22/11-16
-
Pressemeddelelse
Facebook Messenger virus kidnapper dine data og kræver løsepenge
Netop nu huserer en farlig virus på Facebook. Den kommer forklædt som en billedbesked fra de venner, der er blevet ramt. Klikker du på billedet, krypteres alle dine billeder, dokumenter og andre vigtige filer på computeren. Derefter modtager du et krav om løsesum. Har du en sikkerhedskopi, kan du slippe for at betale løsesummen, og kan nøjes med at genetablere din computer.