Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
07/08-20   -   Pressemeddelelse

Byudvikler: Forstå din kommune!



Nyt onlinekursus målrettet arkitekter, ejendomsudviklere og andre private aktører skal styrke kvaliteten i byudviklingen. Målet er at øge kendskabet til planlægningen og understøtte et godt samarbejde mellem private udviklere og kommuner. Kurset udbydes af Dansk Byplanlaboratorium og gennemføres som 3 * 2 timers webinar.

Byudviklingen er i fuld gang med alt fra helt nye projekter på bar mark til omdannelse af gamle industriområder. Og efterspørgslen på nye boliger synes konstant. Skal projekterne lykkes, så er et godt samarbejde mellem kommunerne og de mange private aktører, der udvikler og bygger, en forudsætning. For de private er tid og klare rammer helt afgørende for ressourceforbruget og kvaliteten i det endelige byggeri. For kommunerne som myndighed er det vigtigt, at projekterne matcher visioner og planer.

Men selvom den private aktør og kommunen er enige om de overordnede målsætninger, så er erfaringen, at man ofte går fejl af hinanden, og det kan betyde unødigt tidsforbrug. Ansvaret ligger hos begge parter, og derfor er det afgørende, at man får et bedre indbyrdes kendskab til de arbejdsbetingelser og rammer som er for byudviklingen. Sådan lyder budskabet fra byudvikler og direktør Hans-Bo Hyldig, FB Gruppen, der er medlem af bestyrelsen i Dansk Byplanlaboratorium.

-Det er vigtigt, at vi som private udviklere har forståelse for, hvordan kommunerne arbejder, har indblik i lokalplanlægningen og ved, hvordan planhierakiet er bygget op. Det er en forudsætning for, at man kan få et godt samarbejde med den kommune som man arbejder i, siger Hans-Bo Hyldig.

Og så er det en god ide at orientere sig og følge med i den lokale debat og de lokale visioner for byudviklingen.
- Hvis det er en kommune man ikke har samarbejdet med før, så skal man huske, at forvaltningen og de fagfolk man samarbejder med varetager den politik, der er besluttet i byrådet. Hvis der er tvivl om de politiske visioner, så resulterer det også i en forvaltning, der er usikker. Derfor er det en god ide som privat byudvikler at dykke ned i de plansager, der er behandlet og i øvrigt orientere sig i det generelle klima i byrådet. Det er en god investering at gøre det, lyder budskabet fra Hans-Bo Hyldig.

Hans-Bo Hyldig understreger, at udviklerne skal forstå, at det er vigtigt at have en vision for de byggerier de arbejder med. Fokuseres udelukkende på pengene, så bliver det svært og det kan præge det generelle samarbejdsklima. Modsat er det vigtigt, at kommunerne bliver gode til at formidle visioner og planer og ikke generelt er kritiske over for private udviklere.

Forstå kommunen, når du byudvikler
Med dette afsæt er det vigtigt at fokusere på, hvordan samarbejdet mellem private aktører og kommuner kan optimeres. Spørgsmålet er, hvordan man som udvikler/rådgiver forbereder sig bedst muligt, så man kan navigere i samarbejdet med kommunerne og kan matche planer og formelle krav. Og hvilke forventninger kan man på den anden side kan have til kommunernes planer og myndighedssagsbehandling. Derfor hilser Hans-Bo Hyldig Dansk Byplanlaboratoriums nye onlinekursus ”Forstå kommunen, når du byudvikler” velkomment.

-Med dette tilbud får vi en grundlæggende og seriøs indføring i byplanlægningen og de rammer og præmisser man skal arbejde under som privat byudvikler. Jeg tror, at dette kan være et godt afsæt for en ny og seriøs dialog om samarbejdet og et bidrag til mere kvalitet i byudviklingen, vurderer Hans-Bo Hyldig.

Grøn byudvikling og klimatilpasning
Parametre som bæredygtighed og klimatilpasning fylder også i byudviklingen, så det handler om meget mere end bebyggelsesprocenter, facader og p-arealer. Derfor er det endnu mere vigtigt, at parterne i byudviklingen – udviklere, rådgivere og kommuner – har styr på de basale ting i et samarbejde, hvor rigtigt mange dagsordner krydser. Sådan lyder vurderingen fra projektchef og landskabsarkitekt Alexandra Vindfeld Hansen, SLA, der også er medlem af bestyrelsen i Dansk Byplanlaboratorium.
Købere og lejere efterspørger klimatilpassede og energirigtige boliger, grønne områder og bynatur, der understøtter biodiversitet. Det er alle værdiskabende parametre, der har stor betydning for levevilkårene og livskvaliteten i byerne.
- Alle disse hensyn skal løftes og derfor er det vigtigt, at aktørerne har styr på de formelle ting, så samarbejdet kan fokusere på kvalitet. Et skridt er, at de private udviklere får bedre kendskab til planlægning og den politiske proces omkring byudviklingen, siger Alexandra Vindfeld Hansen.


Det nye kursus: ”Forstå kommunen, når du byudvikler” afholdes som webinar over 3 gange og af en varighed på 2 timer pr webinar. Målgruppen er arkitekter, ejendomsudviklere og andre private aktører, der arbejder med byudvikling.

Undervisere er bl.a. professor, Ph.d. jur. Helle Tegner Anker, Københavns Universitet, der giver den grundlæggende juridiske introduktion til planhierakiet, de lovgivningsmæssige rammer for byplanlægning, herunder planloven og lokalplanlægningen. Også afdelingsleder, arkitekt Thina Pernille Wallin Jensen, Aalborg Kommune, underviser og giver et indblik i håndteringen af den praksisnære lokalplan- og byggesagsproces og samarbejdet med private rådgivervirksomheder, investorer og developere i byudviklingsprojekterne.


Relevant information

Læs mere "Forstå kommunen, når du byudvikler"
https://www.byplanlab.dk/node/4843

Læs mere om Dansk Byplanlaboratorium
https://www.byplanlab.dk


Billeder


Pressekontakt

Michael Nørgaard
Projektleder
  40 97 44 44

Firma

Dansk Byplanlaboratorium
Rådhusstræde 6, 1. sal
1466 København K, Danmark

  +45 33 17 72 70
  +45 40 97 44 44

http://www.byplanlab.dk

Modtag nyheder fra Dansk Byplanlaboratorium på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater