Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
11/09-18   -   Pressemeddelelse

DM i byplanlægning: Fredensborg, Esbjerg og Vejle nomineret til Byplanprisen 2018



De nominerede til Byplanprisen 2018 er Fredensborg, Esbjerg og Vejle Kommuner. De 3 projekter rummer bl.a. klimatilpasning, planlægning af ny bydel og brug af midlertidighed, og projekterne er alle stærke på deres aktørinddragelse. Byplanprisen uddeles d. 4. oktober ved Byplanmødet i Hjørring.

Tre nytænkende og inspirerende projekter i Fredensborg, Esbjerg og Vejle er sluppet igennem nåleøjet og er nomineret til Byplanprisen 2018.
- Det er tre virkelig spændende projekter, der kæmper om Byplanprisen i år. De er stærke på nogle af de områder, der er helt afgørende for god byplanlægning i disse år. Arbejdet med aktørinddragelse er helhjertet og koblingen mellem fysiske tiltag og sociale, klimamæssige og økonomiske indsatser er sikker, vurderer direktør Ellen Højgaard Jensen, Dansk Byplanlaboratorium, der sammen med Akademisk Arkitektforening uddeler prisen.

- Vi noterer også, at der hos de tre nominerede er en stærk plankultur, der understøtter og kvalificerer den gode og nytænkende planlægning. Det er helt afgørende, fordi kravene til god planlægning øges med de mange og komplicerede forhold, der skal inddrages. Også den tidlige dialog med investorer, borgere og andre aktører, har de nominerede håndteret flot. De forankrer projekterne og gør dem langtidsholdbare, siger Ellen Højgaard Jensen.

De tre nominerede
Fredensborg Kommune nomineres til Byplanprisen for at planlægge helhedsorienteret i Kokkedal, hvor man har fundet samlede løsninger på renoveringsbehov og klimatilpasning. Juryen fremhæver bl.a. en landskabsbearbejdning, der sikrer både klimatilpasning og tryghed.
Juryen har nomineret Esbjerg Kommune for det lange seje træk og plankulturen. Alle projekter bygger på overordnede strategier og indsatser, der kan ses i Esbjergs Byplan. For at udvikle og gennemføre de ønskede forandringer er der oftest et tæt samarbejde med private aktører i Esbjerg Byforum.
Vejle kommune nomineres for planlægning af Fjordbyen, der er en ny blandet bydel med boliger, domiciler, lystbådehavn, erhvervshavn og et væld af klubaktiviteter. Den første plan, der blev godkendt i 2004 anslog arbejdsdelingen mellem by, foreninger og erhvervshavn og dannede grundlag for forhandlinger om jordfordeling.

Om Byplanprisen
Byplanprisen uddeles hvert år for planlægning, der er nytænkende og inspirerende. Prisen er indstiftet af Dansk Byplanlaboratorium og Akademisk Arkitektforening – og vinderen afsløres på årets Byplanmøde d. 4. oktober i Hjørring. Byplanprisen uddeles i 2018 for 23. gang.

Hvem sidder i juryen?
Lisbeth Nørskov Poulsen og Mads Rue, udpeget af Akademisk Arkitektforening
Jes Møller og Marie Stender, udpeget af Dansk Byplanlaboratorium
Peer Frank, udpeget af Foreningen af Byplanlæggere

Hvem har fået prisen de sidste 3 år?
2017 Viborg Kommune - Viborg Baneby
2016 Aalborg kommune - udvikling af havnefronten
2015 Hjørring Kommune – strategisk tilpasning og investering


Relevant information

Læs mere om Byplanprisen
http://www.byplanlab.dk/byplanprisen


Billeder


Pressekontakt


Firma

Dansk Byplanlaboratorium
Rådhusstræde 6, 1. sal
1466 København K, Danmark

  +45 33 17 72 70
  +45 40 97 44 44

http://www.byplanlab.dk

Modtag nyheder fra Dansk Byplanlaboratorium på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater