Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
26/09-25   -   Pressemeddelelse

Nyt eksempelprojekt skal styrke branchens beskrivelser



Nyt eksempelprojekt viser hvordan Beskrivelsesværktøjet 2.0 kan bruges i en konkret byggesag. Eksempelprojektet er udviklet i samarbejde med en række af branchens markante virksomheder og med fuld opbakning fra både FRI og Danske Ark.

Beskrivelsesværktøjet 2.0 er et brancheværktøj, udviklet af Molio i tæt samarbejde med branchens virksomheder, hvor man kan lave ensartede og gennemskuelige beskrivelser. 45 fagredaktører fra et bredt udsnit af bygge- og anlægsbranchen har gennem de sidste 7 år udviklet værktøjet. Beskrivelsesværktøjet 2.0 er opbygget efter de gældende aftaleforhold i AB18, ABR18 og YBL 18 og er et resultat af branchens ønske om kortere og mere opdelte beskrivelser. Der er lagt vægt på at håndtere fag og grænseflader samt reducere risikoen for fejl både i udarbejdelsen og i anvendelsen af beskrivelserne.

Med eksempelprojektet er der nu lavet beskrivelser til et konkret bygge- projekt. Projektet er udviklet af fagfolk, der ikke tidligere har arbejdet med Beskrivelsesværktøjet 2.0. Dette sikrer et realistisk billede af mødet med værktøjet og beskrivelsernes struktur – ikke mindst for de virksomheder, der skal i gang med at bruge det. 

Bred opbakning bag projektet

Eksempelprojektet er udarbejdet på branchens opfordring i et tæt og bredt samarbejde med FRI og Danske Arks Digitale Taskforce og repræsentanter fra Rambøll, COWI, Niras, Arkitema og Dorte Mandrup. Der er derfor vægt bag eksempelprojektet i mere end én forstand:

Henrik Garver, adm. direktør i FRI, peger på betydningen for rådgivernes arbejde:

 “For vores medlemmer er det helt afgørende, at vi får værktøjer, der kan understøtte kvalitet og gennemsigtighed i byggeriet. Med eksempelprojektet får vi nu et konkret grundlag, som viser, hvordan Beskrivelsesværktøjet 2.0 kan bruges i praksis – også på de tekniske områder. Det gør det lettere for rådgiverne at tage metoderne til sig og omsætte dem til værdi i deres projekter.”

Det følges op af Molios administrerende direktør, Christina Hvid: 

“Hvis vi som branche skal lykkes med at bygge både bedre, mere effektivt og bæredygtigt, kræver det fælles metoder og standarder. Eksempelprojektet er et vigtigt skridt i retning af at gøre Beskrivelsesværktøjet 2.0 til en naturlig del af hverdagen i byggeriet.” 

Branchens nye standard 

Beskrivelsesværktøjet 2.0 afløser B.1.000 som byggeriets branchestandard for beskrivelser. Det har derfor været afgørende for Molio, at der nu ligger et eksempelprojekt med en række konkrete beskrivelser inden for både arkitektur- og ingeniørfaglige discipliner, som brugerne kan tilgå.
Dermed er det gjort lettere for branchen som helhed at tage Beskrivelsesværktøjet 2.0 i brug og udnytte de fordele, det giver, - herunder at det er opbygget efter de gældende aftaleforhold i AB18, ABR18 og YBL18 og at man kan arbejde digitalt med beskrivelser

Hvor finder man eksempelprojektet? 

Hele eksempelprojektet ligger frit tilgængeligt for abonnenter af Beskrivelsesværktøjet 2.0 via anvisninger.molio.dk. Eksempelprojektet kan anvendes som reference, inspiration eller paradigme – men er ikke en facitliste og erstatter ikke rådgiverens faglige ansvar.

FAKTA
Eksempelprojektet beskriver opførelsen af en fiktiv sportshal i Jenskøbing Kommune. Sportshallen er et byggeri på 3.000 m² med stue- og kælderplan og omfatter multihal, café, omklædningsrum og kontorer. Projektet er beskrevet trin for trin efter strukturen i Beskrivelsesværktøjet 2.0 og udarbejdet på en digital platform :

Eksempelprojektet indeholder:

Tre bygningsdelsbeskrivelser og tre procesbeskrivelser, udarbejdet i Beskrivelsesværktøjet 2.0 – med tilhørende vejledningsmateriale

Fuld struktur og logik, som sikrer genkendelighed og sammenhæng på tværs af fagområder

Eksempler på tekstformuleringer, der kan bruges som reference eller inspiration i egne projekter.

Projektgruppen bag eksempelprojektet er 

Arkitekter – Arkitema og Dorte Mandrup Arkitekter

Byggesag og IKT - Rambøll

Konstruktioner - Rambøll

EL og Ventilation – COWI

Bygningsautomatik, IT-kabling og koordinering – Niras. 

Eksempelprojektet er frit tilgængeligt for alle, der har abonnement på Beskrivelsesværktøjet 2.0..


KONTAKT

For flere udtalelser, kontakt Henrik Garver, administrerende direktør i FRI: 3525 3742 Christina Hvid, administrerende direktør i Molio: 23431803



Relevant information

Læs mere om eksempelprojektet
https://molio.dk/produkter/digitale-vaerktojer/beskrivelsesvaerktojet-2-0/eksempelprojekt/


Billeder


Pressekontakt

Elisabeth Krarup
Kommunikations- og webkonsulent
  20863008

Firma

Molio
Lyskær 1
2730 Herlev, info@molio.dk

  70 12 06 00

www.molio.dk

Modtag nyheder fra Molio - Byggeriets Videnscenter på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring. Indbygget AI-assistent.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater