Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
14/05-25   -   Pressemeddelelse

BUILD og Molio indgår et strategisk partnerskab om SBi-anvisningerne



1. juli 2025 overgår drift af anvisninger.dk og distribution af digitale SBi-anvisninger til Molio. Det sker som led i et nyt strategisk partnerskab mellem BUILD ved Aalborg Universitet og Molio – Byggeriets Videncenter. Målet er at styrke både indhold og udbredelse af en af branchens mest centrale kilder til viden.

Partnerskabet mellem BUILD og Molio er funderet på en fællesvision om at højne kvalitet, reducere fejl samt fremme produktivitet og samarbejde i hele byggeriets værdikæde.    

Formålet med det nye strategiske partnerskab er blandt andetat sikre flere ressourcer hos BUILD til at fokusere fuldt ud på det faglige indhold i SBi-anvisningerne. Molio vil fremover stå for distribution, udvikling af platformen anivsninger.dk og integration med øvrige digitale brancheværktøjer. 

“Vi er glade for at indgå dette samarbejde med Molio. Det betyder, at vi på BUILD kan koncentrere os om det, vi er bedst til – nemlig at udvikle og formidle solid, forskningsbaseret viden, som direkte understøtter branchens behov,” udtaler Kasper Lynge Jensen, institutleder på BUILD ved Aalborg Universitet. 

 Flere muligheder – og smartere adgang 

Eksisterende kunder og brugere vil fortsat kunne tilgå anvisninger.dk som hidtil. Fremadrettet vil Molio og BUILD udvikle nye modeller for adgang og abonnement, der i højere grad tager udgangspunkt i brugernes adfærd og behov. Samtidig bliver der fokus på at koble anvisningerne til andre af Molios digitale brancheværktøjer samt på sigt øge anvendeligheden af anvisningerne med kunstig intelligens. 

 ”Det strategiske partnerskab med BUILD passer rigtigt godt med vores mål i Molio om at digitalisere og styrke sammenhængen og tilgængeligheden af byggebranchens værktøjer og viden. SBi-anvisningerne er en grundpille af viden i bygge- og anlægsbranchen. Jeg er derfor rigtig glad for partnerskabet og tilliden.” siger Christina Hvid, administrerende direktør i Molio. 

75 års viden – med fremtiden for øje 

SBi-anvisningerne har i mere end syv årtier været en hjørnesten i dansk byggeri. Deres styrke ligger i kombinationen af forskningsbaseret og praksisnær viden, hvilket gør dem til en pålidelig rettesnor for branchens fagfolk. Netop derfor er SBI-anvisningerne mere aktuelle end nogensinde i en tid, hvor byggebranchen står midt i en grøn omstilling og har brug for stærke, fagligt funderede løsninger. 

Om BUILD 

BUILD – Institut for Byggeri, By og Miljø ved Aalborg Universitet – er Danmarks stærkeste forsknings- og videnmiljø på tværs af byggeri og byudvikling. BUILD løfter samfundsrelevante udfordringer gennem forskning, uddannelse, myndighedsbetjening og i tæt samarbejde med erhvervsliv, myndigheder og organisationer. Instituttet står bag udviklingen af SBi-anvisningerne og arbejder for at styrke viden og beslutningsgrundlag i byggebranchen. 

 

Om Molio 

Molio er det samlende, uafhængige videnscenter for den danske bygge- og anlægsbranche. Molio arbejder for at udbrede fælles digitale værktøjer, standarder og viden, der er med til at styrke samarbejdet samt øge produktiviteten og bæredygtigheden i branchen.  

Molio styrker kompetencerne på tværs af hele byggeriets værdikæde via Molio Kurser og driver desuden buildingSMART og ConTech Lab, som er byggeriets fælles udviklingsplatform. 

Molio er en erhvervsdrivende fond med rødder tilbage til Marshall-hjælpen. Overskuddet geninvesteres i udvikling af nye værktøjer og viden, til gavn for hele byggebranchen. 

  

For mere information kontakt: 
Kasper Lynge Jensen, institutleder på BUILD ved Aalborg Universitet, 
Klje@build.aau.dk
Mobil 93 50 8712 

Christina Hvid, adm. direktør, Molio 
chv@molio.dk  
Mobil: 23 43 18 03 

For koordinering af dobbeltinterview kontakt
Elisabeth Krarup, Senior kommunikationsrådgiver, Molio 
ek@molio.dk 
Mobil: 20 86 30 08 



Relevant information

Læs mere om BUILD Institut for Byggeri, By og Miljø
https://www.build.aau.dk/

Læs mere om Molio
https://molio.dk/


Billeder


Pressekontakt

Christina Hvid
Adm. direktør
  23 43 18 03
Elisabeth Krarup
Kommunikations- og webkonsulent
  20863008
Kasper Lynge Jensen
Institutleder på BUILD ved Aalborg Universitet
  93508712
  93508712

Firma

Molio
Lyskær 1
2730 Herlev, info@molio.dk

  70 12 06 00

www.molio.dk

Modtag nyheder fra Molio - Byggeriets Videnscenter på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring. Indbygget AI-assistent.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater