Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
24/07-25   -   Pressemeddelelse

Internationale virksomheder får mest for pengene ved at etablere sig i København



Ny rapport om det europæiske kontormarked, viser at København er et sted, hvor man får rigtigt meget kontor for pengene - og slår i den sammenhæng både Stockholm og Oslo af banen. Samtidig får medarbejderne bo mulighed for at verdens bedste by. Det kan de andre nordiske hovedstæder ikke tilbyde.

Det lysner på kontormarkedet, der på europæisk plan, de seneste år har været udfordret af store strukturelle ændringer i kølvandet på pandemien, af geopolitisk usikkerhed og høj inflation. Det viser tal fra rapporten European Office Update fra Cushman & Wakefield, der giver et samlet overblik, over det europæiske kontormarked. 

København fylder ikke meget i rapporten. Alligevel mener Anders Krogh, Head of Office Letting hos mæglervirksomheden Cushman & Wakefield RED, at rapporten indeholder opløftende nyt. Han anbefaler den især til internationale virksomheder, der overvejer at etablere sig i Norden. 

”Rapporten viser, at København er billig i en europæisk kontekst, og internationale virksomheder kan få rigtigt meget for pengene her i forhold til både Oslo og Stockholm. Læg dertil, at medarbejderne får verdens bedste by at bo i. Hverken Oslo eller Stockholm er i Top 10 på Economist Intelligence Units liste over byer med højest ”liveability”, hvor Danmark for nyligt indtog førstepladsen,” siger Anders Krogh.

Tallene i rapporten gør det muligt at sammenligne Københavns kontormarked med udviklingen i Stockholm og Oslo, de nordiske hovedstæder, som samtidig er Københavns største konkurrenter. 

Stockholm skiller sig i nordisk sammenhæng ud, som en af de absolut dyreste byer i Europa at leje kontorer. Den gennemsnitlig leje er på over 6.200 kr./kvm om året. Prismæssigt overgås Stockholm på europæisk plan kun af byerne London, Paris, Zürich, Geneve og Milano. I Oslo koster en kvadratmeter kontor godt 4.000 kr. om året, mens man i Danmark kan få et velbeliggende kontor til en gennemsnitlig kvadratmeterpris på ca. 2.300 kr. om året. Alle lejeniveauer skal tillægges drifts- og forbrugsudgifter. 

København klarer sig pænt, når det kommer til tomgang i kontorsegmentet. Rapporten nævner ikke selv Danmark, men det kan her afsløres, at den danske hovedstad ligger på niveau med Oslo – og det er i europæisk sammenhæng i den lave ende, omkring syv procent. Stockholm kæmper med den i europæisk sammenhæng højeste tomgang – hele 16,5 procent. 

”Den største udfordring for større internationale virksomheder, der gerne vil slå sig ned i København, er at finde tilstrækkeligt store lokaler. I København findes en del ledige lejemål i den gamle bygningsmasse. Udlejerne af disse ældre bygninger har derfor stærkt fokus på at minimere tomgangen gennem udvikling af lejemålene. Det betyder, at også de gamle kontorer er på vej til at leve op til moderne krav som fællesfaciliteter, bæredygtighed og arbejdsmiljø. Samtidig er der stor bevidsthed om, at lejemålene i de historiske ejendomme bevarer deres særlige karakter. Nogle gange kan det være særdeles vanskeligt at imødekomme alle krav, men det kan så give lejere forhandlingsstyrke i forhold til de kommercielle vilkår,” siger Anders Krogh.

Hvad angår afkast ligger København og Oslo igen side om side. I begge de nordiske hovedstæder ligger afkast for de bedste kontorejendomme på cirka 4,5 procent. Prime-afkast i Stockholm er 3,95 procent, på linje med Paris og London. Europas laveste afkast findes i to schweiziske byer. Afkast i Geneve er helt nede på tre procent og 2,75 procent for Zürich.

Spørger man afdelingen for Capital Markets, forventes det, at afkast i det københavnske kontorsegment forbliver stabilt i 2025 og 2026 med lille pil nedad.

”Der er ingen tvivl om, at de seneste års internationale usikkerhed og den høje inflation, som vi på et tidspunkt oplevede, endda oven i pandemien og de mange hjemmearbejdspladser, ramte kontormarkedet hårdt. Men tiderne er ved at vende og investorerne begynder at se muligheder i kontorsegmentet, hvor der helt generelt kan købes aktiver i høj kvalitet til fornuftige priser. Vi er enige med rapportens konklusion om, at vi i 2024 ramte bunden med den laveste transaktionsvolumen i kontormarkedet set i ti år på europæisk plan. I år og næste år forventer vi, at vi vil se en moderat vækst i segmentet,” siger partneransvarlig for Capital Markets i RED, Lior Koren.

Relevant information

Cushman & Wakefield RED hjemmeside
https://red.dk

European Office Update
https://www.cushmanwakefield.com/en/insights/european-office-markets-update

Prime Yields / European Office Update H2 2024 Cushman & Wakefield
Rental Growth - European Office Update H2 2024 - Cushman & Wakefield

Billeder


Pressekontakt

Lior Koren
Partner, Head of Capital Markets
  +45 33 13 13 99
  +45 27 11 05 08

Firma

Cushman & Wakefield RED
Amaliegade 3, 5. sal
1256 København K, Danmark

  +45 33 13 13 99

https://red.dk

Modtag nyheder fra Cushman & Wakefield RED på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring. Indbygget AI-assistent.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater