgigt, der kan minde om leddegigt.
• Mennesker med svær, ubehandlet psoriasis lever mellem 5 og 10 år kortere end den øvrige befolkning.
• Psoriasis kan også være hårdt for psyken. Depression, angst, lavt selvværd og social fobi er nogle af de psykiske følgevirkninger forbundet med psoriasis.
Kilde: Psoriasisforeningen, www.psoriasis.dk

Relevant information

Læs mere om de nominerede og deres projekter her:
https://psoriasis.dk/det-sker/forskningsfonden-inviterer-til-forskerdyst

Læs mere om Psoriasis Forskningsfonden:
http://www.psoriasis.dk/fonden

Find mere viden om psoriasissygdomme:
http://www.psoriasis.dk/psoriasis-hud-led