Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
09/02-20   -   Pressemeddelelse

Nyt projekt sikrer kompetencer til bæredygtigt byggeri



Der er både miljømæssige, sociale og økonomiske aspekter af bæredygtigt byggeri, som er vigtige at fremme. Molio arbejder for at styrke udviklingen og udbredelsen af bæredygtighed i hele byggeriet, og har netop vundet et udbud på en række kurser i ”Vækstrettet Kompetenceudvikling” - et EU-støttet projekt i BYG FYN, som udvikler byggebranchens kompetencer inden for bl.a. bæredygtigt byggeri.

Med regeringens mål om at nedbringe CO2-udledningen med 70 % i 2030, skal byggebranchen opstille konkrete løsninger i et hæsblæsende kapløb mod tiden. Det kræver nye kompetencer i hele byggeriets værdikæde.

– Markedet for bæredygtigt byggeri er i kraftig vækst, og vi oplever en stor efterspørgsel på kompetenceløft fra byggevirksomhederne. Det handler både om de meget tekniske emner, og hvordan man som byggevirksomhed kan arbejde med forretningsmodeller og sælge sine produkter og ydelser, siger Birgitte Junge, forretningsudvikler i BYG FYN, som har fået midler fra EU’s Socialfond til projektet ”Vækstrettet Kompetenceudvikling”.

Projektet har til formål at skabe vækst via formidling af kompetenceudviklingsforløb til små og mellemstore virksomheder i Region Syddanmark inden for bl.a. bæredygtigt byggeri.

Samarbejde om bæredygtige kompetencer
Ligesom BYG FYN arbejder Molio – Byggeriets Videnscenter på at fremme bæredygtigheden på tværs af hele byggeriets værdikæde, gennem digitalisering, samarbejde og videndeling.

Blandt andet har Molios kursusafdeling særligt fokus på at udvikle kompetencegivende forløb, som sætter bæredygtigheden på dagsordenen. Og det er netop Molios kursustilbud, som BYG FYN nu har peget på til deres projekt.

Molios og BYG FYNs formål med kursusrækken er at støtte byggeriets virksomheder i en mere bæredygtig udvikling og til at blive mere konkurrencedygtige inden for bæredygtighed.

BYG FYN har haft særligt fokus på, at der nu bliver udbudt helt nye kurser inden for salg:

– Mange af de virksomheder, vi er i kontakt med i projektet, har efterlyst uddannelsesforløb inden for salg af rådgivningsydelser og materialer til bæredygtigt byggeri. Men det har ikke være muligt at finde eksisterende kursustilbud, som matchede efterspørgslen. Derfor er vi glade for, at Molio har budt ind med et godt koncept og et stærkt hold af undervisere, siger Birgitte Junge.

Alle kan deltage på kurserne, men små og mellemstore virksomheder i Region Syddanmark har mulighed for at få dækket op til halvdelen af prisen gennem BYG FYNs EU-projekt ”Vækstrettet Kompetenceudvikling”.


De fire kurser i projektet ”Vækstrettet Kompetenceudvikling” er:

Introduktion til bæredygtigt byggeri
Introduktion til bæredygtigt byggeri
Kurset skal give deltagerne overbliksviden om bæredygtigt byggeri, og der undervises i de mest anvendte begreber og metoder samt viden om de mest anvendte mærkningsordninger og certificeringsordninger.
>> Se mere på: https://www.molio.dk/kurser/introduktion-til-baeredygtigt-byggeri

Certificeret rådgiver i bæredygtigt byggeri
Forløbet er en uddannelse, som er opbygget af fem intensive kursusdage suppleret med webinarer. Uddannelsen giver både deltagerne overblik over processerne og brugbare værktøjer, der understøtter deres valg, når de skal styre et bæredygtigt byggeprojekt helt i mål.
>> Se mere på: https://www.molio.dk/kurser/certificeret-raadgiver-i-baeredygtigt-byggeri

Salg af rådgivning til bæredygtigt byggeri
På fire kursusdage gives en introduktion til de vigtigste indholdselementer i bæredygtigt byggeri og deltagerne får værktøjer til salg af rådgivning til bæredygtigt byggeri.
>> Se mere på: https://www.molio.dk/kurser/salg-af-raadgivning-til-baeredygtigt-byggeri

Afsætning af produkter til bæredygtigt byggeri
På tre kursusdage gives et overblik over indholdselementerne i bæredygtigt byggeri og byggematerialer i en cirkulær kontekst. Deltagerne lærer at spotte, udvikle og formidle de bæredygtige og cirkulære potentialer i deres produkt.
>>Se mere på: https://www.molio.dk/kurser/afsaetning-af-produkter-til-baeredygtigt-byggeri


Om BYG FYN og Vækstrettet Kompetenceudvikling
BYG FYN er en klynge for virksomheder, der ønsker at bruge bæredygtighed og ny teknologi som løftestang for vækst.

BYG FYN skaber udvikling mellem virksomheder, uddannelsesinstitutioner og de fynske kommuner gennem faglige netværk, og tilbyder viden, innovation og forretningsudvikling inden for bæredygtigt byggeri og ny teknologi.

BYG FYN har fået midler fra EU’s Socialfond til projektet ”Vækstrettet Kompetenceudvikling”, som har til formål at skabe vækst via kompetenceudviklingsforløb til små og mellemstore virksomheder i Region Syddanmark.

Som led i projektet har BYG FYN ønsket at initiere en kursusrække, som alle interesserede virksomheder indenfor byggebranchen kan deltage i, og som imødekommer den efterspørgsel, erhvervet har.

For SMV-virksomheder i Region Syddanmark vil der være mulighed for økonomisk støtte fra projektet svarende til ca. 50 % af kursusprisen.

Læs mere her: https://bygfyn.dk/vaekstrettet-kompetenceudvikling/

Relevant information

Introduktion til bæredygtigt byggeri
https://www.molio.dk/kurser/introduktion-til-baeredygtigt-byggeri

Certificeret rådgiver i bæredygtigt byggeri
https://www.molio.dk/kurser/certificeret-raadgiver-i-baeredygtigt-byggeri

Salg af rådgivning til bæredygtigt byggeri
https://www.molio.dk/kurser/salg-af-raadgivning-til-baeredygtigt-byggeri


Pressekontakt


Firma

Molio
Lyskær 1
2730 Herlev, info@molio.dk

  70 12 06 00

www.molio.dk

Modtag nyheder fra Molio - Byggeriets Videnscenter på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater