Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
06/02-20   -   Pressemeddelelse

Serguei Azizian-musikfestival – til minde om læreren og fællesskabet



En klassisk musikfestival til minde om violinisten Serguei Azizian finder sted i København den 28. februar-1. marts. Festivalen har violinen i fokus, og det er Serguei Azizians egne elever, der spiller. Det gør de i mindet om en stor musiker og entusiastisk underviser – og om fællestimerne, hvor de lærte af Serguei Azizian og af hinanden.

Serguei Azizian var koncertmester i Copenhagen Phil i næsten to årtier, modtager af Carl Nielsens Hæderspris og professor på Det Kongelige Danske Musikkonservatorium. Da han gik bort i marts 2018, mistede Danmark én af landets største musikere. Nu ser en festival til minde om violinisten og underviseren dagens lys:

”Festivalen er unik, idet den er grundlagt på én musikers elever og undervisning og har violinen i fokus. Min far efterlod et stort antal talentfulde elever, og en række af dem spiller til koncerten. Ud over at jeg selvfølgelig er personligt engageret, tror musikeren i mig også oprigtigt på projektet,” lyder det fra Serguei Azizians datter, Loussine Azizian, som også var en af hans elever.

Lærerige fællestimer
Undervisningen var noget af det, Serguei Azizian brændte mest for. Han havde elever fra hele verden og bidrog til konservatoriets ry som vigtig og indflydelsesrig undervisningsinstitution i Europa. Når han afholdt ”fællestimer” for sine elever, var alle samlet og spillede for hinanden.
”Her ydede man virkelig sit bedste! Man spillede for de allerbedste og fik feedback fra både læreren og hinanden – det var den bedste træning, man kunne få,” fortæller Loussine Azizian, som husker, at disse gennemspilninger for hinanden kunne vare i mange timer.

Fører traditionen videre
Den sidste koncert på festivalen hedder netop ”Fællestime” og rummer et varieret program med deltagelse af samtlige, gamle elever.
”På årsdagen for min fars død spillede hans elever en mindekoncert for ham, som tiltrak et stort publikum. Den koncert gav mig mod på at føre min fars tradition for høj, musikalsk standard og ærbødighed over for musikken videre med hans elever som den røde tråd – til ære for deres lærer, men også i mindet om hvad vi kan lære fra hinanden,” forklarer Loussine Azizian.

Violinspil til inspiration og glæde
Tanken er, at Serguei Azizian-festivalen skal være en årligt tilbagevendende begivenhed. I år består den af følgende koncerter:

- fredag d. 28/2 kl. 19.30: Adam Koch Kristiansen (violin) og Berit Johansen Tange (flygel)
- lørdag d. 29/2 kl. 16.00: Michael Rosborg Gerner (violin)
- søndag d. 1/3 kl. 14.00: Gunvor Sihm (violin), Frederik Øland (violin) og Berit Johansen Tange (flygel)
- søndag d. 1/3 kl. 16.00: Mindekoncert ”Fællestime”

Redaktør og koncertvært for DR P2, Esben Tange, glæder sig til festivalen:
”I løbet af sine 15 år som professor ved Det Kongelige Danske Musikkonservatorium gjorde Serguei Azizian København til et europæisk kraftcenter for uddannelse af violinister, og igennem elever som Rune Tonsgaard Sørensen, Frederik Øland og Gunvor Sihm lever hans lysende smukke violinspil videre. Derfor er ideen om at skabe en festival i Serguei Azizians navn og med violinen i centrum – både som soloinstrument og i kammermusik – et på alle måder naturligt og positivt initiativ. Jeg tror, en sådan festival kan være til inspiration for nye generationer af violinister – og naturligvis til glæde for alle os, der holder af musikken.”




Relevant information

Billetter kan købes her:
https://www.ticketmaster.dk/artist/serguei-azizian-festival-billetter/1021552


Billeder


Pressekontakt

Loussine Azizian
  26573399

Firma

Serguei Azizian Festival
Moneheia 93
4656 Hamresanden, Norge

   26573399


Modtag nyheder fra Serguei Azizian Festival på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater