01/11-22   -   Pressemeddelelse

Masser af cykling - og et flot svendebrev i hånden

Det stod ikke skrevet over 24- årige Aputsiaq Jakobsens vugge, at han en dag ikke alene skulle stå med et svendebrev i hånden, men også have gennemført adskillige cykelløb i Team Løkke Fonden og Glade Børn Fonden. Men under opholdet på Søbæk mødte Aputsiaq den tålmodighed og ro, som var nødvendig for at lære at indgå i positive relationer med andre

Sidste år kunne 24-årige Aputsiaq stolt fremvise sit svendebrev som nyudlært cykelsmed. At han skulle nå dertil, var bestemt ingen selvfølge.

Som helt lille havde Aputsiaqs biologiske mor ikke overskuddet til ham, men sendte ham i familiepleje, fordi hun elskede ham overalt på jorden og ønskede ham det bedste. Hos Per og Mariann Nielsen i Havnsø på Nordvestsjælland fik han masser af kærlighed – og gør det stadig. Men der var tydeligvis nogle områder, der skulle arbejdes med.
- Vi kunne jo mærke, at det var svært for Aputsiaq at følge med i skolen, og at det var svært for ham at forholde sig til andre børn. Det var svært for ham at vise følelser over for andre, siger Mariann Nielsen.

Svært at indgå i relationer
Aputsiaq havde fra de yngste år svært ved at indgå i relationer med både andre børn og voksne. Og med skiftende støttepersoner i folkeskolen havde han svært ved at bygge relationer og opbygge tillid til voksne.
- Aputsiaq fik stort set hvert år fik en ny støtteperson, og det tager lang til at knytte sig til en ny. Så inden han nåede at kunne modtage undervisning igen, så gik der måske et halvt år, hvor han skulle se støttepersonen an og være sikker på, at vedkommende blev, siger Mariann Nielsen.

Da Aputsiaq gik i 3. klasse, blev han udredt, og man slog fast, at han skulle i et specialtilbud. I første omgang en lille specialskole med en hjemmeside, der ”kunne rigtig meget”, som Mariann Nielsen tørt siger.
- Det holdt kun et par år, for vi oplevede, at når Aputsiaq blev mødt med krav, så skubbede han det hele fra sig, så bøger og det hele fløj gennem luften. I stedet gik han ud til gederne, hvor han bare fik lov at sidde uden, at nogen tog ansvar for at hente ham ind til undervisningen.

Skiftende skoler og kontaktpersoner
Da Mariann Nielsen påtalte forholdene, fik hun at vide, at hun havde alt for store ambitioner på Aputsiaqs vegne, for han ”ville aldrig komme videre”. Men takket være en god sagsbehandler og familieplejekonsulent blev Aputsiaq flyttet til Søbæk, hvor han i 2012 startede i femte klasse.

Allerhelst ville Aputsiaq på værksted med det samme, forklarer faglærer Jacob Lykke Larsen, men det kunne ikke lade sig gøre. - Der er en aldersgrænse på 15 år, så de unge er nødt til at vente lidt. Det har at gøre med roterende maskiner og andet. Men til gengæld kunne Aputsiaq komme på besøg ovre på værkstederne, når han var på skolen, der ligger tæt på. Og på den måde fik han set både bilværksted, tømrerværksted og værkstedet for cykler, forklarer Jacob Lykke Larsen.

Bidt af en gal cykel
Det lå hurtigt fast, at det var cyklerne, Aputsiaq skulle arbejde med, og herudover fik Jacob Lykke Larsen også Aputsiaq med på cykling – noget, som Aputsiaq virkelig blev bidt af, og som hjalp på andet end motion og sund levevis.
- Cykelturene hjalp Aputsiaq med at indgå i relationer med andre. Her oplevede han for første gang betydningen af at være fælles om noget, og han oplevede, at andre også kunne blive slidt helt ned til sokkeholderne og være færdige, siger Jacob Lykke Larsen, som Aputsiaq hurtigt fattede en ganske særlig tillid til.

Det blev til to ture i Danmark med Løkke Fonden. Herudover cyklede han fire gange med Glade Børn Fonden blandt andet Strasbourg, Prag og Bolzano, hvor de skulle cykle 180 km om dagen. Det krævede masser af træning i perioderne op til turene - og var noget, som var med til at svejse Aputsiaq og Jacob Lykke Larsen sammen på en særlig måde. Måske også fordi faglærerens tilgang ikke er helt almindelig.
- Jeg har den tilgang, at min dør altid står åben – også privat derhjemme, hvor jeg har et værksted, og hvor de unge altid kan kigge forbi. Det gælder i øvrigt også, når de unge ikke længere er på skolen. Selv om Aputsiaq nu er kommet videre, ses vi stadig, hvis der er et problem, som jeg kan hjælpe med at løse.

Ikke altid lige nemt
For Mariann Nielsen er der ingen tvivl om, at Søbæks metoder hjalp Aputsiaq med at komme videre, og at dette næppe var lykkedes andre steder.
- Søbæk er først og fremmest lykkedes med relationsarbejdet, og så har været nogle rigtig dygtige lærere, som var hurtige til at skabe relation til Aputsiaq, hvor det måske andre steder havde taget et halvt år, eller hvor der har været så mange skiftende personer, at det skabte kaos, siger Mariann Nielsen.

Aputsiaq holder sig lidt i baggrunden under samtalen, men lyser op i et stort smil, da Jacob Lykke Larsen nævner, at det ikke altid var lige nemt.
- Jeg kan da godt huske, at du nogle gange sad ude ved traileren og var meget frustreret, men det gik jo fint alligevel. Når det er sagt, så handler vores arbejde om det personlige. I Aputsiaqs tilfælde var relationer og tillid til andre mennesker noget, der skulle læres og opbygges. På Søbæk bygger vi på et nært samarbejde med forældre og plejeforældre, og fordi hver lærer kun har 3-4 elever, er der plads til udvikling uden afbrydelser af skiftende lærere og vikarer i folkeskolen, siger Jacob Lykke Larsen.

Et liv som selvforsørgende og ”udkørende” cykelsmed
I dag er Aputsiaq selvforsørgende cykelsmed. Fra oktober 2021 til februar i år arbejde han hos Brotorvets Cykler i Næstved, hvorefter han fik job hos ”Din Cykelmekaniker”. Et koncept, der går ud på, at cykelsmeden kører ud til kunderne, så de slipper for turen til cykelsmeden. Det er et job, der passer Aputsiaq meget fint, da han også er glad for at køre bil – og han er bestemt ikke bange for at stå tidligt op.
- Jeg har ikke noget problem med at komme op tidligt om morgenen. Det gjorde jeg også, da jeg var på skole. Det bliver en livsstil, og sådan har jeg det bedst i hverdagen, siger Aputsiaq.

Senest er Aputsiaq også flyttet hjemmefra igen efter et tidligere forsøg, som ikke lykkedes helt. Men som Mariann Nielsen siger, så er det dér med unge og økonomi ikke altid helt enkelt. Nu bor Aputsiaq i Frankerup ved Kalundborg. - Det er ikke alle, der lige kan finde ud af det, og Aputsiaq var nok ingen undtagelse. Men nu er jeg helt overbevist om, at han også har fået styr på dén del. Jeg er rigtig stolt af, at Aputsiaq ikke alene kan forsørge sig selv, men også være herre i eget hus sammen med sin kæreste, smiler hun.