Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
23/06-23   -   Pressemeddelelse

Nyt medlem og ny næstformand i Molios bestyrelse



Sadia Ahmad, chef for Saint-Gobain Weber og medlem af ledelsen i Saint-Gobains Danmark, er netop valgt ind som nyt medlem i Molios bestyrelse. Samtidig har bestyrelsen konstitueret sig med Peter Munk, bygningschef for AAK Bygninger i Aalborg Kommune, som ny næstformand. Mens Ib Enevoldsen, Managing Director i Rambøll Danmark fortsætter som bestyrelsesformand.

Sadia Ahmad er netop valgt ind i bestyrelsen hos Molio – Byggeriets Videnscenter, som udvikler fælles digitale værktøjer og løsninger, der gavner hele byggeriets værdikæde. Hun overtager materialeproducent-pladsen i Molios bestyrelse fra Per Mikael Åkesson fra VELUX, der træder ud efter 5 år i bestyrelsen.

Sadia Ahmad er chef for Saint-Gobain Weber og en del af ledelsen i Saint-Gobain Denmark, der producerer byggematerialer fra syv fabrikker og har godt 1.700 ansatte i Danmark. Hun træder derfor ind i bestyrelsen med indgående kendskab til materialeproducenternes rolle i værdikæden for dansk byggeri.

Grøn fremtid for hele værdikæden
- Jeg er rigtig glad for at være blevet en del af Molios bestyrelse. Jeg er overbevist om, at fælles standarder og fælles digitale værktøjer er vejen frem for branchen og for den grønne omstilling. Uanset hvor i værdikæden, du befinder dig, så er fremtiden grøn og bæredygtig. Men vi kan kun løfte det i fællesskab ved at ensrette og standardisere og gøre det bæredygtige valg jordnært og tilgængeligt for alle. Jeg synes, at Molio har en vigtig og neutral rolle i dette arbejde, siger Sadia Ahmad.

Sadia er chef for Saint-Gobain Weber, hvor bæredygtighed spiller en stor rolle:

- Som producent er en af de store udfordringer, at de EPD’er (produktdata) vi laver ikke for alvor er sammenlignelige med andre producenters produktdata. Det er de ikke af den simple grund, at data ikke er ensrettet. Derfor er det svært at træffe det grønne valg for forbrugeren. I Molio arbejdes, der netop på at ensrette egenskabsdata, så vi kalder egenskaberne det samme. Derfor er det superspændende for mig at komme tættere på dette arbejde og på processerne bagved. Et ensartet datagrundlag er en af forudsætningerne for, at markedet og efterspørgslen bliver grønnere.

Producenterne spiller en nøglerolle
Christina Hvid, adm. direktør i Molio, glæder sig til samarbejdet med Sadia:

- Jeg ser frem til samarbejdet med Sadia i Molios bestyrelse. Netop producenter og leverandører af byggematerialer spiller en nøglerolle i branchens grønne omstilling - og også i Molios implementering af vores strategi “Sammen om bæredygtig udvikling”. Det er mit indtryk, at Sadia har en handlings- og løsningsorienteret tilgang, som Molios øvrige bestyrelse også har – og det tror jeg, der skal til, når vi skal sætte mere tempo på den bæredygtige og digitale omstilling, siger Christina Hvid, adm. direktør i Molio.

Molios bestyrelse består bl.a. af:
• Ib Enevoldsen, adm. direktør i Rambøll Danmark, bestyrelsesformand i Molio
• Peter Munk, bygningschef for Aak Bygninger i Aalborg Kommune, næstformand i Molio.
• Harpa Birgisdóttir, Professor, Head of research at BUILD
• Jesper Kristian Jacobsen, adm. direktør i Aarsleff
• Katja Viltoft, Partner i JJW Arkitekter og formand for Danske Arkitektvirksomheder
• Morten Alfdorf, Digital transformation Director i COWI
• Sadia Ahmad, Chef for Saint-Gobain Weber
• Sidse Buch, Politisk-økonomisk konsulent i BAT-kartellet og direktør i Boligfonden Kuben.

CV - Sadia Ahmad
• 2022: Chef for Saint-Gobain Weber og del af Saint-Gobain Denmarks ledelse.
• 2015 – 2022, forskellige lederroller i Saint-Gobain Weber.
• 2013: Udvalgt til Saint-Gobains Management Trainee program.
• 2013: Civilingeniør med speciale i international teknologi og ledelse.


Relevant information

Læs mere om Molio
https://molio.dk/om-molio/molios-stratgi-sammen-om-baeredygtig-udvikling


Pressekontakt


Firma

Molio
Lyskær 1
2730 Herlev, info@molio.dk

  70 12 06 00

www.molio.dk

Modtag nyheder fra Molio - Byggeriets Videnscenter på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater