22/08-18
-
Pressemeddelelse
2019 nyhederne fra Harley-Davidson® med rendyrket power I front
Harley-Davidson præsenterer 2019 nyhederne med en markant power-cruiser i front, opdaterede Touring, Trike og CVO motorcykler samt helt nyt infotainment system.
• Den nye FXDR 114 kombinerer drag racer-stil med rendyrket power fra en 114ci Milwaukee-Eight motor
• 114ci Milwaukee-Eight motorer på udvalgte Touring motorcykler
• Sofistikeret ny håndtering og 114ci Milwaukee-Eight motor på Trike modellerne
• Helt nyt, hurtigere og skarpere infotainment system med Apple CarPlay
• CVO motorcyklerne har fået iøjnefaldende ny lakering og førsteklasses audio
• Opdateret originalt udstyr matcher de nye modeller, og der er ny FXRG Touring/Urban tøjserie
Den imponerende ydeevne fra den nye 2019 Harley-Davidson® FXDR™ 114 sætter niveauet for Harley-Davidson's nye 2019 motorcykler, udstyr og gear, der byder på moderne stil, udfordrende power og avanceret teknologi.
Mindre end en måned efter at have offentliggjort planerne for både nye spændende, fremtidige modeller og en fortsat videreudvikling af de tunge Touring og Cruiser modeller, så introducerer Motor Company nu en række nye produkter, der fortsat skal inspirere kørere over hele verden til at opleve det spændende og udfordrende ved at køre på en Harley-Davidson motorcykel.
Heather Malenshek, Harley-Davidson Vice President of Marketing: “Harley-Davidson’s udvikling og innovation gennemsyrer alle de nye produkter, vi sender på gaden til 2019. Det er innovation i design, innovation i teknologi og innovation i ydeevne, og det vil helt sikkert inspirere Harley-Davidson entusiaster og en helt ny generation af kørere til at dele den ægte frihedsfølelse ved at køre på motorcykel.”
2019 FXDR 114:
FXDR 114 er en kompromisløs power-cruiser, der bringer et helt nyt niveau af ydeevne til Harley-Davidson motorcyklerne. FXDR 114 kombinerer den vedholdende kraft fra Milwaukee-Eight® 114 motoren med brug af vægtbesparende aluminium og komposit komponenter, herunder en ny aluminium svingarm, aluminium delramme, letvægtshjul og komposit skærme til at forstærke alle elementer i FXDR 114’s smidige håndtering og kraftfulde ydeevne.
FXDR 114 er udstyret med den mest kraftfulde motor, der tilbydes på et Softail stel, en Milwaukee-Eight 114 V-Twin motor med et drejningsmoment på 160 Nm ved 3.500 o/min. Det stærke og stive Softail stel og førsteklasses affjedringskomponenter vil begejstre alverdens kørere, når de skal køre på snoede veje eller skal navigere hurtigt gennem byens tætte trafik. FXDR 114 har større nedlægningsvinkel end nogen anden Softail model.
Attitude og design på FXDR 114 understreger den kraftfulde ydeevne og er inspireret fra drag racing, fra den støbte minikåbe til den afkortede bagende og solosædet. Bagskærmen er formet til at indramme et 240 mm massivt bagdæk og følger dækkets bevægelser i affjedringen, så det næsten er helt skjult, når FXDR 114 bevæger sig hurtigt fremad.
(Se også særskilt meddelelse med flere detaljer om FXDR 114).
2019 Touring og Trike:
Harley-Davidson fortsætter med at udvikle på Touring og Trike motorcyklerne, og tilfører ny teknologi, der løfter ydeevne, funktion og stil.
Helt nyt infotainment system:
Det nye Boom! Box™ GTS infotainment system på udvalgte Harley-Davidson Touring og Trike motorcykler giver et moderne look og en brugeroplevelse, som vi kender fra de nyeste smartphones og tablets, med enestående holdbarhed og funktioner designet specifikt til motorcykelkørsel samt Apple CarPlay kompatibilitet (når mikofon anvendes sammen med Harley-Davidson® Genuine Motor Accessories headsets, som er ekstraudstyr) og håndfri stemmegenkendelse.
Sofistikeret håndtering på Trike motorcyklerne:
Det helt nye elektronisk forbundne Reflex bremsesystem på de trehjulede 2019 Harley-Davidson Tri-Glide Ultra og Freewheeler motorcykler har ABS, Traction Control System, Drag-Torque Slip Control System og forbundne for- og bagbremser, der alt sammen er med til at hæve køresikkerheden.
Den helt nye førsteklasses Harley-Davidson affjedringsteknologi på touring motorcykler giver 2019 Harley-Davidson Tri-Glide Ultra og Freewheeler en markant forbedring i køreoplevelsen, og det er nemt at indstille forbelastningen.
114ci Milwaukee-Eight motorerne:
Udvalgte 2019 Harley-Davidson Touring og Trike motorcykler er udstyret med Milwaukee-Eight 114 motor. 114 kubiktommer Milwaukee-Eight 114 motoren har det største slagvolumen, der tilbydes direkte fra Harley-Davidson fabrikken på en standard model, og giver stærkere acceleration og overhalingskræfter.
2019 CVO motorcykler i begrænset antal:
De tre 2019 Harley-Davidson® Custom Vehicle Operations™ (CVO) motorcykler, der kun fås i begrænset antal, tilbyder iøjnefaldende lakering og finish, avanceret teknologi, eksklusive komponenter og ekstraordinær fokus på hver en detalje. Den højtydende Milwaukee-Eight® 117 motor tilbydes eksklusivt til CVO modellerne, og det nye Boom!™ Box GTS infotainment system er standard på de tre 2019 CVO™ modeller.
2019 CVO™ Limited:
Til køreren der vil have det hele – luksus, ydeevne, funktionalitet og stil. CVO Limited modellen er det ultimative valg til de lange ture med komfort og klasse.
2019 CVO™ Street Glide®:
En markant custom-bagger med hot-rod ydeevne og et eminent, førsteklasses audio system.
2019 CVO™ Road Glide®:
Karakteristisk, aggressiv stil kombineres med langturskomfort i denne kraftfulde touring motorcykel, der er klar til de lange stræk og sene aftener.
(Se også særskilt meddelelse med flere detaljer om CVO motorcyklerne).
2019 Originalt Harley-Davidson udstyr:
Harley-Davidson’s originale dele og udstyr er udviklet sammen med de nye motorcykler for at sikre, at alle ombygninger er bakket op af perfekt design, finish, test og OEM standarder. De autoriserede Harley-Davidson® forhandlere er eksperter i ombygning og har stor ekspertise og erfaring med at udvælge og installere Harley-Davidson® originale dele og udstyr.
Hovedpunkter for 2019 omfatter:
7-tommer Daymaker® Adaptive LED forlygte anvender patenterede sensorer og elektronik indarbejdet i forlygten for at afstemme med nedlægningsvinklen på motorcyklen, og for automatisk at projektere ekstra lys i svingene og oplyse områder på vejen, der ofte ikke belyses med traditionelle LED forlygter.
Den nye Dominion™ Collection tilbyder unik mulighed for individuelt at tilpasse tilbehørskomponenter og give nærmest ubegrænsede ombygningsmuligheder. Denne kollektion tilbydes i anodiseret blanksort og i pulverlakeret bronze og fås med udskiftelige dele i børstet sort, pulverlakeret bronze, anodiseret børstet orange eller børstet aluminium, der kan sammensættes i alle kombinationer. Denne førsteklasses tilbehørskollektion understreger en markant, high-performance kørestil.
Screamin' Eagle® Stage Upgrades for højere ydelse og dynamik er udviklet og konstrueret for at skabe større moment og motoreffekt. Dette har elimineret det sædvanlige gætteværk og forgæves forsøg, der ofte er forbundet med motormodifikationer.
Det nye 4,5 tommer Screamin’ Eagle® udstødningssystem til Harley-Davidson Sport Glide® modellen giver mulighed for Screamin’ Eagle® Stage I op til IV kit. Det nye Screamin’ Eagle® Timer Cover & Inserts til Milwaukee-Eight motoren signalerer klart "hvad der er indenfor" - med en metal medaljon, der angiver 107, 114 eller 117 slagvolumen og Screamin’ Eagle® Stage niveau.
Ny FXRG kollektion:
Kør når det passer dig, og hvorhen du vil. Den nye FXRG® Collection er skabt af passionerede motorcykelkørere, der vil have køreudstyr, som kombinerer vejtestede designs og individuelt tilpassede komfortmuligheder, fra top til tå og i alle tænkelige køreomgivelser.
FXRG til Touring:
De nye FXRG Triple Vent System Waterproof Jackets til herrer og damer (i læder eller stof) udnytter den mest innovative teknologi og materialer, herunder en fugtafvisende Coolcore® foring og stræk Cordura® overflader, der forbedrer pasform og komfort og tilbyder helårskomfort i næsten alt slags vejr. Disse jakker kombineres med nye FXRG vandtætte overtræksbukser. Da touring kørere skal have mulighed for at håndtere al slags vejr, har den nye FXRG Collection også basismateriale og isolerede mellemlag, designet specifikt til motorcykelkørsel.
FXRG til byen:
Kørsel i byen kræver køreudstyr, der giver beskyttelse, komfort og mobilitet. Den nye FXRG® Gratify Slim Fit Leather Jacket og Men’s FXRG® Slim Fit Riding Jackets kombinerer moderne stil med gode komfortegenskaber, herunder fugtafvisende Coolcore® kanter og samlinger, kraftigt stræk materiale for forbedret pasform, letvægts CE-certificerede aftagelige beskyttelsesplader og gennemtænkte, funktionelle ventilations perforeringer for passende krops ventilering. Kørere kan kombinere disse jakker med nye slidstærke FXRG® Armalith® Denim kørerjeans.
Den komplette FXRG kollektion omfatter også tre FXRG hjelme og vandtætte FXRG Dual Chamber Gauntlet handsker.
Besøg www.h-d.com for at få mere information om de nye 2019 Harley-Davidson motorcykler, udstyr, tilbehør og tøj.
Om Harley-Davidson Motor Company:
Harley-Davidson Motor Company har siden 1903 produceret custom, cruiser og touring motorcykler og tilbyder en komplet serie af Harley-Davidson motorcykelreservedele, tilbehør, udstyr, beklædning og merchandise. Få yderligere information på Harley-Davidson's hjemmeside: www.h-d.com.
Relevant information
Se mere om 2019 nyhederne fra Harley-Davidson
http://www.h-d.com
2019 Harley-Davidson FXDR 114
2019 Harley-Davidson CVO motorcykler
Pressekontakt
Kim Aschenberg
7070 2340
4082 9778