06/02-20
-
Pressemeddelelse
Serguei Azizian-musikfestival – til minde om læreren og fællesskabet
En klassisk musikfestival til minde om violinisten Serguei Azizian finder sted i København den 28. februar-1. marts. Festivalen har violinen i fokus, og det er Serguei Azizians egne elever, der spiller. Det gør de i mindet om en stor musiker og entusiastisk underviser – og om fællestimerne, hvor de lærte af Serguei Azizian og af hinanden.