Få dit eget presserum

Få dit eget presserum
30/07-18   -   Pressemeddelelse

More Roads to Harley-Davidson



Harley-Davidson lancerer i dag virksomhedens vækstplan frem til og med 2022 “More Roads to Harley-Davidson”, der skal inspirere endnu flere mennesker verden over til at opleve spændingen og begejstringen ved at køre på motorcykel. More Roads to Harley-Davidson” betyder nye produkter inden for nye motorcykelsegmenter, større tilgængelighed og stærkere forhandlere.

Harley-Davidson accelererer nu strategien om at få endnu flere kørere ud på vejene. Virksomheden oplever en verden, hvor markeder, produkter og kundebehov udvikler og ændrer sig med stor hastighed, og derfor sætter man nu ekstra fart på aktiviteterne, der understøtter Harley-Davidson’s 2027 mål, for dels at puste nyt i liv i det amerikanske marked og også sætte yderligere fart på den internationale vækst.

“De markante tiltag, som vi præsenterer i dag, udnytter Harley Davidson’s enorme kapacitet og konkurrencekraft – vores fremragende produktudvikling og produktion, vores brands globale appel og styrke og selvfølgelig vores stærke forhandlernetværk,” siger Matt Levatich, præsident og CEO, Harley-Davidson, Inc. ”Sammen med vores eksisterende loyale kørere vil vi sætte gang i den næste revolution med ægte frihedsfølelse på to hjul og inspirere fremtidige kørere, der endnu ikke har oplevet spændingen ved motorcykelkørsel.”

“More Roads to Harley-Davidson”-planen er resultatet af en omfattende gennemgang af vores forretning og fastholder et stærkt ”kunden i centrum”-fokus. Planen omfatter:

- Nye produkter – der skal styrke vores førerposition, åbne nye markeder og segmenter samt fastholde engagementet hos nuværende Harley kørere og inspirere nye kørere
- Større tilgængelighed – hvor vi møder kunderne, hvor de er, og giver dem mulighed for at opleve og engagere sig i vores produkter via de kanaler, der passer dem bedst
- Stærkere forhandlere – via et præstationsafhængigt samarbejde, der forbedrer forhandlernes finansielle styrke og skaber endnu bedre Harley-Davidson kundeoplevelser

“Vi forventer, at denne plan vil resultere i et engageret og udvidet Harley-Davidson fællesskab med en mere differentieret kundebase og samtidig give øget indtjening og forbedret cash-flow,” fortæller Levatich.

NYE PRODUKTER
Harley-Davidson vil udnytte sin førende position inden for motorcykeldesign og sin stærke produktionskapacitet til at lancere det mest omfattende produktprogram og konkurrere på mange af de største og hurtigst voksende markeder med et fuldt sortiment af motorcykler, i alle prisniveauer og inden for et bredt spektrum af ydeevne, slagvolumen og kørestil. Planen omfatter i hovedtræk:

- Udbygge virksomhedens førerposition inden for store motorcykler ved fortsat at udvikle forbedrede og mere teknologisk avancerede Touring og Cruiser motorcykler, der vil tiltrække nye kørere og fastholde eksisterende Harley-Davidson® køreres engagement og lyst til at blive ved med at køre.

- Introducere et nyt sortiment af 500 cc til 1250 cc motorcykler i mellemklassen, der spænder over tre forskellige produktområder og fire slagvolumener, startende med virksomhedens første Adventure Touring motorcykel, Harley-Davidson™ Pan America™ 1250, en 1250cc Custom model og en 975 cc Streetfighter model, som alle er planlagt til lancering i starten af 2020. Flere modeller, der skal give en bredere dækning inden for disse produktområder, vil følge i løbet af 2022.

- Udvikle en mere tilgængelig motorcykel med mindre slagvolumen (250 cc til 500 cc), rettet mod nye asiatiske markeder via en planlagt strategisk alliance med en producent i Asien. Den nye motorcykel og bredere distribution skal sætte fart på Harley-Davidson’s kundeadgang og vækst i Indien, et af de største og hurtigst voksende markeder i verden, samt i andre asiatiske markeder.

- Lancere Harley-Davidson’s første elektriske motorcykel, LiveWire™ i 2019 – den første af en række elektriske “twist and go” motorcykler, designet til at etablere virksomheden som den førende inden for elektrificering af motorcykelverdenen. LiveWire vil blive fulgt op af flere elektriske modeller i løbet af 2022, der vil give et bredere sortiment med lettere, smallere og endnu mere tilgængelige elektriske motorcykler til at inspirere nye kørere med nye måder at køre på.

STØRRE TILGÆNGELIGHED
Harley-Davidson vil videreudvikle virksomhedens leverancer til markederne og imødekomme kundernes behov ved at:

- Skabe engagerende kundeoplevelser på tværs af alle kanaler, herunder at forbedre og udvide virksomhedens globale digitale tilstedeværelse ved at udvikle oplevelsen på Harley-Davidson.com, så den spiller tæt sammen med og forbedrer oplevelsen hos forhandleren, for nuværende og nye kunder.

- Etablere strategiske alliancer med globale, førende e-handelsfirmaer, hvor Harley-Davidson kan få adgang til millioner af nye potentielle kunder.

- Udvikle nye butikskoncepter – herunder mindre butikker i byer verden over for at eksponere vores brand over for befolkningerne og drive salget af det udvidede Harley-Davidson produktsortiment og udvide den international distribution af køreudstyr og tøj.

STÆRKERE FORHANDLERE
Harley-Davidson’s førsteklasses netværk af forhandlere er en meget integreret del af vores intensiverede strategiske planer og helt afgørende for vores succes. Via et præstationsafhængigt samarbejde med vores forhandlere vil vi styrke forhandlernetværket og skabe endnu bedre kundeoplevelser, hvor de bedste og mest initiativrige forhandlere får mulighed for at udvikle sig og skabe succes for sig selv og for Harley-Davidson – samtidig med at de giver en førsteklasses kundeoplevelse på tværs af et differentieret, udvidet produktsortiment og kundebase.

“Harley-Davidson er ikonisk, fordi vi hele tiden udvikler os,” siger Levatich. “Det var den særlige ånd, der drev vores grundlæggere tilbage i 1903, og som siden da har været at finde blandt alle medarbejdere og forhandlere. Vi vil med den nye plan redefinere grænserne for vores brand – nå flere kunder på en måde, der styrker alt, hvad vi står for som brand og som virksomhed. Vi ser frem til at sætte gang i planen.”

Relevant information

Nye motorcykler fra Harley-Davidson inden 2022
https://www.harley-davidson.com/dk/da/motorcycles/future-vehicles.html

More Roads to Harley-Davidson

Billeder


Pressekontakt

Kim Aschenberg
  7070 2340
  4082 9778

Firma

Harley-Davidson Danmark
Byleddet 16
8220 Brabrand, Danmark

  7070 2340
  4082 9778

www.harley-davidson.dk

Modtag nyheder fra Harley-Davidson Danmark på mail

Tilmeld dig her
Vores mission er at effektivisere og formidle alle former for presse- og virksomhedsinformation og gøre den tilgængelig for alle på alle tilgængelige platforme.

om MyPressWire