Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
06/02-19   -   Pressemeddelelse

Rejsegilde torsdag den 7. februar på Rosenbæk Passagen

I forbindelse med at Sandal Ejendomme nu er nået til tops med 2. etape i udviklingen af området på hjørnet af Vesterbro og vindegade, holder vi rejsegilde, og pressen er selvfølgeligt meget velkommen, både til rejsegildet og til en eventuel rundvisning i de nye bygninger og området omkring.

Anden etape indeholder en rummelig parkeringskælder under hele byggeriet med plads til 34 biler, 120 cykler, samt depotrum til de 47 lejligheder, der fordeles på de tre enheder over kælderen. Lejlighederne bliver fra 62 m2 til 107m2. Alle lejligheder har egen altan eller terrasse, samt adgang til private fællesarealer - og selvfølgeligt til det nye spændende urbane gårdmiljø.

Rejsegildet foregår torsdag d. 7 februar 2019 kl. 13-15. Indgang er ved porten fra Vesterbro 27 eller Vindegade 128.

Dagen bliver naturligvis markeret på behørig vis med pølser og drikkevarer, præcis som det hører sig til.

Vi lover tørvejr, da vi vil tage vores nyopførte parkeringskælder i brug til arrangementet.

Se vedhæftet flyer for nærmere information og program for rejsegildet.

I vedhæftede dispositionsforslag kan I se tankerne, der ligger til grund for det byggeri, der nu skyder op på hjørnet bag Fakta og de boliger, vi byggede i 1. etape ved Rosenbæk Byport.

Målet er at skabe et helt nyt bæredygtigt gårdmiljø bag de flotte bygninger ned af Vesterbro, der skal være med til at binde bymidten sammen med Brandts passage ned gennem latinerkvarteret, Ny Vestergade og Søndergade til Munkemose.

Vi arbejder på udvikling af gårdmiljøet og i det vedhæftede Ideoplæg kan I se nogle af de ideer, vi arbejder med. Tanken er, vi vil skabe et unik udemiljø midt i den travle bymidte.

Du er selvfølgeligt meget velkommen til at kontakte os for en aftale omkring en rundvisning, og der vil være mulighed for at snakke med dagens talere efter den officielle del på dagen.

Med venlig hilsen

Michael Sandal

Relevant information

Dispositionsforslag
Ideoplæg
Rejsegilde

Billeder


Pressekontakt

Daniel Sandal
Udlejning & ejendomsansvarlig
  45 21 24 33 17
Michael Sandal
CEO & Udviklingsansvarlig
  45 23 24 50 11

Firma

Sandal Ejendomme ApS
Edisonsvej 3
5000 Odense, Danmark



Modtag nyheder fra Sandal Ejendomme ApS på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater