Opret en gratis konto

Modtag nyheder fra virksomheden
25/09-25   -   Pressemeddelelse

Et stort potentiale går tabt i danske SMV’er

- alt for få har reel værdi af deres bestyrelser

Kun 12 procent af danske små og mellemstore virksomheder (SMV’er) når deres strategiske 5-årsmål. Det er en udfordring, der rækker langt ud over den enkelte ejerleder. SMV’erne udgør 99 procent af alle danske virksomheder, beskæftiger over en million medarbejdere og står for en tredjedel af Danmarks eksport. Potentialet er enormt – men mange virksomheder mangler kvalificeret sparring for at indfri det.

En ny dansk bevægelse og ny ledelsesbog peger på, at nøglen ligger i at skabe en ”bestyrelseseffekt” – hvor bestyrelsen bliver et strategisk springbræt. Også her er potentialet til at få øje på. Kun 15 procent af SMV’er har i dag en strategisk bestyrelse. Af dem vurderer kun halvdelen, at bestyrelsen faktisk skaber værdi.

”I Danmark er vi gode til at starte virksomheder . Vi er innovative, kreative og har skabertrang. Mange lykkes også med at skabe en sund mellemstor forretning . Men desværre er vi ikke nær så gode til at skalere dem. Det er paradoksalt, for potentialet er enormt – både for ejerlederne og for dansk erhvervsliv. Det skal vi da gøre noget ved ,” udtaler Tue Mantoni.

I sin podcast i samarbejde med Deloitte interviewer og analyserer Tue Mantoni SMV’er, der lykkes og har potentialet til at blive Fremtidens Fyrtårne , men møder også rundt i landet mange ejerledere, der mangler sparring til at kunne tage det næste væksthop.

Tidligere i år stiftede Tue Mantoni bevægelsen TUESDAY , der gennem workshops og en match-funktion arbejder for at styrke bestyrelsesarbejdet i SMV’er. Nu udgiver han sammen med Lars Bo Hansen fra Implement bogen Bestyrelseseffekten – Sådan realiseres potentialet i SMV’er.

”Bestyrelsesarbejde handler ikke om at kopiere governance fra C25-selskaberne. Det kan hurtigt kvæle en mindre virksomhed. Bestyrelsen skal være en støtte, ikke en hindring. Den største værdi ligger i relationen mellem lederen og forpersonen – som skal være mere sparringspartner og mindre kontrollant.
Når ledern e får kvalificeret sparring, netværk og erfaring, kan vi frigøre SMV’ernes potentiale,” siger Tue
Mantoni.

Ifølge Tue Mantoni er behovet for bedre og oftere sparring kun blevet større de senere år. ”At drive virksomhed i dag kræv er et helt andet pensum end for bare ti år siden. Kunstig intelligens, geopolitiske udsving, klima, bæredygtighed, toldbarrierer – listen er l an g. Derfor er der brug for mangfoldige bestyrelser, der kan tilføre ny viden og bedre udsyn ,” siger han.

Relevant information

Pressemeddelelse – udsendt af TUESDAY, 25. september 2025

Pressekontakt

Stefan Nadelmann
  20818088
  20818088

Firma

TUESDAY ApS
Teglgårdsvej 43
2920, Danmark

  20818088
  20818088

tuesdaycommunity.com

Modtag nyheder fra TUESDAY ApS på mail

Tilmeld dig her
Opret en gratis konto og betal kun for dine udsendte pressemeddelelser og SEO tekster - eller køb et abonnement og få flere fordele. Vi har 25 års erfaring. Indbygget AI-assistent.
GK
danmarks kulturarv
thermex
iRobot
Witt
ret raad advokater